COVID-19 har på kort tid ændret hverdagen for både patienter og læger i psykiatrien. Hvor der før var overbelægning, er der nu tomme senge, og patienter aflyser deres ambulante aftaler.
Der sættes en del i værk for at holde hånden under patienterne. Telefon- eller videokonsultation erstatter det personlige fremmøde, og gruppeforløb aflyses og ændres - om muligt - til individuelle forløb. Men rækker det?
»Vi ser i psykiatrien, som i somatikken, en nedgang i antallet af patienter. De psykiatriske afdelinger er ikke så overbelagte, som vi ellers har vænnet os til, og det er bekymrende, at der er tomme senge. Meldingen fra de psykiatriske udrykningstjenester er, at de heller ikke har travlt«, siger formand for Dansk Psykiatrisk Selskab Gitte Ahle og tilføjer, at vi endnu har til gode at vide hvorfor.
»Om det er, fordi man holder sig hjemme af frygt for at blive smittet, eller fordi patienten tænker, at den lidelse, man selv er tynget af, ikke er lige så vigtig som corona, kan vi foreløbig kun gisne om.
Men det, vi kan frygte, er, at der er tale om stilhed før storm«, siger Gitte Ahle og understreger, at psykiatriske patienter er lige så forskellige som somatiske patienter med lidelser, der strækker sig fra angst- til alvorlige skizofrenitilstande.
Ifølge Gitte Ahle er der velbehandlede patienter, der lige nu oplever, at deres angstsygdom forværres, men som – efter epidemien er stilnet af – vil komme tilbage og søge hjælp.
Der er de dårligste patienter med komorbiditet, der vil være i større risiko for at blive smittet.
Og så er der en særlig gruppes ve og vel, der ligger hende på sinde.
»Mange års underfinansiering af psykiatrien betyder, at en stor gruppe af dem, som socialpsykiatrien ikke har et tilbud til, lever på gaden. De hører ikke de daglige budskaber fra sundhedsmyndigheder og regeringen og læser heller ikke, hvad der lander i deres e-boks, og de bliver lettere smittet«, siger Gitte Ahle
Og når epidemien er stilnet af, indfinder der sig en ny bekymring.
»Vi har fået stillet en tiårsplan, der skal sætte en langsigtet retning for udviklingen af psykiatrien, i udsigt. Men når meldingen fra socialministeren ved et pressemøde forleden lyder, at velfærd også beror på frivillige organisationer, kan jeg være bekymret for, om vi får den plan«, lyder det fra Gitte Ahle.
Psykiatridirektør: Vi står klar til tage imod
I Psykiatrien i Syddanmark er der lige nu en belægning på 70 procent i voksenpsykiatrien, mens tallet for børne- og ungdomspsykiatrien er 50 procent.
I sidste uge kunne ledende overlæge i Regionspsykiatrien Midt, Kirsten Gøtzsche-Larsen, også rapportere om »lav belægning«. Nogle patienter er »corona-forskrækkede«, og vil hellere være hjemme, hvor de ikke er tæt på andre, og:
»Nogle patienter ønsker sig udskrevet, fordi de gerne vil hjem, hvis ikke de kan få udgang. Og vi kan ikke give udgang til dem, vi ikke tror kan overholde de retningslinjer, der er for corona«, udtalte den ledende overlæge til Viborg Folkeblad.
Men om der er en sammenhæng med COVID-19 og den nuværende belægningsprocent, vægrer Anders Meinert Pedersen sig ved at sige noget nagelfast om.
»Det er ikke sådan, at jeg vil karakterisere det som vilde tal – belægningstallene ændrer sig hele tiden. Det er derimod vigtigt at slå fast, at vi her i regionen har en uvisiteret psykiatrisk skadestue, og at vi er parat til at tage imod dem, der har brug for det«, siger Anders Meinert Pedersen og fortsætter:
»Vi oplever en del aflysninger af ambulante aftaler, og dem følger vi op på. Selv om vi forsøger at opretholde så megen face to face-kontakt med patienterne som muligt, er vi nu nede på, at kun en tredjedel af samtalerne foregår ansigt til ansigt. Vi er derfor glade for, at en stor del takker ja til f.eks. en videokonsultation, så deres behandlingsforløb ikke afbrydes.
Og nej, videokonsultation er ikke en sekundaløsning. I vores region har vi et Telepsykiatrisk Center og har megen erfaring med videokonsultation, og vi ved, at det er en konsultationsform, der har samme virkning, som når patienten møder behandleren face to face.
For de indlagte patienter, der ikke må få besøg, bistår vi også med, at de får videokontakt til deres nærmeste. Når det kommer til gruppeforløb, konverteres de til individuelle forløb, og ja, det koster flere ressourcer, men dem har vi«, siger Anders Meinert Pedersen.
