PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er blevet enige om en etårig fornyelse af overenskomsten om almen praksis. Aftalen indebærer et substantielt løft af den økonomiske ramme i 2024 og 2025.
Aftalen imødekommer den stigende efterspørgsel på hjælp fra egen læge, og de praktiserende læger behøver ikke – i samme grad som nu – at frygte økonomisk modregning, når patienterne strømmer til deres klinikker.
PLO forventer således, at de praktiserende læger vil kunne undgå en overskridelse af den økonomiske ramme og dermed krav om modregning i både 2024 og 2025, ligesom aftalen får som konsekvens, at de slipper for den modregning på 26 mio. kr., som de ellers stod til at betale som følge af overskridelsen af rammen i 2023.
Jørgen Skadborg, PLOs formand, siger i en overordnet kommentar til aftalen:
»Det er en økonomisk solid aftale, der sikrer, at vi kan passe patienterne, som vi skal, uden at skulle bekymre os nævneværdigt for, om vi rammer loftet for, hvor meget vi må omsætte. Det er tilfredsstillende, at der er skabt ro om de praktiserende læger – både for lægerne og for borgerne; det har været en topprioritet for os«.
PLO vil fortsat monitorere udviklingen måned for måned med økonomiske prognoser for at sikre, at økonomien ikke skrider, som det var tilfældet i 2023.
»Vi har netop anbefalet vores medlemmer at være tilbageholdende med ansættelse af nyt personale. Og det er simpelthen ikke sundt for en branche at være tvunget til at holde så fast i tømmerne, når nu vi – ifølge alle de politiske meldinger – står til en markant vækst i de kommende mange år. Men med den ny aftale har vi fået skabt luft og har fået bedre mulighed for at fortsætte en fornuftig udvikling – så skal det bare fortsætte fremover«, siger Jørgen Skadborg.
Opgaveglidning
Aftalen er kun etårig, hvilket gør den knap så følsom for uventede tildragelser som de vanlige treårige overenskomstperioder. I 2023 så vi f.eks., at introduktionen af vægttabsmedicinen Wegovy alene stod for en øget omsætning i almen praksis på 69 mio. kr.
Jørgen Skadborg: »Derudover sker i disse år en stor, ikkeaftalt opgaveglidning, hvor sygehusene koncentrerer sig mere og mere om det meget specialiserede, mens de lægger opgaver ud til os, som vi ikke har set før. Noget af det kan vi sætte kroner og øre på – som f.eks. blodprøvetagning for andre aktører, der har kostet 100 mio. kr. i 2023 – andet er vanskeligere at gøre op. Men det har belastet vores økonomi, og derfor har det været nødvendigt med et markant løft«.
Som en ekstra sikkerhed for, at de praktiserende læger fortsat kan holde sig inden for rammen, er det aftalt, at PLO fremover ensidigt kan vejlede sine medlemmer om aktivitetsdæmpende tiltag uden at skulle søge tilladelse hos sundhedsministeren.
Faste læger på bosteder
De praktiserende læger påtager sig ikke nye opgaver i den netop indgåede aftale. Men som noget nyt har PLO og RLTN, uden for rammen, aftalt en ny ordning med faste bostedslæger. Ordningen er en videreudvikling af aftalen om faste læger på plejecentre, der har sikret, at 90% af landets plejecentre nu er dækket af faste læger. Der er tale om en frivillig ordning.
»Vi har en ambition om, at 250 læger vil påtage sig den opgave i løbet af 2025. Det er en stilfærdig begyndelse; der er rigtig mange bosteder derude, og de er ujævnt fordelt over landet, så der skal lokale dialoger i gang om, hvordan det kan lade sig gøre«, siger Jørgen Skadborg.
Sisse Marie Welling, der er formand for KLs Sundheds- og Ældreudvalg, kvitterer for den ny nationale ordning om botilbudslæger:
»Der er brug for at sikre, at nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund får bedre hjælp af sundhedsvæsenet og lettere adgang til en læge. Derfor er det positivt, at man nu laver en national ordning om faste læger tilknyttet botilbud. Det er noget, vi i kommunerne længe har arbejdet for at få indført, og som vi også tidligere har stået sammen med PLO om at foreslå. Derfor er det også godt at se, at det nu bliver en realitet«, siger hun.
Det er desuden aftalt, at journalnotater i fremtiden skal deles, så patienten selv og andre relevante sundhedspersoner kan læse journalnotater, som den praktiserende læge har skrevet. I forlængelse af aftalen i OK22 om deling af journalnotater er parterne blevet enige om en proces for, hvorledes dette kan ske på en betryggende måde for såvel patienter som læger med virkning for journalnotater, der oprettes fra slutningen af 2026.
Et vigtigt signal
Med den ny aftale tages de første skridt også mod at sikre bedre lægedækning i de egne af landet, hvor behovet er størst. Kronikerhonoraret øges for læger i lægedækningstruede områder, der oprettes en særlig pulje til rekrutteringstiltag m.v., og der afsættes et rammeløft til, at ekstra læger kan nedsætte sig i de lægedækningstruede områder.
»Vi løser ikke problemerne, men det er et signal om, at det er den retning, vi skal gå i. Og det er et signal om, at vi godt ved, at arbejdet med patienterne er hårdere i de områder. Men der er brug for markante landspolitiske tiltag for at styrke lægedækningen, herunder at man uddanner flere speciallæger i almen medicin«, siger Jørgen Skadborg.
For der er tiltag – som f.eks. en ny honorarstruktur – som er særdeles påkrævede, men som nødvendigvis må afvente de politiske drøftelser om en ny sundhedsreform, der markant skal styrke almen praksis. Derfor har den ny aftale da også mest karakter af en »brobygning« erkender Jørgen Skadborg.
»Vi står i situation, hvor vi skal bygge bro mellem det, vi har, og mellem noget, som er på vej, men som vi ikke kender. Derfor må vi afvente de store forandringer. Men vi har med aftalen sikret, at vi kan fortsætte med at varetage patienternes behov«.
Heino Knudsen, formand for RLTN, siger om aftalen:
»Med aftalen har vi i regionerne prioriteret borgernes nære sundhedstilbud i almen praksis meget højt. Og samtidig har vi som noget nyt aftalt en model for faste læger på bosteder. Forbedret lægedækning i de områder, hvor der er færrest læger, og hvor behovet er størst, stod også højt på ønskelisten. Her har vi taget et skridt i den rigtige retning«.
PLO’s bestyrelse har 11. september godkendt den ny aftale. På et ekstraordinært møde skal repræsentantskabet godkende aftalen, der derefter vil blive sendt til urafstemning blandt medlemmerne. Hvis aftalen stemmes hjem, træder den i kraft 1. januar 2025.
Fakta