Patientsikkert Sygehus skaber flotte resultater - langsomt

»Den eneste måde, man opnår patientforbedringer på, er ved, at den enkelte patient får en anden behandling, end patienterne får i dag«.

Det siger Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Derfor bør læger og sygeplejersker radikalt ændre deres daglige arbejdsgange og rutiner, påpeger hun.

De foreløbige erfaringer fra det ambitiøse patientsikkerhedsprojekt Patientsikkert Sygehus viser, at en systematisk sikring af, at alle patienter får den rette - ofte evidensbaserede - behandling målbart øger behandlingskvaliteten. Men det tager tid. Og har taget længere tid end forventet.

Derfor offentliggør parterne bag Patient-

sikkert Sygehus - Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Regioner og TrygFonden - i dag mandag, at de forlænger støtten til projektet med et år, så det først slutter med udgangen af 2013.

På de fem deltagende sygehuse i Hillerød, Næstved, Kolding, Horsens og Thy-Mors har målet fra projektbegyndelsen i 2010 været at reducere antallet af dødsfald med 15 pct. og utilsigtede skader med 30 pct. Det skal ske ved f.eks. at mindske antallet af hjertestop og eliminere hospitalsinfektioner og tryksår.

»Vi når ikke fuldt i mål i 2012. Vi er nået rigtigt langt og vil ikke gå på kompromis med de overordnede mål. Vi kan bare se, at det kommer til at tage længere tid end forventet at nå målene. Derfor forlænger vi støtten«, siger Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Regeringen og Danske Regioner har i den netop indgåede økonomiaftale fastslået, at konkret opsatte mål, som det kendes fra Patientsikkert Sygehus, nu skal udbredes til samtlige hospitaler i landet.

På landsplan skal dødeligheden reduceres med 10 pct. og skader med 20 pct. over tre år. Altså lidt mindre ambitiøst end målene i Patientsikkert Sygehus lægger op til.

Alligevel er Beth Lilja stolt af, at erfaringerne og tankegangen fra Patientsikkert Sygehus nu skal bruges i hele landet:

»Det er fantastisk, at vi nu har fået det håndslag fra regeringen og regionerne. Udfordringen bliver at få det til at fungere i hele landet. Hvad skal afdelingerne gøre anderledes i morgen, end de gjorde i dag, hvis målet skal nås? Og hvordan skal man accelerere kvalitetsarbejdet? Men vi kan ikke have for ambitiøse mål på området«, siger Beth Lilja.

Patientsikkert Sygehus er organiseret i fem spor, f.eks. intensiv- og kirurgispor med tilhørende indsatspakker, der skal sikre, at de overordnede mål bliver nået. Målet for en af pakkerne har været at udrydde sygehuserhvervede infektioner, der er relateret til centrale venekatetre - CVK-infektioner. Det sker, når der er gået mindst 300 dage fra den seneste CVK-infektion på sygehuset.

I Hillerød, Kolding og Næstved er målet nået, mens Horsens er tæt på.

Et mål i respiratorpakken er en eliminering af respiratorrelaterede lungeinfektioner (VAP), der øger dødeligheden. Det er nu opnået i Næstved og Horsens, mens Kolding og Thy-Mors er lige ved.

På den måde har alle de deltagende hospitaler opnået fremgang i en sikrere patientbehandling, hvilket har resulteret i et fald i hospitalsdødeligheden.

»Vi kan se, at det er muligt. Det er ikke utopi eller udtryk for naive håb. Det kan lade sig gøre. Men de skal alle i mål. Og forandringerne skal være så forankrede, at det ikke ruller tilbage. Og der kan vi bare se, at det kommer til at tage lidt længere tid«, siger Beth Linja og fortsætter:

»Når vi sætter fanen højt, er det også fordi, at målene er et statement, der skal sige, at vi vil det bedste for patienterne. Og det er en kæmpeerkendelse for regionerne og regeringen, at vi kan gøre noget ved dødelighed og skader, vi som væsen påfører patienter. Og at vi alle vil og skal gøre noget«, siger Beth Lilja.

Hvert år udsættes hver fjerde patient - eller 100.000 patienter - for sygehusinfektioner, fejlmedicinering, tryksår og skader, alene fordi de er i kontakt med den hvide verden. Flere tusinde dør unødigt.