Frygter pukkel på den anden side af epidemien
Kirsten Ilkjær er privatpraktiserende psykiater i Odense og tillige formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger.
I og med at antallet af konsultationer i almen praksis er blevet færre på det seneste, smitter det af på antallet af henvisninger til speciallægepraksis – også til Kirsten Ilkjærs klinik.
»Vi har fået færre henvisninger end hidtil, hvilket giver anledning til bekymring for, at der dels går syge rundt, som ikke får hjælp, dels at vi opbygger en pukkel, som vi efter epidemien skal strides med at komme til bunds i. Det er vigtigt, at patienter, som bliver syge, opsøger deres praktiserende læge, som kan vurdere, om der er behov for at henvise til en praktiserende psykiater«, siger Kirsten Ilkjær.
»Vi fik ret hurtigt truffet aftaler med Danske Regioner om video- og telefonkonsultation. En løsning, som langt de fleste patienter vælger – de er lettede over, at de kan opretholde deres konsultation.
Selv de, der i første omgang er tøvende, ændrer mening, når vi forklarer dem, hvordan det foregår.
Video- og telefonkonsultationerne har samme indhold og varighed, som nårpatienterne møder op i klinikken, og langt de fleste patienter bliver positivt overrasket over, hvor godt det fungerer«, siger Kirsten Ilkjær og understreger, at videokonsultation er at foretrække til de patienter, hun og kollegaen kender i forvejen.
»Cirka 10 procent af patienterne ønsker fortsat at møde frem her i klinikken. Det imødekommer vi i den udstrækning, det er forsvarligt, og vi sørger for at efterkomme Sundhedsstyrelsens retningslinjer med ekstra god hygiejne og med god afstand imellem os.
Der, hvor det er vanskeligere at bruge videokonsultation, er i forhold til de patienter, som vi møder for første gang, og hvor det er specielt uklart, hvad de egentlig fejler.
Da vi ikke har hverken blodprøver eller røntgenbilleder, vi kan forlade os på, er relationen mellem patient og psykiater helt afgørende i både udredning og den videre behandling.
For den patientgruppe gælder det, at kontakten oftest bedst etableres ansigt til ansigt.
Men naturligvis er en første konsultation pr. video det næstbedste i en situation som nuog bestemt langt at foretrække, fremfor at lade patienten gå i længere tid uden at blive behandlet«, siger Kirsten Ilkjær.
Forskningsprojekt undersøger COVID-19-konsekvenser
Om den store gruppe af raske, som COVID-19 må have gjort ængstelige og kortvarigt slået ud af kurs, siger Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
»Så længe deres angst ikke bliver sygelig, hører de til hos psykologerne, men man kan sagtens forestille sig, at de også vil dukke op i de psykiatriske skadestuer«.
Og det gør de, hvis man spørger Anders Meinert Pedersen, lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark.
»Vi oplever et øget antal henvendelser i den psykiatriske akutmodtagelse. Det er både i øvrigt raske mennesker, der henvender sig, fordi de frygter, de er smittede, men også i forvejen psykisk syge, som oplever, at f.eks. deres angst forværres«.
For bl.a at undersøge hvilke konsekvenser coronaepidemien har for psykisk syge, har professor Søren Dinesen Østergaard, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, netop modtaget en hastebevilling på 1.050.000 kroner fra Novo Nordisk Fonden til forskningsprojektet Mental Health Consequences of the COVID-19 Pandemic.
»Det er forventeligt, at pandemien påvirker personer, som lever med eller er i risiko for at udvikle psykisk sygdom, og det er også den fornemmelse, mine kolleger i psykiatrien sidder med på baggrund af sporadiske kliniske observationer. Men der mangler konkret viden om omfanget baseret på et stort datamateriale – og det har vi ambitioner om at levere«, siger Søren Dinesen Østergaard i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
»Jeg tror, vi kommer til at opleve konsekvenserne i to tempi. Først en akut forværring hos folk, der i forvejen lever med psykisk sygdom og dernæst en form for ”postcorona-reaktion”, hvor vi ser en kæde af afledte effekter, som rammer befolkningen bredere«, siger Søren Dinesen Østergaard.
Baseret på analyse af patientjournaler fra de psykiatriske hospitaler i Region Midtjylland bliver en del af forskningsprojektet at undersøge, om mennesker med kontakt til psykiatrien oplever forværring af deres symptomer pga. de mange ændringer i samfundet og frygten for coronavirus.
Når pandemien er overstået, vil forskergruppen på baggrund af data fra de danske sundhedsregistre undersøge antallet af nye tilfælde af psykisk sygdom før, under og efter epidemien.
OVERBLIK: Læs alle artikler om coronavirus på Ugeskriftet.dk
