Skip to main content

Planlagt kejsersnit - et sikkert indgreb?

Overlæge Lone E. Hvidman

20. nov. 2006
4 min.

Andelen af fødsler ved kejsersnit har været stigende og rundede 20% i Danmark i 2004. Stigningen har været størst for planlagte kejsersnit. Forklaringerne er mange, bl.a. flere flerfoldsgraviditeter, højere body mass index (BMI) og højere alder hos de fødende, og at kvinder, der en gang har født ved kejsersnit, har en øget risiko for at skulle føde ved kejsersnit i den næste graviditet. Flere ønsker desuden at føde ved kejsersnit uden medicinsk indikation. Stigningen afspejler formentlig også, at obstetrikere opfatter, at kejsersnit er blevet et sikrere indgreb for mor og barn end tidligere, blandt andet fordi det nu overvejende udføres i regional analgesi, og en ændret teknik har medført en kortere operationsvarighed. Stigningen i kejsersnitsfrekvensen har imidlertid ikke kunnet registreres i et tilsvarende bedre udkomme for børnene.

10% af de fødende i Danmark - ca. 6.500 kvinder pr. år - føder ved planlagt kejsersnit. Få af disse har en absolut indikation - f.eks. tværleje, placenta praevia. For hovedparten ville man kunne overveje at planlægge en vaginal fødsel. Obstetrikeren må sammen med kvinden afveje fordele og ulemper ved henholdsvis en planlagt vaginal fødsel og et planlagt kejsersnit, dels på kort sigt, dels på lang sigt i form af konsekvenser for fremtidige graviditets- og fødselsforløb. Rådgivningen kompliceres af, at der er tale om to parter - mor og barn - hvor den bedste fødselsmåde for den ene ikke nødvendigvis er bedst for den anden. Den foreliggende litteratur er kendetegnet ved at være heterogen med lav evidensgrad. I de fleste studier sammenlignes udfaldet efter den aktuelle fødselsmåde, og der tages ikke højde for, at en planlagt vaginal fødsel i ca. 10% af tilfældene ender som akut kejsersnit. Desuden sondres der sjældent mellem planlagt og akut kejsersnit, ligesom der ikke korrigeres for, at mange planlagte kejsersnit udføres pga. sygdom hos mor og/eller barn, hvilket i sig selv indebærer en øget risiko for komplikationer [1, 2].

Det er derfor positivt, at Bülow-Lehnsby et al [3], har opgjort forekomsten af umiddelbare komplikationer i forbindelse med planlagt kejsersnit hos lavrisikofødende på to store obstetriske afdelinger. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af journaler, så det må antages, at alle betydende komplikationer er registreret. I undersøgelsen bekræftes konklusionen baseret på danske registerdata [1], at planlagt kejsersnit per se er en vidtgående ukompliceret operation for moderen med en komplikationsfrekvens, der ikke overstiger niveauet for en planlagt vaginal fødsel. At 3% af børnene overflyttes til en neonatalafdeling af årsager, der tilskrives fødselsmåden, er dog værd at hæfte sig ved. Indlæggelse på en neonatalafdeling indebærer, at mor og barn adskilles; en væsentlig komplikation med betydning for etablering af mor-barn-relationen. Det er velkendt, at børn født ved kejsersnit kan have respiratoriske problemer, hvis forekomst er signifikant faldende med stigende gestationsalder. Man må derfor stærkt overveje at planlægge kejsersnit fra uge 39+0, også selv om det indebærer en mindre stigning i akutte kejsersnit, fordi kvinden når at gå i fødsel.

Den stigende frekvens af kejsersnit - og især kejsersnit efter kvindens ønske - har påkaldt sig stor opmærksomhed såvel i faglige kredse som i medierne. I den aktuelle undersøgelse [3] var indikationen for kejsersnit i 25% af tilfældene »kvindens ønske«. Ud over at begrundelsen ofte er en tidligere dårlig fødselsoplevelse, mangler vi kendskab til baggrunden for, at et stigende antal kvinder ønsker kejsersnit uden medicinsk indikation, ligesom det er uklart, hvordan rådgivnings- og beslutningsprocessen foregår [1].

Vi har heller ikke tilstrækkelig viden om fødselsmådens betydning for komplikationer som mødredød og perinatal død samt for udfald af efterfølgende graviditeter og fødsler. De alvorlige hændelser er sjældne (ca. et mødredødsfald pr. 10.000 fødsler og ca. syv perinatale dødsfald pr. 1.000 fødte børn i Danmark), hvorfor meget store materialer er nødvendige for at kunne påvise en evt. forskel. I nyligt publicerede udenlandske undersøgelser [4, 5] peges der på, at kejsersnit per se kan være årsag til en 2-3 gange øget mortalitet for mor og barn. Trods store materialer kan der imidlertid stilles spørgsmål ved undersøgelsernes metodologi.

Det er et vigtigt samfundsanliggende at skabe gode og sikre fødsler for mor og barn. Den manglende viden må genereres gennem yderligere forskning. I kraft af en dækkende og op-dateret fødselsregistrering har vi en enestående mulighed for at bidrage med væsentlige forskningsresultater baseret på validerede udtræk fra danske registre. Det forudsætter imidlertid, at projekter vedrørende graviditet og fødsel prioriteres, når forskningsmidlerne fordeles.



Korrespondance: Lone E. Hvidman , Gynækologisk-obstetrisk Afdeling Y, Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8200 Århus N. E-mail: lone.hvidman@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Kejsersnit på moders ønske. En medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, 2005.
  2. NICE. Clinical Guideline on Caesarean Section. 2004. www.nice.org.uk /aug 2006.
  3. Bülow-Lehnsby AL, Grønbeck L, Krebs L et al. Komplikationer i forbindelse med kejsersnit i elektivt sectio-team. Ugeskr Læger 2006;168:4088-90.
  4. Deneux-Tharaux C, Carmona E, Bouvier-Colle M-H et al. Postpartum maternal mortality and cesarean delivery. Obstet Gynecol 2006;108:541-8.
  5. MacDorman M, Declercq E, Menacker F et al. Infant and neonatal mortality for primary cesarean and vaginal births to women with ''no indicated risk''. United States, 1998-2001 Birth Cohorts. Birth 2006;33:175-82.