Debattens navn var: ”Patientsikkerhed – en modspiller eller en medspiller”. Derfor var det også oplagt, at et af de centrale spørgsmål, som debattørerne sværmede omkring, var: Er det sikkert for patienten, når lægens retssikkerhed er sat på spil?
Andreas Rudkjøbing, der også er næstformand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, havde samme konklusion som Tobias Eberlein:
”Samfundet kan have et behov for at have et hævnmotiv; det har jeg en vis forståelse for. Man skal bare ikke gøre sig forestillinger om, at det er noget, der forbedrer patientsikkerheden. Der er ikke én eneste patient, der bliver mere sikker af, at lægers retssikkerhed bliver forringet”, sagde formanden, der nævnte Svendborgsagen som et eksempel, hvor en kollektiv systemfejl har ført til en skyldplacering hos en enkelt læge. Andreas Rudkjøbing fortalte, hvordan han oplevede retssagen i Højesteret dagen forinden:
”Det var en deprimerende oplevelse. Det var nedslående. Der tegner sig et billede af en kompetent læge, en omsorgsfuld indlæggelse, og så et systemsvigt. Usikre arbejdsgange, uklarhed omkring instrukser. Og så sidder hun der. Ene person”, sagde Andreas Rudkjøbing.
For mange af de læger, der var mødt op, var det da også tydeligt, at sagen havde sat sig sine spor. Da der efter de tre debattørers taler blev åbnet op for spørgsmål, udtrykte flere af salens læger mistillid til Styrelsen for Patientsikkerhed. De følte sig utrygge i deres daglige virke som læge. Mange af spørgsmålene vendte tilbage til Svendborgsagen, men til sidst måtte ordstyreren træde ind, da debatten blev for detaljeret omkring den enkelte sag.
Anne-Marie Vangsted forstår godt lægernes bekymringer, men tror ikke, at læger og Styrelse er så langt fra hinanden.
”Det skal være trygt at være patient, men også trygt at arbejde i sundhedsvæsenet. Det er der lige nu sat spørgsmålstegn ved fra sundhedspersonalets side. Derfor er det vigtigt, at vi får en dialog”, sagde Anne-Marie Vangsted til Ugeskriftet.
”Styrelsen for Patientsikkerhed kal lægge sig fladt ned”
Det er især yngre læger, der har deltaget i #detkuhaværetmig-kampagnen, som primært har floreret på Facebook. Men i salen på Aarhus Universitetshospital var det en mere blandet skare af læger, der var mødt op, som også talte overlæger og pensionerede læger. Det ser Tobias Eberlein som et tegn på, at bevægelsen har potentiale til at blive bredt endnu længere ud.
”Det er et noget andet publikum her. Gennemsnitsalderen er nok en del højere end i Facebook-gruppen. I starten foregik bevægelsen primært på sociale medier, så det er positivt at se, at vi kan brede tankerne i protesten ud til endnu flere”, sagde Tobias Eberlein til Ugeskriftet.
Men ifølge ham er det ikke nok at brede bevægelsen ud. Han ønsker mere handling fra Styrelsen for Patientsikkerhed, før lægers tillid til Styrelsen kan vindes tilbage.
”Styrelsen for Patientsikkerhed er nødt til i et eller andet omfang at lægge sig fladt ned og indrømme, at deres ageren ikke har været hensigtsmæssig for patienternes sikkerhed og for det samlede system. Og så er der ikke plads til flere sager, hvor læger politianmeldes for en adfærd, der ligger tæt op ad normen”, sagde Tobias Eberlein.
Protesten har allerede fået politikerne til at reagere. I starten af året kom sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) med et udspil til en tillidspakke, der skal sikre sundhedspersonalets retssikkerhed. Her var et af punkterne en undersøgelse af politianmeldelser. Ifølge Anne-Marie Vangsted er det et skridt på vejen til et mere trygt sundhedsvæsen.
”Vi vil selvfølgelig gøre alt for at genvinde lægernes tillid. Men Styrelsen for Patientsikkerhed og en tillidspakke kan ikke gøre det alene. Det handler om arbejdsvilkår, og der er behov for også at sætte ind på lokalt ledelsesplan”, sagde hun til Ugeskriftet.
Følg Svendborgsagen og lægeprotesten mod Styrelsen for Patientsikkerhed i Ugeskriftet.dks tema.
