Patientsikkerhed og økonomi

Siden gennembruddet for den stærke fokusering på patientsikkerhed i starten af dette årti er der brugt mange ressourcer i sundhedsvæsenet på at indsamle data. Siden den 1. januar 2004 har indrapporteringssystemet for utilsigtede hændelser været i drift med over 5.000 centrale indberetninger det første år. Sundhedsvæsenet har brugt mange kræfter på at indsamle data og designe systemer. Der er meget store mængder data til stede. Nu er det tid til at høste og omsætte de mange data til praktiske forbedringer, bedre behandlinger og færre patientskader. Potentialet - også det økonomiske - er stort, som det fremgår af dette nummer af Ugeskrift for Læger.

Der har hidtil med rette været talt mest om patienternes ve og vel og den forbedring af kvaliteten, som var en følge af en stærkere indsats for sikkerheden. Det gør naturligvis et stærkt indtryk på læger, at perspektivet i en kulturændring er 30-40 procent færre skader på patienterne. Men når omkring 100.000 skader i gennemsnit udløser syv ekstra sengedage på sygehusene, så ligger det også lige for, at der er potentiale for at hente meget store besparelser. Flere landes sundhedsvæsener er begyndt at regne på tallene, og tages alle parametre med, så virker resultaterne så overbevisende, at det i sig selv er ved at blive en drivende kraft i patientsikkerhedsarbejdet. Intet anstændigt sundhedsvæsen har råd til at lade være.

Det britiske National Patient Safety Agency har beregnet, at de skader, der årligt påføres 900.000 patienter, i snit fører til 8,5 ekstra sengedage. Det koster samfundet ekstra 11 milliarder kroner. Infektioner som følge af dårlig sikkerhed koster yderligere ekstra 11 milliarder og erstatninger i forbindelse med utilsigtede hændelser koster sygehusvæsenet alene fem milliarder kroner. Disse tal blev også fremlagt på patientsikkerhedskonferencen i april i Luxembourg. Det svenske institut for sundhedsøkonomi har beregnet, at en patientskade i gennemsnit koster samfundet næsten 400.000 sek, hvor halvdelen er det produktionstab, som påføres samfundet, fordi de skadede personer er borte fra arbejdsmarkedet i kortere eller længere perioder. Dertil kommer det ekstra forbrug af sundhedspersonale, bygninger, udstyr etc., der ikke kan bruges til at behandle andre patienter.

Der er indtil videre tale om beregninger. Intet sundhedsvæsen har indtil videre omsat det potentiale, som computermodellerne viser. Nu vil vi gerne se det omsat i praksis. Der er i forbindelse med patientsikkerhedsloven aftalt, at den skal evalueres efter to år, og dette perspektiv fastholdes i den nye sundhedslov, hvoraf det også fremgår, at Ministeriet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen er i færd med at forberede den evalueringsordning, som bl.a. skal undersøge muligheden for at give patienter og pårørende adgang til at rapportere utilsigtede hændelser og fejl til ordningen. Når denne evaluering foreligger i foråret 2006 skal der tages stilling til, hvordan og hvornår patienter og pårørende kan inddrages under ordningen.

Det er vi naturligvis positive over for, hvis det i øvrigt giver mening og kan omsættes i praksis. Vi mener, at det i forbindelse med evalueringen er nok så vigtigt, at det bliver sikret, hvordan indrapporteringen til den centrale database kan komme til at omfatte primærsektoren og det kommunale område, så det er på plads ved gennemførelsen af sundhedsreformen den 1. januar 2007.