Skip to main content

Patienter med adhd følges ikke op

Tusindvis af patienter kan have fået en adhd diagnose på fejlagtigt grundlag og lever i behandlingsforløb, hvor ingen følger op.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.
24. feb. 2016
2 min.

Over 29.000 mennesker i Danmark har en adhd diagnose, men mange kan være fejldiagnosticerede eller opfylder ikke længere kriterierne, skriver jyllands-posten.dk.

Problemet er ofte, at unge, som får stillet diagnosen, ikke bliver fulgt af en læge.

"Hypotesen er, at der findes en meget stor gruppe af unge, som er fejldiagnosticeret med adhd, eller som har stærke bivirkninger af medicinen og mistrives på grund af den. De har udvist adhd-lignende symptomer og har fået en recept på adhd-medicin, men ingen har efterfølgende opdaget, at deres vanskeligheder måske i virkeligheden handler om noget andet, for den opfølgning og kontrol hos lægen, som burde finde sted, og som Sundhedsstyrelsen anbefaler, iværksættes meget ofte ikke", siger psykolog Morten Sophus Clausen, formand for Ungdomspsykologisk Forening, til avisen.

Han vurderer, at mere end halvdelen af alle unge og voksne med en adhd-diagnose ikke bliver kontrolleret hos egen læge, men blot får deres recept fornyet igen og igen.

For nylig kom Sundhedsstyrelsen med nye retningslinjer, som peger på almen praksis. Men de kritiseres af de praktiserende læger.

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, er enig i nødvendigheden af tæt opfølgning af adhd-patienter, men han mener ikke, det er en rutineopgave for den praktiserende læge.

»Problematikken er strammet yderligere til netop nu, hvor opgaven i langt højere grad bliver placeret hos de praktiserende læger. Det er vi ærligt talt kede af, for det er en meget vanskelig opgave at lave en kvalificeret opfølgning af adhd hos unge individer under udvikling. Vi føler os ikke fagligt klædt på til det,« siger han og kritiserer samtidigt, at de praktiserende læger ikke har været taget med på råd i arbejdet med de nye retningslinjer", siger han til jyllands-posten.dk.

Samtidig påpeger han, at de nye retningslinjer – i modsætning til tidligere – ikke kræver et særligt samarbejde mellem den praktiserende læge og en specialist i børne- og ungepsykiatri.