Skip to main content

Pjækkeri for millioner

Hen ved fem pct. af alle aftaler i sundhedsvæsenet går i vasken, når patienter udebliver uden at melde afbud. Det viser en undersøgelse, der offentliggøres i dag. Pjækkeriet koster dyrt i et sundhedsvæsen, der er presset af effektiviseringskrav.

Ledende overlæge Agnete Hedemann Nielsen, Silkeborg: "Et gebyr på 250 kroner er jo nærmest kun en markering af, at fællesskabet ikke er ligeglade. Det er jo ikke engang en halv parkeringsbøde”. Foto: Jørgen Ploug
Ledende overlæge Agnete Hedemann Nielsen, Silkeborg: "Et gebyr på 250 kroner er jo nærmest kun en markering af, at fællesskabet ikke er ligeglade. Det er jo ikke engang en halv parkeringsbøde”. Foto: Jørgen Ploug

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

30. sep. 2016
6 min

Speciallæger gør det. Tandlægen gør det. Kiropraktoren, psykologen og dyre restauranter gør det: Opkræver et gebyr, når patienten eller kunden udebliver fra en aftale.

Men hvis man brænder en aftale af på sygehusets ambulatorium, er det gratis. I hvert fald indtil videre. Nu er en større undersøgelse dog ved at afdække problemets omfang og årsager og belyse, hvad der kan gøres ved det.

1,8 millioner spøgelsespatienter

En analyse fra sammenslutningen Dansk Erhverv viser, at den praktiserende læge cirka 1,8 mio. gange om året venter forgæves på en patient, der ikke møder frem til en aftale. Den samme analyse viser, at der hvert år aflyses 7.500 planlagte operationer pga. udeblivelser. Alene på Odense Universitetshospital venter læger og sygeplejersker 50.000 gange hvert år på en patient, der ikke dukker op til en aftalt behandling eller undersøgelse.

Disse spøgelsespatienter koster hundreder af millioner kroner i spildt arbejdstid, og det er et oplagt sted at sætte ind i et sundhedsvæsen, der hele tiden er på jagt efter nye effektiviseringer.

Derfor søsatte Sundhedsministeriet og Danske Regioner sidste år et nationalt forskningsprojekt, der skal belyse udeblivelsesmønstret, så der kan sættes ind for at reducere uvæsenet – om nødvendigt ved at indføre et gebyr.

Som led i projektet kørte der fra maj til november 2015 et randomiseret, kontrolleret forsøg på Ortopædkirurgisk Ambulatorium på Regionshospitalet i Viborg, og til nytår slutter et års »før og efter«-undersøgelse på Radiologisk Afsnit på Regionshospitalet i Silkeborg. Begge ambulatorier opkræver på forsøgsbasis et gebyr på 250 kroner for udeblivelse.

Sæt ind mod de rigtige

I dag offentliggøres de første resultater i Danish Medical Journal, hvor et hold forskere ved DEFACTUM (det tidligere CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling) i Region Midtjylland har set på, hvad der skete med hhv. 55.000 og 31.500 aftaler på to ambulatorier.

I 2.905 (5 pct.) og 1.249 (4 pct.) tilfælde udeblev patienten uden begrundelse. Det er især yngre, mandlige patienter, der udebliver, og især hvis aftalen er lavet for lang tid siden. Muligvis betyder afstand også noget.

»Det fortæller os, at der er potentiale for at reducere udeblivelserne og derved øge ambulatoriernes effektivitet, hvis vi målretter indsatsen mod de grupper, der har den højeste udeblivelsesrate«, siger forskningsassistent, cand.scient.oecon. Emely Ek Blæhr, som er en af artiklens forfattere.

Hun peger på nudging-baserede påmindelser i form af sms-beskeder, opringninger eller email:

»En anden mulighed kan være en mere fleksibel aftaleplanlægning, f.eks. på særlige ugedage for patienter, der bor lang væk. De kan jo have større problemer med at planlægge besøget end folk, der bor tæt på hospitalet«, siger Emely Ek Blæhr.

Faktaboks

Fakta

Ikke sikkert, at gebyr virker

Forskerne har ikke undersøgt, hvad udeblivelserne koster i spildtid og penge – »men det planlægger vi at se på ved forsøget i Silkeborg«, siger Emely Ek Blæhr.

