»Pjæk« er ikke kun patientens skyld

Patienter, der ikke møder op til forundersøgelser eller behandlinger, er et stort problem i sygehusvæsenet. Det er fristende at give patienterne skylden og forsøge at komme ondet til livs ved at indføre sanktioner. Men i mange tilfælde er det sygehuset selv eller regionen, som er den skyldige.

Det er en erkendelse, der er ved at brede sig – både i Region Midtjylland og hos Danske Regioner, som gav grønt lys til et stort forsøg med udeblivelsesgebyr (»pjækkebøder«) i Region Midtjylland.

For ringe kommunikation

I 2015 søsatte Sundhedsministeriet og Danske Regioner et forskningsprojekt, der skal belyse udeblivelsesmønstret. Som led i projektet har man på Ortopædkirurgisk Ambulatorium på Regionshospitalet i Viborg og Radiologisk Afsnit på Regionshospitalet i Silkeborg i en periode forsøgsvist opkrævet et gebyr på 250 kroner for udeblivelse.

På regionsgården i Viborg er økonom Per Jensby den embedsmand, som sure borgere kan ringe til, hvis de mener, at de uretmæssigt har fået en gebyropkrævning. Og mange henvendelser tyder på, at ansvaret for udeblivelserne ikke kun er patienternes.

»En typisk henvendelse kommer fra forældre til 15-17-årige unge. De har fået en indkaldelse i deres e-boks, men den unge eller forældrene har ikke været opmærksomme på, at man som 15-årig har pligt til at have en e-boks, så de har altså fået en indkaldelse, de ikke er bekendt med«, siger Per Jensby.

»Det betragter vi som en legitim grund til udeblivelse og annullerer opkrævningen. Så en væsentlig lære, vi kommer til at drage af forsøget er, at der skal informeres meget bedre om brug af e-boks«.

I nogle tilfælde er der sendt en indkaldelse til en patient, som er fritaget fra at have en e-boks, hvad systemet ikke var opmærksom på.

Der kan også være svigtende kommunikation på en afdeling, hvor man ikke er opmærksom på, at en patient er indkaldt til en anden aftale samme dag, fordi det ikke er kommunikeret videre internt mellem afdelingerne. Patienten har derfor ikke fået besked og er udeblevet – og er blevet pålagt et gebyr.

Endelig kender Per Jensby flere tilfælde, hvor borgere med store sociale problemer er blevet indkaldt, men ikke har reageret. »Så er det andre – måske personalet på en institution eller en pårørende – der har opdaget, at der lå en indkaldelse«.

I alle de nævnte tilfælde har regionen annulleret gebyret.

Forsøg gav ny erkendelse

I Danske Regioner var opfattelsen, at udeblivelserne var et problem, som man skulle sætte ind imod. Blandt andet derfor søsattes det midtjyske forsøg med udeblivelsesgebyr.

»Siden er vi blevet lidt klogere«, siger seniorkonsulent Trine Petersen, Danske Regioner. Hun er projektleder i Danske Regioner for projektet med det mundrette navn Bedre forløbs-compliance. »Nu er vi ikke længere så sikre på, at problemet kun er patienternes udeblivelser – det er mere kompliceret«, siger hun.

De tilgængelige data viser, at »udeblivelse« defineres meget forskelligt. »Nogle steder optræder sundhedsvæsenets egne aflysninger også som udeblivelser«, siger Trine Petersen. Og uanset, hvad konklusionen bliver på gebyrforsøget, har det ført til en større erkendelse af, at man har fokuseret for snævert på brugernes adfærd.

»Desuden risikerer gebyret at virke mod hensigten ved at afholde nogle – deriblandt nogle af dem, der har mest behov – fra at søge kontakt med sundhedsvæsenet«, siger Trine Petersen.

Derfor er der kommet større opmærksomhed på at målrette indsatsen mod de grupper, der af forskellige årsager er svære at indgå aftaler med. Det kan være mennesker med et misbrug, mentalt handikappede, borgere med depression eller forælderen med et multihandikappet barn, som har svært ved at finde pasning.

»Ansvar går begge veje«

»Målet skal ikke være selve fremmødet, men at patienten følger sit forløb i sundhedsvæsenet ved at bruge det offentliges kapacitet bedre«, siger Trine Petersen og eksemplificerer:

»Hvis jeg bor langt ude på landet i Nordjylland, skal jeg måske tage en dag fri for at køre en time med bus til hospitalet, vente to timer på bussen hjem og køre en time tilbage – alt sammen for at tale med lægen i ti minutter. I mange tilfælde kunne vi opnå det samme med en telefonsamtale eller digitalt og dermed eliminere risikoen for at spilde alles tid med en udeblivelse«.

»Ansvaret går begge veje«, siger Trine Petersen. »Vi skal vise borgerne, at vi også respekterer deres tid. Hvis man gentagne gange har haft en tid kl. 13, men har måttet vente til 15.30, er man mindre motiveret for at møde frem næste gang. Sundhedsvæsenet skal selv være bedre til at holde aftaler – eller informere om årsagen, hvis tiden ikke kan holdes«.

Læs også: Færre udeblev - UDEN pjækkebøder