Plastikkirurgen, der vil skabe evıdens i sit fag

Er det bedre for kræftpatienter at få rekonstrueret brystet med eget væv end med implantat? Er det bedre at skære dybt for at få modermærkekræften væk en gang for alle, eller kan selve snittet fremprovokere nye kræftceller? Og hvad med timingen for brystrekonstruktion? Skal det syge bryst fjernes og det nye bryst konstrueres i en og samme operation – eller er det bedre at vente?

Det er nogle af de relevante spørgsmål, som forskning i plastikkirurgi kan give svar på. Men selvom der årligt foretages mange tusind plastikkirurgiske operationer i Danmark, er det først inden for de seneste ti år, at man for alvor er begyndt at stille de akademiske spørgsmål. Kun tre professorer har vi i Danmark haft i plastikkirurgi. Tine Engberg Damsgaard var den første på Aarhus Universitetshospital.

»Det er fuldstændig korrekt, at man godt kan synes, at det er ualmindeligt mærkværdigt, at det først er nu, at de største universitetshospitaler herhjemme har et professorat i plastikkirurgi«, lyder det fra Tine Engberg Damsgaard.

For plastikkirurgi har efterhånden en lang historie i Danmark. Den kommer vi tilbage til. Men lang nok til, at det kan undre, at der først i større grad kom gang i forskningen på området for ti år siden.

»Jeg tror, at vi plastikkirurger et langt stykke ad vejen har opfattet os selv som håndværkere. Derfor er akademiseringen af specialet kommet langsomt i gang. Derfra har man skulle finde personer, der kunne løfte forskningsopgaven. Det har taget mange års koordineret og meget bevidst indsats at nå hertil, hvor vi har et professorat i både København, Odense og nu også Aarhus«, fortæller Tine Engberg Damsgaard.

Skal fastholde flere

Rekordmange danskere benytter sig af plastikkirurgi i dag. Antallet af kosmetiske brystforstørrende operationer er markant stigende med den hidtidige rekord sidste år på 2.413 operationer i privat regi. Også i offentligt regi er plastikkirurgi i stigning. Det skyldes blandt andet, at antallet af personer, der får stillet diagnosen brystkræft er stigende, hvorved behovet for brystrekonstruktion er stigende. Også antallet af personer, der får stillet diagnosen modermærkekræft er kraftigt stigende. Også her er der et øget behov for plastikkirurgi ved blandt andet transplantation af hud.

Plastikkirurgi er et bredt speciale, der overordnet opdeles i fire kategorier: 1) almen plastikkirurgi (f.eks. hudanomalier og sårbehandling), 2) onkologisk plastikkirurgi (f.eks. modermærkekræft, brystkræft og brystrekonstruktion), 3) speciel plastikkirurgi (f.eks. brandsår og ganespalte) og 4) kosmetisk kirurgi (f.eks. brystforstørrelse og øjenlågsreduktion).

I alt er der 120 speciallæger i plastikkirurgi i Danmark. En stor del af dem er beskæftiget på private klinikker og hospitaler, hvor de arbejder med kosmetisk kirurgi. Faktisk findes der ikke så mange andre specialer, der på samme måde er så markant overrepræsenteret i privat regi. Også af den grund er det vigtigt, at Danmark med Tine Engberg Damsgaards udnævnelse nu har et professorat på alle tre af landets største universitetshospitaler.

»For en del af vores kollegaer er der en tiltrækningskraft i kosmetisk plastikkirurgi. Derfor er der et vist aftræk af kolleger til privathospitaler. Det er også fair nok. Den kosmetiske plastikkirurgi er en ligeværdig del af plastikkirurgien. Men det er i det offentlige, at de er grunduddannet i de kosmetiske teknikker. Derfor er det positivt, at vi nu ser en akademisering af specialet. Det vil formentlig give mulighed for, at vi i det offentlige kan fastholde flere kolleger, som gerne vil det lidt mere ’nørdede’«, mener Tine Engberg Damsgaard.