- Har du en fornemmelse af, hvad der virker?

»Vi har endnu ikke analyseret vores data fra forsøget i Viborg, da de sidste aftaler ligger i september 2016. Og litteraturen er sparsom. I nogle studier har det nedbragt udeblivelsesprocenten. Men i Israel har man undersøgt, om det virker med gebyr, når folk henter deres børn for sent i daginstitutionen. Der tydede noget på, at folk opfattede gebyret som en slags ’aflad’ – at det var o.k. at komme for sent, når man betalte for det. Så der virkede det imod hensigten«. siger Emely Ek Blæhr.

»Klassisk økonomisk teori tilsiger ellers, at jo højere gebyret er, desto mindre vil udeblivelsesprocenten blive. Men det er altså ikke sikkert, at folk reagerer så entydigt«.

»En halv parkeringsbøde«

Diagnostisk Center på Regionshospitalet i Silkeborg er et af de to steder, som undersøgelsen dækker. Her fortsætter man forsøget med at opkræve »pjækkebøder« frem til årets udgang. Og for ledende overlæge Agnete Hedemann Nielsens skyld behøver det ikke at slutte der.

»Faktisk slog vi til med det samme, da vi blev spurgt, om vi ville deltage«, fortæller hun. »På et tidspunkt havde vi i nogle dage haft udeblivelsesprocenter på helt op til 25 fra MR-skanninger af knæ«, fortæller Agnete Hedemann Nielsen.

Det var dog blevet en del bedre, efter at afdelingen dels var begyndt at sende sms-påmindelser, dels gjorde det muligt at booke tider online, også uden for almindelig arbejdstid.

For princippets skyld

Egentlig tror hun mere på virkningen af den imødekommende tilgang: sms-påmindelser, online-booking og fleksibilitet. Når hun alligevel finder det i orden at opkræve et gebyr fra patienter, som bare udebliver uden forklaring, skyldes det en principiel rimelighedsbetragtning:

»Vores apparatur er så dyrt, og det er så dyrt i mandetimer, at det er rimeligt at kræve et afbud dagen før – når vi endda har sendt en sms. Et gebyr på 250 kroner er jo nærmest kun en markering af, at fællesskabet ikke er ligeglad«, siger Agnete Hedemann Nielsen. »Det er jo ikke engang en halv parkeringsbøde«.

Og det er en holdning, der har fået opbakning blandt patienterne – i hvert fald dem, der var mødt op, så man kunne spørge dem: »I en stikprøveundersøgelse var den overvejende holdning, at gebyret er rimeligt nok, hvis man bliver væk uden gyldig grund og uden at melde afbud«, fortæller Agnete Hedemann Nielsen.

»Hellere gulerod end pisk«

På Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Bispebjerg Hospital, venter læger og sygeplejersker forgæves ved 4 pct. af alle aftaler. Det er forstyrrende for arbejdsgangen, og det koster tid og ressourcer, fortæller ambulatoriets leder, overlæge Jens Bagger.

Men så er problemet heller ikke større, siger han og understreger, at han ikke er tilhænger af at indføre gebyr for udeblivelse:

»De patienter, der udebliver hos os, er jo som regel de svageste, så hvem skal betale for dem« siger han. »I øvrigt ringer vi ofte til patienterne med det samme, når vi kan se, at de ikke kommer. Og mange gange er der en forklaring på, at de er udeblevet«.

Jens Bagger tror mere på andre tiltag: F.eks. at indrette ambulatorietider, så det også er muligt at få tider uden for normal arbejdstid. Ambulatoriet er i øvrigt begyndt at sende påmindelser elektronisk til patienternes e-boks, og som sms dagen før, de skal møde.

»Det er endnu for nyt til at sige noget definitivt, men jeg har en klar fornemmelse af, at det hjælper«, siger Jens Bagger.

Emely Ek Blæhr regner med, at projektet kan aflevere sin afsluttende rapport i løbet af sommeren 2017.

Læs artiklen: Observational study identifies non-attendance characteristics in two hospital out-patient clinics (pdf)