PLO bifalder oprustning af det nære sundhedsvæsen

Regeringens udspil til en sundhedsreform lægger op til, at praktiserende læger skal gøre det, de er allerbedst til, siger en tilfreds PLO-formand Christian Freitag. Derfor giver han reformen gode karakterer, siger han.

Alt i alt er det en god reform for sundhedsvæsenet, hvad angår opprioritering af det nære sundhedsvæsen, siger Christian Freitag.

»Reformen er en stor strukturændring, men den entydige satsning og prioritering af, at vi skal fylde mere i det danske sundhedsvæsen, bifalder vi. For vores vedkommende er det epokegørende, at man vender kursen, samtidig med at det ikke går ud over sygehusene. Det bliver bedre at være ansat på et sygehus, fordi almen praksis bliver styrket,« siger han.

Hvordan vil PLO sikre lægefagligheden i sundhedsfællesskaberne?

»Det vil vi gøre sammen med Lægeforeningen, Yngre Læger og FAS. Al lægefagligheden i det danske sundhedsvæsen skal tænkes ind. Det er vigtigt, at vores kolleger på sygehusene er med i arbejdet med at give sammenhængende forløb til patienterne. Vi har fælles interesser, og vi får let ved at gå ind i fællesskab og se, hvordan vi sikrer lægefagligheden i gode patientforløb og overleveringer imellem sygehuse, kommuner og almen praksis.«

Bliver samarbejdet lettet af den nye reform?

»Det svære har været, at når kommunen kommer ind, og der kommer en tredjepart, bliver ansvaret uklart, og det skal vi have styr på. Det kan reformen hjælpe til med.«

Er du slet ikke bange for, at djøf’ere skal lede sundhedsfællesskaberne og bestemme, hvad lægerne skal lave?

»Jeg er ikke bange for djøf’ere. De udfylder en vigtig rolle i det, de er bedst til. Jeg interesserer mig for, at sundhedsfællesskaber skal ledes af folk med sundhedsfaglighed. De skal træffe beslutninger om, hvordan vi hjælper borgerne og får skabt nogle bedre forløb. Vi skal have skabt et sundhedsfagligt rum, for det kan skabe gode løsninger. Vi kan bare ikke styre ved incitamenter eller skemaer, vi skal have sat fagfolk sammen. Djøf’erne skal også bidrage. De har bare nogle andre kompetencer.«

Hvor skal lægerne gå hen, når det ikke fungerer?

»Vi skal have et sundhedsvæsen, hvor borgerne og de sundhedsfaglige kan have mulighed for at råbe op, hvis der er åbenlyse problemer. Det er en bekymring, vi får, når vi ser et nyt stort organisationsdiagram.«

Imagemæssig håndsrækning til almen praksis

Hvad betyder det for rekrutteringen til almen praksis?

»Når søgelyset og fokus bliver rettet så skarpt imod almen praksis, smitter det af. Vi har set det i onkologien. Da jeg arbejdede på sygehus, var det et lille speciale. I dag fylder det mere. Vi håber, at investeringer i det nære sundhedsvæsen gavner rekrutteringen.«

Er 160 uddannelsesstillinger nok til at sikre regeringens ambitioner om almen praksis’ rolle?

»Der er en balance imellem at få uddannet mange, uden at få et uddannelsessystem, der brænder sammen. Jeg synes, regeringen har ramt det så tæt på, hvad vi gerne vil have.«

Voldsomme tal

Regeringen vil nedsætte antallet af indlæggelser med 40.000 og sygehusbesøg med 500.000. Er det realistiske tal?

»Det lyder voldsomt, og jeg vil gerne vide, hvor de har tallene fra. Men det er ikke afgørende. I reformen står, at det ikke er meningen, at almen praksis skal lave sygehusets arbejde. Vi skal håndtere borgerne, som almen praksis er allerbedst til. Det er et syn på de medicinske patienter, der kan gavne. Det er en opgaveflytning, for vi kommer til at hjælpe sygehusene, men vi kommer til at gøre det på vores måde.«

»Det er en omstillingsfase, vi skal i gang med. Vi skal i fællesskab med sygehuslægerne og kommunerne finde ud af, om man kan undgå genindlæggelser med samme diagnoser. Det er en spændende opgave.«

Er solopraksis død med de nye sundhedshuse?

»Solopraksis er ikke død. Det er en virksomhedsform, der fungerer i bedste velgående. Solopraksis kan sagtens arbejde i den struktur, regeringen skitserer. Der kommer nye krav til solopraksis, men det gør der til os alle.«

Er der overhovedet ikke noget negativt ved reformen?

»Et af de helt store spørgsmål bliver selve strukturen. Der er mange nye begreber og en helt ny struktur. Her skal vi tænke os godt om og være ret kritiske. Dertil skal vi finde løsninger, der kan hjælpe på rekrutteringen, inden vi får uddannet nok speciallæger. Der er en del svar i reformen, men absolut ikke alle. Lige nu har vi lukket for tilgang i almen praksis. Vi skal undgå, at vi bliver endnu færre praktiserende læger, inden reformen er en realitet. Vi er oppe imod tiden.« À