Patientforsikringen - en dyr glemmebog eller en værdifuld kvalitetsdatabase

400.000.000 kr. om året - det er, hvad regionerne betaler i erstatning til patienter, der har pådraget sig men under udredning eller behandling for en lidelse [1]. Beløbet har siden oprettelsen af Patientforsikringen (PF) i 1992 været jævnt stigende. Der er derfor økonomisk sprængstof i de to artikler om patientforsikringssager i dette nummer af Ugeskriftet. Petersen et al [2] forklarer i deres artikel, hvordan en alvorlig komplikation i forbindelse med en kendt behandling gennemgås og vurderes af PF. De kommer også ind på, at der formentlig er et antal skader, som aldrig anmeldes. Den anden artikel af Erichsen et al [3] er skrevet af ansatte i PF. Sigtet med artiklen er at gøre opmærksom på, at mange erstatningsberettigede komplikationer aldrig anmeldes til PF. Man har valgt at se på en alvorlig komplikation, der ofte vil kunne forebygges med simple midler, og som relativt let kan findes via Landspatientregisteret. En simpel optælling viste opsigtsvækkende, at der i en femårig periode har været fem anmeldelser ud af 390 mulige! Det er et skræmmende aspekt, at så få patienter/pårørende er blevet vejledt korrekt med hensyn til erstatningsmulighed. Endnu mere skræmmende er det, hvis man foretager en lineær ekstrapolering. Så ville de 400.000.000 kr. vokse til 31.200.000.000 kr.!

Vi er i det danske behandlersystem ikke gode nok til at rådgive patienter om adgangen til erstatning. Selv om det er lægers pligt at gøre patienterne opmærksom på, hvornår de har mulighed for at søge erstatning for en behandling, kan det være svært at få gjort i praksis. Læger oplever det formentlig som deres ansvar, hvis patienterne påføres men. De oplever, at de skal angive sig selv, selv om man med patientforsikringsloven fra 1992 har fjernet det culpøse forhold (det personlige ansvar for skaden) fra erstatningssagerne. At komme videre herfra kræver, at man fra sundhedsvæsenets side på en helt anden måde går ind i kvalitetssikringen. Sundhedsvæsenet kunne lære noget af den private sektor og indføre en post sale -opfølgning. I praksis kunne man blot spørge patienterne: »Hvordan synes du, behandlingen forløb?« Det behøver ikke (må ikke) være den behandlende læge, men kunne være en slags marketingsafdeling under det patientvejledersystem, vi i forvejen har, der kunne varetage denne opfølgning. Hermed blev enhver interessekonflikt fjernet fra læge-patient-forholdet, og man ville opfange mange flere behandlingskomplikationer. Lægers pligt til anmeldelse skal naturligvis fortsat være gældende.

En større indsats for at finde erstatningsberettigede skader kunne medføre en betydelig merudgift til erstatninger. Dels for at imødegå dette, men også for at højne vores behandlingskvalitet, er det derfor bydende nødvendigt, at den store datamængde, der ligger i PF, bliver brugt i forebyggelsesøjemed. Vi taler for tiden meget om utilsigtede hændelser i sygdomsbehandling. Men det er altid set ud fra behandlerens synsvinkel. Med 4.000 anmeldelser (stigende) årligt må man sige, at vore kunder, patienterne, har en oplevelse af utilsigtede hændelser, der ikke bare bør arkiveres hos PF. En søgning på kliniske artikler giver indtil offentliggørelsen i dette nummer af Ugeskriftet kun syv tidligere artikler, der har baggrund i data fra forsikringssager [1, 4-7]. I artiklerne gennemgås i alt 487 patienter - et forsvindende lille antal i forhold til de 40.000 anmeldelser Patientforsikringen gennem årene har modtaget. Disse data må ikke ligge og samle støv. De skal bruges til at højne kvalitet og sikkerhed for vore patienter og undgå behandlingskomplikationer. Ikke alle anmeldere får medhold, men ingen anmeldelser er indgivet som udtryk for tilfredshed med behandlingen. Der ligger i samtlige anmeldelser en værdifuld læring om, hvilke forventninger vi har skabt hos patienterne, og hvor gode vi har været til at forklare de behandlingsmuligheder, vi har.

Der har tidligere fra PF lydt opfordringer til sundhedsvæsenet om at gøre brug af de opsamlede data. Som man ser kun med begrænset resultat. Vore sygehusejere har megen fokus på kvalitetssikring, og vi har i Danmark fået et selskab for patientsikkerhed. Måske var det en opgave for disse to instanser systematisk at bringe de anmeldelser, der er udtryk for patientutilfredshed, i anvendelse. Ikke at gøre noget, kan blive meget kostbart.

Korrespondance: Poul Erik Mortensen , Høstvej 23, DK-2920 Charlottenlund. E-mail: pem@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen