Planer om ny lægeforening

Skal lægekredsforeningerne lægges sammen, så de passer til regionsstrukturen – og hvordan skal det ske?

Hvordan skal relationen være mellem Lægeforening og lægekredsforening?

Det spurgte Jesper Poulsen repræsentanterne om på årets Lægemøde, og det viste sig hurtigt, at emnet blev et af de flittigst debatterede.

Samarbejdet og fordelingen af opgaver mellem foreningerne er sat til debat, ikke mindst fordi Lægeforeningen bliver nødt til at reorganisere lægekredsforeningerne, når regioner afløser amter i den kommende kommunalreform.

Jesper Poulsen redegjorde kort for nogle af de initiativer, som Lægeforeningen allerede har taget for at udbygge og effektivisere samarbejdet internt i foreningen:

• Delforeningerne og kredsforeningerne samarbejder om Ny Løn.
  
• Lægekredsforeningerne har regionsvis etableret forskellige samarbejdsformer i forbindelse med videreuddannelsen.
  
• Delforeningerne og Lægeforeningen samarbejder på kryds og tværs om bl.a. medlemsbetjening, efteruddannelse, intern uddannelse og høringssvar.
  
• Forholdet til FADL er under udvikling.
  

Karsten Nielsen, formanden for FAS, var første mand på talerstolen, og han havde i dén grad gjort sit hjemmearbejde før han henvendte sig til repræsentanterne. Hans indlæg var en opsummering af, hvad FAS forstår ved en Lægeforening:

»Vi kan alle blive enige om, at vi ønsker en stærk og velfungerende Lægeforening, som kan varetage standens interesser og sørge for, at de forskellige medlemsgrupper har attraktive arbejds- og indkomstvilkår. Vi kan så være uenige om, hvordan disse mål nås. Men spørgsmålet er, om uenigheden overvurderes. Uanset om Lægeforeningen er en kompleks struktur, er den i praksis god til at hjælpe både grupper og enkeltpersoner med en optimal betjening. For FAS er der nogle afgørende forhold i Lægeforeningen, som vi ønsker at bevare, uanset hvilke ændringer der kan blive behov for. FAS ønsker, at Læge-foreningen skal vedblive med at være hele lægestandens forening. Derfor skal vi holde fast i de symboler, der signalerer tilstedeværelsen af sammenhold i lægestanden. Ugeskrift for Læger er et af disse. Den seneste undersøgelse blandt Ugeskriftets læsere viser, at det uden sammenligning er den vigtigste kontakt for medlemmerne og det medium, man hyppigst bruger for at følge med, både fagligt og i foreningens politik. Derfor skal Ugeskrift for Læger fortsat være en automatisk følge af medlemskabet af Lægeforeningen. FAS mener videre, at den fortsatte diskussion om den kommunale og regionale struktur kan få afgørende indflydelse på lægekredsforeningernes opgaver. I dag svarer lægekredsforeningerne til den amtslige inddeling, fordi det enkelte amt er forhandlingspart for lægerne lokalt. Derfor er medlemskab af en lægekredsforening også en naturlig del af at være medlem af Lægeforeningen. Ændringer i struktur og opgaver som led i kommunalreformen vil automatisk udløse ændringer i antallet af lægekredsforeninger, hvis de fortsat skal fungere i forhold til de lokale aktører. Det er også FAS’ opfattelse, at forhandlingsretten vedrørende løn, ansættelse og indkomstforhold skal udøves så tæt på de grupper som bliver påvirket af aftalerne. Når Lægeforeningen hidtil har kunnet opretholde en så høj organisationsprocent som tilfældet er, skyldes det, at medlemmerne kan se, at repræsentanter for deres erhvervsgruppe er med til forhandlingerne. Vi har i FAS i de seneste år gjort en del for at signalere, at repræsentantskabet er en enhed og ikke består af fire grupper. Men det ændrer ikke ved, at den situation, hvor én delforening kan udpege mere end 50 procent af repræsentantskabet og derfor for lukkede døre kan beslutte hvem der skal være formand, vedtage budget, osv., er absolut uholdbar. Lægeforeningen har gennem det seneste år haft forhandlinger med FADL om et tættere samarbejde. FAS mener, at Lægeforeningen fortsat skal være en standsforening, altså for medicinske kandidater, men vi er positive over for et praktisk samarbejde, som kan styrke begge parters service over for medlemmerne, fx ved at FADL bliver associeret medlem af DADL«.

