Landets sydligste købstad, Nysted på Lolland, døjer notorisk med lægemangel. Men nu er der kommet to unge praktiserende læger til, som begge bor i Københavnsområdet, over 100 km væk.
Klokken er ca. kvart over syv en mørk og fugtig morgen i januar, da ”Praksisbussen” – en Mercedes Sprinter minivan – ruller ind ved boligkomplekset på Frederiksberg, hvor Louise Stensbirk Clausen bor.
Hun skal på job, og det sker på komfortabel vis – nemlig med privatchauffør betalt af Region Sjælland. Jobbet befinder sig nemlig ca. 100 km væk, og hun arbejder undervejs.
Efter at have krydset gennem København ad morgendøsige gader holder bussen ved næste stop. Det er i Greve, hvor Christina Svanholm stiger på.
De to unge kvinder er begge praktiserende læger, og begge arbejder i den lille pittoreske købstad Nysted på det sydlige Lolland.
”Herfra er der en time og et kvarter. Klokken 9.15 skal vi være i Nysted”, siger Christina Svanholm, mens Jan, som chaufføren hedder, sætter kursen mod den næsten tomme motorvej sydover, hvor trafikken glider blødt og ubesværet.
Det kommer til at holde stik. Præcis på minuttet svinger minibussen ind på pladsen foran det gule hus lige bag rådhuset, hvor byens to lægeklinikker – som udgør en samarbejdspraksis – holder til.
Christina Svanholm har overtaget den ene af dem efter den tidligere driftsherre, praktiserende læge i Nykøbing Falster, Peter Wied.
Louise Stensbirk Clausen er ansat i klinikken, og tilsammen udgør de to praktiserende læger én lægekapacitet. De tager til Lolland henholdsvis to og tre gange om ugen. De andre ugedage tager de to andre læger i huset sig af eventuelle patienter, og Christina Svanholm er med på mail hjemmefra, hvor hun bruger resten af sin arbejdstid på at forske.
”Jeg er faktisk 60 pct. forsker”, siger hun og fortæller, at hendes projekt ved Københavns Universitet handler om psykisk syge, som også lider af flere forskellige fysiske sygdomme.
Hvis de to læger boede tæt på arbejdsstedet, hvilket ikke kan lade sig gøre af familiemæssige årsager, ville transporten formentlig gå hurtigere. Men Christina Svanholm peger på, at kørselsordningen også kan anskues helt omvendt.
”Jeg synes faktisk, det er utroligt nemt og meget privilegeret at få lov til at starte arbejdsdagen foran min bopæl. Jeg har jo elimineret transporten til arbejde”, siger hun.
Praksisbussen er indrettet som et rullende kontor og er således forsynet med to små arbejdsborde, hvor der kan stå en laptop, og omme bagi står en lille kapselkaffemaskine, som er leveringsdygtig i både caffe latte, espresso og diverse andre bønnebryg.
Undervejs arbejder lægerne med f.eks. at læse epikriser og kigge på blodprøvesvar. De når ikke altid det hele.
”Vi bruger tiden (på køreturen, red.) og mere til. Det er måske også, fordi vi er nye – hvis vi havde siddet med det i 15 år, ville det måske gå lidt hurtigere”, siger Louise Stensbirk Clausen.
Der er ingen patienter, der ringer på denne tur – men det sker engang imellem. For nok går telefoniske henvendelser i morgentimerne til sekretariatet i Nysted, men beder patienten om at komme til at tale med en læge, kan der stilles om. Jan – chaufføren – har tavshedspligt.
Om eftermiddagen kører Praksisbussen så lægerne tilbage til København igen, og på hjemturen bruger de to læger typisk også tiden på jobrelaterede ting.
”Der har vi ro til den faglige sparring”, som Christina Svanholm siger.
De to læger er tilfredse med ordningen og anbefaler den gerne, og i regionen bedømmes den også positivt. Der er dog tale om et forsøg, som fungerer frem til årets udgang, og som så skal evalueres. Herunder også, naturligvis, om den kan betale sig i økonomisk forstand – Region Sjællands praksisdirektør Christina Sjøberg Lundgren siger, at udgiften ikke er præcist gjort op, men at den nok ligger på 6-700.000 kr. om året.
Det kan man få ganske meget lægehjælp for – hvis den altså var til stede. Det er den ikke, og derfor må områder truet af lægemangel tænke anderledes.
”Vi har sagt, at vi afprøver dette her som en del af en samlet rekrutterings- og forskningsindsats i den sydlige del af regionen, siger Christina Sjøberg Lundgren.
Netop blandingen af praksisarbejde og forskning har perspektiver, mener hun.
”Det er for at sige, at sådan kan man altså også arbejde. Så hvis man gerne vil bibeholde en relation til et forskningsfagligt miljø, så er det en mulighed. Vi vil gerne prøve at se, hvilke instrumenter kan være tillokkende for den nye generation af læger. De vil ikke nødvendigvis gå den klassiske vej”.
Ordningen har vakt interesse i andre regioner, der er plaget af lægemangel i visse områder. Men endnu har ingen kopieret den.
”Vi ser det som et spændende initiativ til at sikre lægedækningen, og har også drøftet muligheden internt, men vi har – heldigvis – ikke været nødt til at etablere lignende ordninger i Region Syddanmark, da vores udfordringer med lægedækning ikke er helt så store som på Sjælland”, siger specialkonsulent for praksis Anita Lerche.
Og i Region Nordjylland, der sammen med Sjælland har de nok største udfordringer med lægedækning, lyder samme melding.
"Selvfølgelig er det noget, vi har hørt om, og som vi følger med interesse, men vi har ikke nogen planer aktuelt om det samme", siger sundhedsdirektør Anne Bukh.
"Vores indsats er for nuværende først og fremmest at se, om vi kan rekruttere læger til almen praksis, og hvis det ikke er muligt, så går vi ind med regions- og udbudsklinikker".
Derimod har Region Nordjylland ligesom Region Sjælland tænkt i kombistillinger. I det nordjyske er det f.eks. muligt at dele sin lægetid mellem almen praksis og et job på sygehuset.
