PLO forventer historisk opgør med almen praksis

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Et historisk opgør med de praktiserende læger ligger blot uger eller få måneder ude i fremtiden.

Dermed slutter en epoke, hvor de praktiserende læger og Danske Regioner var ligeværdige partnere, der via overenskomster forhandlede og aftalte sig på plads og fandt løsninger på givne problemer i fællesskab.

Retningslinjerne for fremtidens primære sektor vil – denne gang – blive dikteret fra Christiansborg.

Sådan lyder de dystre forventninger fra de Praktiserende Lægers Organisation, der er »ret sikre på«, at den lange overenskomststrid mellem PLO og Dansk Regioner vil blive afgjort »inden sommerferien« via et lovindgreb fra Folketinget:

»Fra mange forskellige kilder har vi fået informationer, der alle peger i samme retning. Der kommer et lovindgreb på vores område. Regionerne har ikke været tilfredse med vores tilbud, når vi har forsøgt at imødekomme deres krav i de langstrakte forhandlinger. De har afvist alt, vi er kommet med. Grunden til, at de har kunnet være så ekstremt stejle, er, at de har opbakning fra Christiansborg – har det vist sig«, siger PLO-formand Henrik Dibbern og fortsætter:

»Hvis vores informationer holder stik, må vi erkende, at aftaleretten på vores område hermed er afskaffet, og det vil ændre præmissen for at drive almen praksis herhjemme for altid. Og så må vi efterfølgende tage den derfra«.

»Vi er oppe mod styret proces«

Normalt er honorarer, styring og opgavefordeling aftalestof, der fastsættes i overenskomsten og i det ligeværdige – paritetiske – system. Men ligesom med lærerkonflikten har de praktiserende læger ikke været interesserede i ubetinget at acceptere kravene fra modparten, regionerne. Og ligesom mange mener, at slutresultatet på lærerområdet har været givet på forhånd, mener Henrik Dibbern også, at det er den samme »styrede proces, vi er oppe imod«.

Under normale omstændigheder har regionerne en tre måneders opsigelsesvarsel, før en mulig konflikt bryder ud. Ministeriet skal så ifølge loven i konfliktperioden udstede en bekendtgørelse, der fastsætter honorarer og tariffer under en konflikt.

Ministeriet kan ikke i bekendtgørelsen ændre på de grundlæggende styringsstrukturer – dem, som Danske Regioner, ifølge PLO, ønsker et endeligt opgør med.

Derfor forventer PLO ikke, at det ender med en reel konflikt, men derimod et hurtigt lovindgreb, hvor eksempelvis det »paritetiske system« mere eller mindre afskaffes. Folketinget kan dermed tvinge store reformer og ændringer igennem for de praktiserende læger.

Lovgivning vil ligge klar

»Det her vil blive helt anderledes end det, vi hidtil har kendt til. Når regionerne opsiger vores overenskomst, vil lovgivning ligge umiddelbart klar, og den vil gribe markant længere ind, end de muligheder, der er med en bekendtgørelse, der stort set kun kan dække vores takster. Et lovindgreb kan ændre på stort set alt«, siger Henrik Dibbern.

Han forventer et hurtigt indgreb, hvor honorarer, den samlede økonomi i almen praksis og styring af sektoren ender »præcis sådan som regionerne gerne vil have det: Vi skal afgive vores årtier lange tradition for ligeværdighed og indflydelse på egen forretning«.

»Vi hører også fra flere forskellige kilder, at indgrebet på vores område vil være med i det samme lovforslag, som kommer med indgrebet på lærerområdet. Så det skal stemmens igennem på én gang. Logikken, tror jeg, er, at striden om vores område så i offentligheden vil forsvinde i debatten om lærerne«, siger Henrik Dibbern.

De har haft lovgivning i baghånd

Løber du ikke med konspiratoriske rygter?

»Nej, det mener jeg ikke. Det er det, som vi hører og oplever. Vi kan jo ikke sige, at det med sikkerhed vil ske. Men når vi gennemtænker hele det forløb, vi har været igennem, giver det – ligesom med lærerne – god mening. Regionerne har jo hele tiden forlangt, at vi skrev under på at opgive det paritetiske system, accepterer en økonomisk vækst på nul samt leverer to procent mere i produktivitetsforbedringer – uden de overhovedet ville give sig. De har jo hele tiden haft lovgivning i baghånden, derfor har de reelt ikke behøvet at forhandle«.

Forvent stærke reaktioner

Ifølge Henrik Dibbern vil et lovindgreb fremkalde »meget, meget voldsomme reaktioner fra almen praksis«.

»Vi vil foretage os forskellige ting som modtræk til, at vores forhold bliver markant forværret via et lovindgreb. Der vil komme reaktioner fra alle landets praktiserende læger, men jeg vil og kan ikke sige mere endnu«, siger Henrik Dibbern.

Han er ret overbevist om, at mange ældre læger, der i et helt arbejdsliv har arbejdet i det ligeværdige system, vil lade sig pensionere før tid, se s. 1229.

Ligesom PLO-toppen frygter, at al usikkerhed om almen praksis’ fremtid vil hæmme de omkring 250 årlige praksishandler og dermed »forhindre fornyelse og generationsskifte i et ikke ubetydeligt omfang«.

Det kan føre til lægemangel i områder, hvor det i forvejen er svært at skaffe almene medicinere, frygter PLO.

Regioner vil bevare fernis af selvstændighed

Det lovindgreb, som PLO forventer, bliver gennemført ganske snart, vil på papiret bevare en fernis af selvstændig erhvervsdrivende over sektoren:

»De (regionerne, red.) vil sige, at de gør det modvilligt, men at vi fra PLO’s side ikke ville være med til forhandlinger. Det holder ikke. Og de skal ikke forvente, at alt vil være efterfølgende, som det plejer. De kunne have valgt at lade os være helt liberale erhvervsdrivende, eller de kunne have tilbudt at fastansætte os, som landets øvrige læger, og så få lov at styre, som de gerne vil. Men det har de ikke ønsket. Nu lader de som om, at vi er selvstændige og lader det være op til den enkelte klinikejer at drive klinikken, samtidig med at de via lovgivning dikterer sig til indflydelse og magt over os. Jeg kender ingen andre faggrupper i det danske civilsamfund, hvor sådan noget her sker«, siger Henrik Dibbern.

Når PLO-toppen er helt sikre på, at I taber denne overenskomststrid, hvorfor sælger I så ikke jer selv så dyrt som muligt og indgår en aftale frivilligt?

»Hvorfor skal vi underskrive et diktat, som fuldkommen ændrer almen praksis med vilkår, som fjerner vores indflydelse på vores egne virksomheder? Så hellere lade dem stå frem, mens vi alle ser maskerne falde, så vi ser magtens ansigt. Hvis de vil lave detaljeret lovgivning på et område, som varetages af liberalt erhvervsdrivende, så skal det ske i fuld offentlighed«, siger Henrik Dibbern, der har ét overordnet spørgsmål på sinde:

»Hvad er nødvendigheden af alt dette? Vi har en effektiv, velfungerende primærsektor herhjemme, det er alle enige om, selvom den selvfølgelig også skal gennemgå gradvise ændringer og moderniseringer. Men hvorfor nu ødelægge sektoren? Hvad er den tvingende, konkrete nødvendighed?«

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har ikke ønsket at kommentere udmeldingerne fra PLO.