Poul Sigh, formand for Lægekreds-foreningen i Vejle Amt, var bekymret for, at lægekredse dimensioneret efter de kommende regioner, ville blive for store, at de ikke vil kunne opfylde alle medlemmers behov for decentral service. Poul Sigh foreslog, at Lægeforeningen burde overveje at supplere de kommende lægeregioner med mindre enheder, fx koncentreret omkring et hospital, eller i stil med P.L.O.ernes tolvmandsforeninger.

Michael Dupont, formand for P.L.O., så den kommende kommunale strukturreform snarere som en udfordring end en trussel for Lægeforeningens struktur:

»Al snak om sammenhæng i sundhedsvæsenet, lægelig indflydelse og kvalitetsudvikling og hvad der ellers har været nævnt, vil drukne i indbyrdes strid, hvis ikke vi fastholdt en stærk lægeorganisation. De forskellige søjler har ikke kun samstemmende interesser, men har hver især mærkesager, og det er nødvendigt at respektere dem indbyrdes, hvis en enhedsforening skal have en mening. Det er hævet over enhver tvivl, at strukturen bliver ændret. Jeg tror ikke, at vi vil have 17 lægekredsforeninger i en fremtid med tre, fem eller otte regioner. Egentlig ser jeg det ikke som nogen trussel, men som en mulighed for at vaske tavlen ren og starte forfra«.

P.L.O.-formanden havde følgende særlige P.L.O.-hilsen til arbejdsgruppen, som skal nærstudere Lægeforeningens struktur:

»P.L.O. vil holde fast i vores position som selvstædig forhandlingsorganisation både centralt og decentralt. Vi ønsker et stærkt fællesskab til at fremme de lægefaglige interesser. Vi ønsker også lokal forankring på trods af store regioner. Ingen søjler skal kunne majorisere de andre«.

Mette Worsøe, formand for FAYL, slog til lyd for, at en ny struktur tager vidtgående hensyn til de kommende medlemmer af Lægeforeningen:

»Yngre Læger ønsker en stærk standsforening, en forening der samler os alle sammen. Vores ønske er, at Lægeforeningen skal være en stærk central forening, som kan sikre os maksimal politisk indflydelse. Vi ønsker også en stærk decentral Lægeforening, for i de kommende år vil der blive lagt flere og flere opgaver ud decentralt, fx løn, uddannelse og arbejdsmiljø. Ikke uventet fokuserer vi meget på rekrutteringen, og man må huske, at dagens medicinske studenter er morgendagens yngre læger, og dagens yngre læger er morgendagens P.L.O.er og FAS’er. Hvis ikke de kommer ind hos os nu, så kommer de ikke senere. Det viser alle undersøgelser«, sagde FAYL-formanden.

Erik Kristensen, formand for Over-lægeforeningen, markerede, at han kun kunne gå ind for en analyse af Læge-foreningens struktur, og han udtrykte forventning om, at resultatet af analysearbejdet ville resultere i en mere selvstændig position for Overlægeforeningen. Overlægerne forsøgte sidste år at nedlægge FAS’ repræsentantskab, for netop at styrke Overlægeforeningens position, men forslaget faldt, fordi det stred imod Lægeforeningens vedtægter.

Erik Jylling , FAYL, fokuserede på, at Lægeforeningens nye organisation skal kunne styrke identiteten som læge.

»Lægeforeningen har gennem de seneste år fået en ansigtsløftning, men det er måske tid til at se på skelettet også. Økonomi til en stærk standsforening tilvejebringes kun, hvis man har nogle medlemmer, og medlemmer har man kun, hvis de kan identificere sig med virksomheden, og der tror jeg også, at man skal være parat til nytænkning. Lige så vel som man ser en individualisme og forbrugermentalitet hos patienterne og pårørende, må vi erkende, at vi også ser det blandt lægerne. Nogle af de mekanismer, som vi skal bruge over for vores patienter, skal vi også bruge over for vores kolleger, nemlig myndiggørelse eller empowerment. Gøre medlemmerne selvhjulpne«, udtalte Erik Jylling og pegede på, at det netop vedtagne forslag om den fælles lægeportal www.læger.dk kan være med til at skaffe større identifikation blandt medlemmerne i forhold til Lægeforeningen.

Repræsentantskabet vedtog at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal analysere, vurdere og komme med konkrete forslag til et nyt skelet til Lægeforeningen. På næste Lægemøde bliver arbejdsgruppens bud på en revideret forening fremlagt til debat og vedtagelse.