»Men de patienter – eller borgere – vi møder i almen praksis er først og fremmest mennesker, der er bekymrede, men som vi i de fleste tilfælde kan hjælpe hos os. Det er kun ca. 10%, vi må henvise videre til sygehusene«, konstaterede han – og fastslog, at de praktiserende lægers rolle i det fremtidige sundhedsvæsen er soleklar, uanset hvordan det ender med at blive skruet sammen: De skal være dem, der er der for borgeren og patienten. Og de skal nok være der, hvis rammer og betingelser er i orden, lovede han.