Patienter uden grænser

I Politikens populære rejsebogsserie vil man måske snart finde titlen »Turen går til Operationsstuen« side om side med guidebøger til Rom, Berlin og Paris.

Herhjemme har Sundhedsstyrelsen ikke et samlet tal for, hvor mange danskere der hvert år vælger at lægge sig under kniven på udenlandske klinikker, men ifølge direktør Atef El-Kher fra KirurgiRejser.dk, et dansk rejsebureau, der siden 2004 har formidlet kontakt mellem danske patienter og udenlandske kirurger, er det flere og flere:

»Det første år sendte vi 300 mennesker til lasikoperation i Tyrkiet, sidste år rundede vi 2.000 mennesker. I snart et år har vi arrangeret fedmeoperationer, og alene i marts måned sendte vi 20 mennesker til Belgien. Vi forventer i løbet af 2007 at nå op på 50 mennesker om måneden«.

Ifølge gratisavisen 24Timer valgte 200 danskere sidste år på grund af lange ventelister og restriktioner for, hvem der må opereres i det danske system, at flyve ud i verden for at få en fedmeoperation.

Under halv pris

To væsentlige årsager til, at patienterne vælger kniven på en udenlandsk klinik, er lange ventelister i det offentlige system og høje priser på de danske privathospitaler:

»Jeg vil anslå, at 20.000 mennesker står på venteliste til en fedmeoperation i Danmark, for det er først for nylig, at man på fem offentlige sygehuse samt privathospitalerne Hamlet og Mølholm er begyndt at behandle. Men de kan ikke følge med efterspørgslen, og køen bliver ikke kortere - tværtimod - da flere og flere bliver opmærksomme på muligheden for at blive opereret, hvis overvægten er livstruende. Det giver mindst seks års ventetid. Hos os går der 14 dage, fra du kontakter os, og til du er opereret og hjemme igen. Og så koster en fedmeoperation 120.000 kroner i Danmark, hvis man selv skal betale. Vi kan gøre det for 45.000 kroner i Tyskland eller Belgien«, siger direktør Atef El-Kher.

At flere og flere danskere lægger sig under kniven i udlandet opfatter sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) som både et styringsmæssigt og etisk problem.

»Selve kirurgien er bare en lille del. Problemet er, at mange af de mennesker, der tager til udlandet, gør det, fordi de ikke opfylder de krav, vi stiller til behandling i Danmark. Og det danske sundhedsvæsen er jo etisk forpligtet til at rydde op efter det«, siger Jakob Kjelleberg. Hermed sigter han til det for- og efterarbejde, der er i forbindelse med mange af indgrebene. For eksempel hvis en 60-årig kvinde, der bliver kunstigt befrugtet i udlandet, føder barnet i Danmark, eller en patient, der skal have båndet flyttet eller huden strammet op efter en gastric banding.

»Den stigende operationsturisme underminerer de muligheder, vi har for at prioritere herhjemme.

Den tvinger resurserne væk fra de folk, der har opfyldt kriterierne for behandling i Danmark, og det er ikke hensigtsmæssigt«, slutter sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

Operationsmarkedet vokser

Taberne kan blive indbyggerne i de lande, der topper som operationsrejsemål, men som ikke har almindelig adgang til basal lægehjælp.

En markedsundersøgelse, foretaget af Confederation of Indian Industry og konsulentfirmaet McKinsey, anslår, at operationsturisme vil give Indien alene en årlig omsætning på mellem 1,1 og 2,2 milliarder dollars i 2012. Ud over sygdomsbehandling, for eksempel by-pass eller nye hofter og knæ, kommer turisterne især også for at få foretaget skønhedskirurgiske indgreb. I Indien er der 51 læger på 100.000 mennesker, i Danmark 366. I hvilket omfang de tilrejsende patienter beslaglægger resurser i det indiske sundhedsvæsen, er svært at gøre op. Men nødvendigheden af brystimplantater og fedtsugninger kan være svær at for de millioner af fattige indere, der ikke har adgang til basal lægehjælp. På den anden side er operationsturisme et erhverv på linje med eksport af software og et kærkomment bidrag til Indiens fortsatte økonomiske vækst.

I 2005 tiltrak Indien 150.000 operationsturister, mens det thailandske hospital Bumrungrad alene behandlede en million mennesker fra 190 lande. Thailand er det lande i verden, der har den største medicinske turistindustri, efterfulgt af Singapore og Indien.