Forsker med kosmetiske kirurger

Akademiseringen af specialet er, som Tine Engberg Damsgaard udtrykker det, en helt bevidst og koordineret indsats, som startede i 2005-2006, da Rigshospitalet fik landets første plastikkirurgiske professor, den nu pensionerede Krzysztof Drzewiecki. Sidenhen kom Jens Ahm Sørensen til som professor i plastikkirurgi på Odense Universitetshospital. Tine Engberg Damsgaard er den tredje professor på området. Hun startede selv som forskningsansvarlig overlæge på Plastikkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i 2012, hvor hun blev frikøbt til at igangsætte forskningen. I starten ved at lave en hel del retrospektive opgørelser ved at gå tilbage i journalerne og undersøge, hvordan det er gået for de mange patienter, som man på afdelingen selv havde arbejdet med. Men også ved at inddrage andre relevante afdelinger på hospitalet, hvor de mangeartede plastikkirurgiske patienter kom fra. Det arbejde kom der en hel del publikationer ud af. Fordi forskningen på det plastikkirurgiske område var i sin vorden, blev det hurtigt naturligt at samarbejde på tværs af både afdelinger og andre universitetshospitaler. I dag er der etableret flere multidisciplinære forskningsenheder med deltagelse af plastikkirurger. Selv er Tine Engberg Damsgaard en aktiv deltager i forskningsenheden for brystkræftpatienter, hvor der både indgår plastikkirurger, brystkræftkirurger, psykoonkologer og onkologer.

»Det er vigtigt, at vi også her i Danmark har evidens for det, vi gør. At vi ikke bare læser artikler om, hvad de gør i USA og resten af Europa«, siger Tine Engberg Damsgaard.

Faktisk går det så stærkt med det nye plastikkirurgiske forskningsmiljø, at man også i stigende grad samarbejder med den private sektors kosmetiske plastikkirurgi.

»Her i huset har vi lavet forskning i samarbejde med privathospitaler om smertebehandling efter brystforstørrende operation, og på Aleris-Hamlet er man gået i gang med at kigge på stamcellebehandling i forbindelse med kosmetisk plastikkirurgi på baggrund af forskning fra Rigshospitalet. Så der sker en glidende proces, hvor vi mikser på tværs af offentligt og privat. Det er rigtig godt, for på den måde får vi også skabt evidens for de kosmetiske procedurer. Det er meget positivt, at det private regi også vil være med«, siger Tine Engberg Damsgaard.

Dansk førertrøje i 1940’erne

I forhold til udlandet er Danmark bagud på forskningen i plastikkirurgi. Det er på trods af, at vi faktisk havde førertrøjen på allerede i 1940’erne. Grethe Olsen var navnet på Danmarks første plastikkirurg. Hun var desuden den første kvinde i verden, der blev uddannet som plastikkirurg.

Grethe Olsen banede derfor vejen for både plastikkirurgien i Danmark og kvinder i specialet på verdensplan.

Hun kom i lære hos den engelske plastikkirurg Harold Gillies, der havde grundlagt den moderne plastikkirurgi under første verdenskrig. På et militærhospital i Sydengland under anden verdenskrig lærte den danske læge at rekonstruerede ansigter og kroppe efter krigsskader. Hun opnåede endda at blive leder af afdelingen. I 1946 vendte hun tilbage til Danmark og Rigshospitalet for at indføre den moderne plastikkirurgi. Det var Danmark dog ikke klar til. Så hun fungerede som konsulent på Finseninstituttet, og i 1949 opererede hun den første modermærkekræft væk ved at fjerne et stort hudområde og transplantere hud i stedet for at skære dybt i vævet. Behandlingen sammen med tidlig diagnosticering nedsatte dødeligheden med 40 procent. Først i 1959 fik hun lov at kalde sig overlæge og åbne Danmarks første plastikkirurgiske klinik, og i 1966 forsvarede hun sin medicinske doktorgrad. Først 50 år senere fik Danmark sin første professor på området. Og 60 år senere sin første kvindelige professor. Det med kønnet lægger Tine Engberg Damsgaard nu ikke noget særligt i.

