Skip to main content

PLO er trætte af regionernes spinkrig: Vi afleverer ydernumre 1. sep

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

17. maj 2013
2 min.

»Uanset hvad Danske Regioner siger her, der og alle vegne om, hvornår vi potentielt kan aflevere ydernumrene, så ændrer det ikke ved, at de praktiserende læger vil aflevere ydernumrene 1. september, hvis PLO‘s repræsentantskab bliver enige om det i juni. Den store opbakning fra medlemsmøderne over hele landet er et kraftigt vink med en vognstang om, at lægerne er klar til at afbryde samarbejdet med det offentlige. Og det vil altså ske 1. september.«

Det siger direktør i PLO Peter Orebo Hansen.

Umeldingen kommer efter, at Danskle Regioner gentagne gange i landets medier har forsøgt at så tvivl om det juridisk gældende i, at de praktiserende læger kan ophøre samarbejdet med det offentlige 1. september.

Ifølge regionerne gælder overenskomsten fortsat ved et lovindgreb, og praksisophør skal derfor det varsles med et halvt år.


Vi er ikke forpligtet efter det lovforslag

Vås, lyder svaret fra PLO.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn har varslet opsigelse, og regeringen har sendt et for PLO uspiseligt lovforslag i høring, der radikalt ændrer med magtbalancen mellem regioner og de praktisernde læger.

»Vi er af den klare overbevisning, at de alment praktiserende læger ikke vil være forpligtet til at iagttage varslet på seks måneder i forbindelse med praksisophør, hvis et lovforslag, der indebærer eller kan indebære ganske betydelige ændringer i forhold til de alment praktiserende læger, vedtages og principielt træder i kraft den 1. september 2013«, siger Peter Orebo Hansen.

Uafhængig jurist er enig med PLO

PLO‘s vudering bygger samtidig på et responsum, som PLO har indhentet fra et eksternt advokatfirma, der deler PLO‘s læsning af juraen.

»Så uanset hvor mange gange regionerne forsøger at lave spin på datoen, så er og bliver det 1. september, de praktiserende læger ophører samarbejdet med det offentglige og afleverer ydernumre«, siger Peter Orebo Hansen, direktør i PLO.