Nogle kaldte det »X-faktor for nørder«, da vinderne af Informations Ph.d. Cup blev hyldet på tv.
Men Cup’en er kun en lille del af et projekt, der især handler om at ruste forskerne til at formidle deres
nye viden.
medieskoling Hvis man forsker, vil man på et tidspunkt møde det problem, at man skal præsentere sin forskning for andre end fagfæller og specialekolleger. Holde foredrag for andre sundhedsgrupper, eller måske ligefrem popularisere sin nye viden for et endnu bredere publikum. Det er også muligt, at man sidder i Deadline eller bliver kontaktet af TV 2 News, fordi man har publiceret en videnskabelig artikel.
Nogle har et naturtalent og kan på stående fod gøre det vanskelige forståeligt for tilhørerne. Men det er de færreste, og derfor fik dagbladet Information for tre år siden den idé at skabe Informations Ph.d. Cup.
Faktaboks
Ph.d. Cup blev i foråret afviklet for andet år i træk. Information, som står bag initiativet sammen med Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden, fortsætter i 2014, hvor man igen vil hylde vinderne blandt de deltagende ph.d.-forskere, som bedst har formået at formidle deres viden og sætte den i et samfundsmæssigt perspektiv.
Ph.d. Cup’en består af flere elementer, herunder Medieskolen, som havde premiere i foråret 2013 med et forløb på fem moduler. Her blev 35 ph.d.-studerende og yngre forskere undervist af garvede mediefolk og medievante videnskabsfolk i at gøre det svære enkelt – uden at forsimple og fordreje budskabet.
Helle Søholm, der har ansvaret for Yngre Lægers Team Uddannelse og Forskning, er en varm tilhænger af Ph.d. Cup og vil gerne slå et slag for, at ph.d.-studerende læger får mere at vide om den. Selv om medicinen er det område, der har suverænt flest ph.d.-studerende, har læger nemlig været næsten helt fraværende i konkurrencen.
»Det skyldes måske, at læger i høj grad sidder på hospitalerne og skriver på deres ph.d., uden særlig meget kontakt med universitetsmiljøet«, siger Helle Søholm.
Hun hørte først om Ph.d. Cup og medieskolen, da Ugeskriftet indledte et samarbejde med Information for at få læger involveret og derfor kontaktede hende. Til gengæld var hun straks med på ideen.
Mange medicinske ph.d.-projekter har titler, som er svære at afkode. Selv for læger kan specialejargonen nogle gange blive for esoterisk. Kan den slags virkelig gøres interessant og forståeligt uden for fagkredse?
»Sagtens«, siger Helle Søholm. »Det, vi laver på hospitalerne, er oftest meget konkret, og hvis man ser bag om vores faglige udtryk, er det patientnært og tæt på virkeligheden. På universiteterne er der mere fokus på grundforskning, som kan være svært for den almene dansker at forstå«.
»Min egen forskning handler for eksempel om de faktorer, som har betydning for overlevelsen efter hjertestop. Det er der mange, der gerne vil høre om«, siger Helle Søholm, som mener, at de fleste medicinske emner godt kan gøres begribelige, også for ikke-fagfolk.
Og der kommer Medieskolen ind i billedet.
Mens selve formidlingskonkurrencen under Ph.d. Cup er for færdige ph.d.’er og slutter med et kåringsshow for vinderne i DR’s koncertsal, er Medieskolen til gengæld helt åben: Alle ph.d.-studerende og yngre forskere kan søge om en af de 35 pladser. Forløbet, der begynder igen til september og består af seks moduler, introducerer deltagerne til nyhedsmedierne, så de kan bruge medierne, og medierne kan bruge dem og deres forskning uden, at fagligheden kompromitteres.
»I forhold til antallet af ph.d.-studerende inden for sundhedsvidenskaberne undrede det os, at der var så få, der søgte ind på Medieskolen sidst«, siger Maja Find, der som arrangementschef hos Information er ansvarlig for Ph.d. Cup og tilhørende aktiviteter tog initiativet til at kontakte Ugeskriftet og Yngre Læger.
»Og da vi har fået bevilling til endnu en Medieskole i efteråret og igen i foråret 2014, håber jeg, at vi denne gang også får sundhedsvidenskaberne rigt repræsenteret«, siger Maja Find.
Efterårets medieskole starter i september, så vil man have en af de 35 pladser, skal der handles hurtigt. Ansøgningsfristen er den 2. september, og ansøgningsskemaet kan sammen med et væld af relevante oplysninger findes på http://phdcup.dk/
»Og man kan sagtens søge ind på Medieskolen, selv om man ikke tilmelder sig konkurrencen eller afslutter sin ph.d.-afhandling i 2013«, siger Maja Find.
»Der bliver kun plads til 35 på hvert hold, og der er helt sikkert flere, der søger. Alle skal skrive en motiveret ansøgning, og vi ønsker at få et bredt felt: Alle universiteterne skal repræsenteres, og forskellige faggrupper, da Medieskolen også er en mulighed for at netværke på tværs af deltagernes faglighed«.
Underviserne på Medieskolen kommer primært fra universiteter og medier. Hovedunderviseren er Søren Schultz-Jørgensen, journalist, medieforsker og erhvervs-ph.d. på Center for Journalistik og Fyens Stiftstidende. Derudover gæsteunderviser f.eks. Informations debatredaktør, en redaktør fra Politiken, stjerneforskeren Anja Andersen og forsker Marlene Wind, der kan fortælle om, hvordan det er at blive trukket en tur gennem mediemøllen.
»Vi slutter af på DR, hvor deltagerne får tv-træning, f.eks. i at give et live-interview og præsentere deres ph.d.-projekt foran kameraet på få minutter«, fortæller Maja Find.
Men Medieskolen er andet og mere end tv. Der lægges lige så stor vægt på det skrevne: Hvordan man starter en debat og begår sig i den, hvordan man skruer en kronik sammen, man lærer hvordan nyhedsmekanismerne fungerer og finder ud af, om og hvordan man selv vil bidrage med sin forskning i medierne.
Når Yngre Læger nu kaster sig ind i ph.d. Cup’en, skyldes det især, at pakken netop omfatter Medieskolen foruden fyraftensmøder og muligheden for at melde sig ind i et »Forskerpanel« – et uformelt netværk, hvor man kan få mulighed for at bringe sin viden og forskning i spil som baggrundskilde, kronikskribent, foredragsholdere eller anden formidlingsvirksomhed.
»Det er vigtigt, at forskere fra en tidlig alder bliver gode til at formidle deres resultater. Alle må gerne kunne se, at de penge, man bruger på forskning, gavner patienter ude i den virkelige verden, og at vi ikke kun sidder og nørkler med teorier«, siger Helle Søholm.
»Der bliver også kortere vej til implementeringen af forskningsresultater, hvis der er fokus på resultaterne i medierne og offentligheden«.
Kan det blive for poppet? X-faktor for
nørder?
»Nej, jeg synes, det er fint at gøre det spiseligt og forståeligt. Men selvfølgelig skal man holde sig for øje – som man lærer på Medieskolen – at man holder fagligheden højt. Man skal ikke udtale sig om noget, man ikke ved noget om, eller konkludere noget, der ikke er basis for i resultaterne. Man skal for eksempel ikke sige, at »nu
har jeg fundet kuren mod kræft«. Det er en balance, man skal holde. Men så længe man har fagligheden med sig, er det i orden«.