»At det denne gang blev en kvinde, handler om, at der ikke var på mænd på vej. Jeg var her og løb med bolden. Det handler ikke om mænd og kvinder, men om at det er den bedst kvalificerede, man vælger«, mener hun og peger på, at nok har plastikkirurgi i tidernes morgen været et mandefag, men »det har kirurgi altid været«. I dag er der stort set lige mange kvinder og mænd i specialet, på trods af at det er et kirurgisk speciale.

»Det skyldes nok, at det er en form for kirurgi, hvor man går i detaljer. Det kræver tålmodighed, man opererer i mikroskop, og det drejer sig meget om små, fine sting. Det tiltaler kvinder«, lyder et bud fra Tine Engberg Damsgaard.

Måske 3D-printede bryster

Hun er som sagt ikke optaget af at være Danmarks første kvindelige professor i plastikkirurgi. Men af den forskning, som de nu tre professorater på området kan facilitere. Hendes eget primære fokusområde er brystrekonstruktionspatienter. Heldigvis lever brystkræftpatienter længere og længere og har derfor brug for rekonstruktion samtidig med kræftoperationen eller bagefter.

»Når brystkræftpatienter levere længere i dag, lever de også længere med følgerne af kemoterapi, strålebehandling og rekonstruktion. Der kommer vi forskere, læger og kirurger ind i billedet, for hvordan undgår vi lymfødemer og kroniske smerter efter et fjernet bryst? Der kan vi frembringe nogle resultater, som kan komme patienterne til gode«, siger Tine Engberg Damsgaard, der allerede har forsket i emnet og er den førende specialist herhjemme i brystrekonstruktioner ved brug af patientens eget fedtvæv i stedet for implantat.

»Der har vi vist, at fedttransplantation dæmper smerterne efter fjernelse af et bryst. Der er en signifikant gavnlig effekt af eget fedt til området. Det dæmper smerten betydeligt. Op til 30 procent af de kroniske smerter«, fortæller Tine Engberg Damsgaard.

Anden forskning, som hun allerede har deltaget i, tæller blandt andet et studie i bodyimage. Det viste, at får man genopbygget brystet i samme operation, som man har fået fjernet brystet, får man hurtigere et bedre bodyimage og tænker mindre på, at man har været syg.

»Det taler jo for, at man skal rekonstruere med det samme, så patienterne undgår det dyk i, hvordan de ser sig selv. På den anden side har man været meget tilbageholdende med at rekonstruere umiddelbart efter strålebehandling, fordi det giver mange komplikationer. Så nu laver vi et studie i det«, fortæller Tine Engberg Damsgaard.

Et andet studie, som også er i gang nu, handler om, hvad der sker, når man opererer i modermærkekræft.

»Det tyder på, at den irritation, som en operation for modermærkekræft skaber i vævet, kan skubbe til dannelse af cancerceller. Så måske skal vi ikke skære så meget, som vi gør nu. Det kan forskningen hjælpe os med at finde ud af, og derfor er det så vigtigt, at der skabes evidens for det, vi gør inden for plastikkirurgien«.

Efter en årrække med retrospektive studier er der nu gang i en del prospektive studier, som gerne skulle blive til flere og flere.

»Så vi i endnu højere grad kan dokumentere, om nye behandlinger er gavnlige for patienterne«, siger Tine Engberg Damsgaard.

Det sidste nye er for eksempel innovation inden for regeneration, hvor man udvinder stamceller, så man kan regenerer områder. På sigt vil det måske give mulighed for 3D-bioprint af ny hud til brandsårspatienter eller for eksempel nye kæbepartier eller bryster.

»Den slags forskning skal vi også deltage aktivt i«, mener den nyudnævnte professor.

Opdatering: Siden denne artikel blev udarbejdet, er Tine Engberg Damsgaard udnævnt til professor på Rigshospitalet.