Fra starten af september kan borgerne se svar på prøver, skanninger og tests på sundhed.dk med det samme, de foreligger. Det har regionerne besluttet, men Lægeforeningen mener, at især alvorlige resultater bedst formidles ved en samtale mellem patienten og lægen.
Lægeforeningen er imod den beslutning, som Danske Regioner har truffet om fra 9. september at stille svar på laboratorietests, skanninger mm til rådighed for patienterne via sundhed.dk så snart, de foreligger. I øjeblikket er der indlagt en forsinkelse på op til tre uger.
"Hensigten er at styrke patientens mulighed for at involvere sig i eget behandlingsforløb og at give patienten mulighed for at kunne møde mere forberedt op til konsultationer", skriver Region Syddanmark i en omtale af ændringen på sundhed.dk.
Men efter Lægeforeningens mening er det hverken hensigtsmæssigt eller hensynsfuldt at formidle potentielt alvorlige resultater på den måde.
"Vi støtter bestemt, at patienter skal inddrages i deres eget forløb og kunne møde velforberedte op. Men mange patienter bliver bragt i en sårbar situation, når de får adgang til f.eks. diagnoser uden mulighed for en lægesamtale inden. F.eks. hvis der konstateres en alvorlig diagnose fredag eftermiddag", siger Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing.
Patienternes indsigt i egen sygdom er vel et gode?
"Absolut. Vi støtter bestemt hurtig adgang. Men der bør være forsinkelse på i hvert fald to dage,og vi beder om respekt for, at de komplicerede og alvorlige beskeder skal kunne gives mundtligt, inden de kommer skriftligt. Læger har en forpligtelse til at overbringe beskeder på en ordentlig og hensynsfuld måde. Så selv om det er systemet, der i dette tilfælde giver informationen, så synes jeg, at det kan kompromittere ordentligt lægearbejde".
Regionerne regner med, at der vil komme en pop-up advarsel om potentielt dårlige nyheder, når patienterne logger sig på efter 9. september, men Andreas Rudkjøbing mener ikke, det løser problemet.
"Hvis patienterne vælger at se oplysningerne, får de stadig overbragt informationen på en uhensynsfuld måde. Vi mener dels, at nogle prøvesvar ikke er mulige bare at tolke, dels at svære eller triste beskeder er gode at få overleveret af en læge", siger han og gør opmærksom på, at det faktisk står i sundhedsloven, at helbredsinformation skal formidles hensynsfuldt (se faktaboks).
Patienternes paraplyorganisation, Danske Patienter, bakker regionernes initiativ op.
Faktaboks
"Vi stiller os rigtigt positivt over for det - vi har selv arbejdet for det. For den store gruppe af patienter er det en stor fordel. Mange lever med deres sygdom i dagligdagen og står selv for en stor del af behandlingen, så de har stor gavn af indsigt", siger Annette Wandel, chef for kvalitet og politik hos Danske Patienter.
"Så vil der være nogle tilfælde, hvor det kræver en indsats af lægen at få taget samtalen om, at der er et alvorligt prøvesvar. F.eks. når patienten får taget en skanning med et alvorligt potentiale, så er det der, lægen skal sige, at svaret kan være ubehageligt og vil vise, om vedkommende har f.eks. kræft eller ej. Det er vigtigt at få spurgt, om patienten er parat til at få den information med det samme eller "når du kommer på onsdag"".
Risikerer I ikke, at patienterne bliver bange og overreagerer?
"Nogle gange glemmer man, at når man går og venter på svar, så er man rigtig bange. Man går ikke fra at være helt stille og rolig. Vi mener, at beslutningen "kan jeg klare det eller ej", ligger hos patienten selv".
Dansk Selskab for Patientsikkerheds direktør, Beth Lilja, går også ind for straks-adgang til egne prøvesvar. Det kan faktisk gavne patientsikkerheden, mener hun.
"Jeg siger ikke, at patientsikkerheden nu bliver meget bedre - det bliver den ikke nødvendigvis, men nogle gange kan den gøre det", siger hun.
"Der er rigtig mange patienter, f.eks. kroniske patienter, som udmærket godt ved, hvad det er for en blodprøve, der tages, og nogenlunde hvor svaret kan ligge. De kan så selv tjekke og agere relevant".
Er de alvorlige beskeder ikke bedst at få via en læge?
"De triste beskeder kommer til en alligevel. Det er jo ikke, fordi man ikke bliver ked af det. Det gør man, ligesom hvis lægen fortæller det. Men man bliver lam i hovedet, når man får sådan en besked og kan ikke rigtig tænke samtidig. Det får man mulighed for, hvis man ved det på forhånd. Så kan man forberede sig og stille relevante spørgsmål, når man kommer til konsultationen".
Beth Lilja ser initiativet som en del af begrebet patientinddragelse.
"Man tvinger ingen til det. Det er ikke noget, man tilfældigt falder over. Det er noget, man skal ville".
Ugeskriftet.dk. arbejder på at indhente en kommentar fra Danske Regioner.
