Med en ramme på 660 mio. kroner er en ny OK-aftale for PLO i hus. En stor del af pengene skal bruges på at sikre lægedækningen i truede områder.
Med aftalen om en ny overenskomst mellem PLO og Danske Regioner vil flere læger vælge at blive praktiserende læge. Det siger formand Christian Freitag.
“Det bliver utvivlsomt mere tiltrækkende. Først og fremmest fordi det fagligt bliver mere indholdsrigt at være praktiserende læge, og fordi aftalen giver mere frihed og mulighed for større selvstændighed i den enkelte praksis. Aftalen indebærer også, at vi skal til at arbejde i klynger, som vil udvikle et fælles fagligt greb”.
Christian Freitag tilføjer:
”Bare det, at vi har en aftale, fjerner den usikkerhed, der har været, og gør det mere tiltrækkende”.
Udkantsområderne bliver med aftalen favoriseret på flere områder:
Der skal indføres differentieret basishonorar, så læger, der har praksis i områder med særligt udsatte borgere, får et ekstra honorar. Er praksis placeret i et yderområde, udløser det også et ekstra honorar. I alt er der sat et beløb på 60 mio. kroner af til det differentierede basishonorar; heraf fordeles de 60 pct. i forhold til patienttyngde, og de 40 pct. fordeles til læger i yderområder med lægemangel.
Endvidere bliver reglerne for delepraksis ændret, også til fordel for områder, der er truet af lægemangel. Her får alle læger ret til at etablere delepraksis i seks år samtidig med, at begrænsningen på, at antallet af ansatte læger maksimalt må udgøre halvdelen af den samlede lægekapacitet, sløjfes.
Det betyder til gengæld for andre læger, at tilladelser fra før 1. september 2014 ikke længere automatisk kan videreføres, når en læge træder ud af kompagniskabet. Så skal man på ny ansøge om delepraksistilladelse.
Endelig kommer der ændringer, der betyder, at der bliver flere penge til barsels- og sygdomsrefusion for ansatte læger i yderområderne.
Praktiserende læger får flere opgaver med aftalen. Patienter med type 2-diabetes og KOL skal i høj grad behandles og tilses i almen praksis fremover. Honoreringen skal ske via et forhøjet årligt kronikerhonorar. Ligeledes skal en større del af kontrollen med patienter med kræft lægges over i almen praksis. Praktiserende læger skal også køre mere på sygebesøg.
Hvordan skal de nå det?
”Det skal de heller ikke selv nå. Med aftalen kommer der flere midler til personale, som lægen kan uddelegere opgaver til. Det bliver en udfordring, fordi der skal ændres arbejdsgange. Men finder vi ud af det, kommer vi ikke til at løbe hurtigere”.
Men flere patientgrupper skal ses i almen praksis, er det ikke en yderligere belastning?
”Der kommer ikke nødvendigvis flere besøg. Vi skal stramme op og effektivisere kontrollerne. Nogle ressourcestærke patienter behøver vi ikke at se så ofte. Det kan være visse ældre patienter med en kronisk sygdom, som vi ikke behøver at se så ofte, som vi gør i dag”.
Økonomien, som de mange forhandlinger om denne overenskomst hidtil er strandet på, er endt sådan:
Regionernes Lønnings- og Takstnævn tilbød oprindeligt 600 mio. kroner i rammeløft til almen praksis.
PLO ville have 724 mio. kroner.
Aftalen, der nu er landet, er endt på et samlet rammeløft på 660 mio. kroner i overenskomstens tredje år.
PLO's bestyrelse behandler aftalen i dag, torsdag. Mødet var ikke afsluttet ved redaktionens slutning. Aftalen går videre til vedtagelse på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde om en uges tid.
Trine Jeppesen, medlem af PLO's bestyrelse, er positiv:
"Jeg synes, det er en rigtig god aftale. Jeg er specielt glad for nytænkningen på området for samarbejde og faglig udvikling i lægeklynger. Det skaber mulighed for, at læger nu kan skabe et kollektivt samarbejde omkring behandlingen af patienterne, som de specifikt arbejder med i deres lokalområde på nye måder, der bl.a. betyder mere smart brug af data. Og så tror jeg, det vil skabe en samhørighed og en stolthed mellem os læger som profession, når vi får lov til selv at vise, hvad vi rent faktisk kan udvikle, når bare vi får lov", siger hun.
Aftalen skal umiddelbart efter til urafstemning.