»Jeg tror at det her vil flytte mere end Den Danske Kvalitetsmodel«

»For mig giver Patientsikkert Sygehus rigtig god mening. Vi er her jo for at behandle patienterne korrekt«, siger ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Sygehus Lillebælt, Kolding, Steen Schmidt, og fortsætter:

»Derfor var der også opbakning til projektet i afdelingsledelseskredsen fra begyndelsen. Sygehusledelsen var derimod lidt mere skeptisk, da vi var midt i at skulle akkrediteres, så de syntes, at det var for meget på en gang«.

»Men Patientsikkert Sygehus griber ind i og supplerer Den Danske Kvalitetsmodel på en god måde«.

»Jeg må sige, at min holdning, at det her giver mening, faglig klinisk mening, ikke er blevet mindre i takt med, at vi har arbejdet med det«.

»Kernen i det hele er jo at få tankegangen om en sikkerhedskultur ud til medarbejderne og få det til at fungere«.

»Vores ansatte skal lave små justeringer løbende på en række områder. Herefter kan vi så alle se, at tingene flytter sig, og vores resultater bliver langsomt bedre. Vi er ellers vant til at arbejde i et miljø, hvor vi ikke er tvunget til at tænke over alle de små ting i dagligdagen. Og nogle gange laver man dybt uhensigtsmæssige ting. Det får man rettet på her«.

»Overlægegruppen var noget skeptisk i starten. Var det her blot ekstra registreringer, for vi lavede jo en del dataindsamling for at finde vores baseline«.

»Når vi kommer med data, der viser, at det gør en forskel, f.eks. fra Skotland, der har været i gang i 4-5 år, og hvor mortaliteten er reduceret ligesom infektionsrisikoen og antallet af tryksår, så begynder det at rykke«.

»Vi kæmper en kamp med medicinafstemning. Det er en hård nød. Særligt på de kirurgiske afdelinger. Det er måske en grund til, at man er kirurg og ikke mediciner«.

»Jeg tror, at det her vil flytte mere end Den Danske Kvalitetsmodel, fordi Patientsikkert Hospital skaber en sikkerhedskultur på afdelingen«.

Afdelinger/sygehuse i mål

CVK-relaterede infektioner elimineres

Intensiv afdelingerne på alle fem sygehuse har alle haft lange perioder uden CVK-infektioner, og tre intensiv afdelinger har nået målet og har undgået CVK-infektioner i over 300 dage.

Respiratorrelaterede lungeinfektioner elimineres

Intensiv afdelingerne på alle fem sygehuse har alle haft lange perioder uden respiratorrelaterede lungeinfektioner (VAP), og på to afdelinger er det lykkedes at nå 300 dage uden VAP.

Tryksår under indlæggelse reduceres med mindst 50%

Alle fem sygehuse har eksempler på afdelinger, der har opnået over 50 procents reduktion i antallet af tryksår.

Højst 10% med nydiagnosticeret hjertesvigt må genindlægges inden for 28 dage

Alle sygehuse opfylder målet ifølge tal fra Det Nationale Indikatorprojekt.

Målbar forbedring

Patientskader per 1.000 sengedage reduceres med mindst 30%

To sygehuse har nået målet og har opnået 30% reduktion i skader, målt med målt med Globa l Trigger Tool.

Den hospitalsstandardiserede mortalitetsrate (HSMR) reduceres med mindst 15%

To sygehuse har set en statistisk sikker reduktion i dødeligheden, men har endnu ikke nået målet på 15%.

Dødelighed under indlæggelse blandt nyopererede patienter reduceres med mindst 20%

Et sygehus har målt reduceret dødelighed. Resultatet kan delvist tilskrives en omstrukturering af kirurgien i den pågældende region.

Mindst 20 pct færre opererede patienter må genindlægges inden for 30 dage

Et sygehus har målt forbedring. Resultatet kan delvist tilskrives en omstrukturering af kirurgien i den pågældende region.

Ingen målbar forbedring

Hjertestopkald reduceres med mindst 30%

Ingen sygehuse har aktuelt målbare forbedringer på antallet af uventede hjertestop. Et sygehus har tidligere set reduktion i antallet af hjertestopkald ifm mobilt akutteam.

Sygehusene er aktuelt i gang med forbedringsarbejdet, og ikke alle sygehuse har ønsket, at der midt i processen sker en sammenligning af resultater sygehusene imellem. Resultaterne er derfor en samlet overordnet vurdering.

Kilde: Patientsikkert Hospital