PLO: Lad os forhandle

ALMEN PRAKSIS Danske Regioner har efterhånden længe truet med at opsige den nuværende overenskomst med de praktiserende læger, ligesom de har forladt forhandlingerne om en ny overenskomst med PLO.

Situationen ser altså fastlåst ud, men de praktiserende læger øjner faktisk en mulighed. I en resolution fra PLO-repræsentantskabet i Aarhus den 6. april tolker lægerne direkte den udeblevne opsigelse af overenskomsten som et tegn på, at regionerne i virkeligheden gerne vil tilbage til forhandlingerne.

»Regionerne har ikke endeligt opsagt samarbejdsaftalen. Det ser vi som et tegn på, at regionerne trods alt stadig har en interesse i at indgå i reelle forhandlinger med de praktiserende læger«, står der.

Er det korrekt, er døren åben hos PLO?

»Vi ønsker stadig at forhandle en ny aftale med regionerne om en fremtidens almen praksis til gavn for patienterne, idet vi fortsat ønsker at være familielæger for alle borgere i hele landet døgnet rundt«, står der i resolutionen.

Så en forhandlet løsning er forsat PLO’s foretrukne udkomme. Men kan det ikke lykkes, og ender Danske Regioner med at opsige den nuværende overenskomst, som de har bebudet, er PLO klar til konflikt, fremgik det på repræsentantskabsmødet.

Formand for PLO, Henrik Dibbern, efterlyste direkte, at Danske Regioner nu endelig må finde ud af, om de vil opsige overenskomsten med de praktiserende læger eller ej.

Situation er uholdbar, og en afklaring efterlyses. Det var hovedpointen i hans mundtlige beretning. Sker det ikke, er det svært at frigøre sig for det indtryk, at RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) har forhandlet på skrømt.

»Er der i stedet tale om et pro forma-forhandlingsforløb, der skulle danne optakt til en opsigelse, og en lovgivning, som vil reducere vores indflydelse på egne virksomheder og pålægge os ubetalt merarbejde ad libitum?«, spurgte Henrik Dibbern retorisk.

Han understregede, at en konflikt på ingen måde er noget mål for de praktiserende læger, men at udsigten til en konflikt nu er blevet et vilkår, som lægerne nødvendigvis må forberede sig på.

Samtidig er det selvsagt vanskeligt at forberede sig på en overenskomstfri situation, når der ikke er nogen indikation hvordan forholdene så vil være for almen praksis. Kommer der et regeringsindgreb? I så fald, hvad indeholder det?

Usikkerheden er belastende, og det haster med en afklaring.

»Hvis regionerne absolut vil konflikten, og Folketinget bakker dem op, kan vi lige så godt få konflikten så snart som muligt. Hvis Folketinget derimod ikke bakker op om regionernes aggressive strategi, bør vi kunne forvente en klar udmelding om, hvad der så skal ske«, sagde han.

OPBAKNING TIL BESTYRELSEN

Ikke en eneste taler på repræsentantskabsmødet ytrede sig imod den linje, som bestyrelsen har lagt i forhandlingerne med RLTN.

»Jeg vil gerne udtrykke støtte til bestyrelsen – jeg er helt tryg i jeres hænder. Og jeg er parat til at gå all in, som det hedder med et buzzword. Det er vigtigt at vi – med et andet buzzword – walker the talk«, sagde Jan U. Hesislev fra Region Sjælland f.eks.

Som PLO-formand Henrik Dibbern repeterede i sin mundtlige beretning, er anstødsstenene set fra PLO’s side regionernes krav om, hvad de kalder produktivitetsgevinster i almen praksis på 2 pct. om året samt deres opgør med det paritetiske samarbejdssystem.

De repræsentanter, der ytrede sig, gav alle udtryk for frustration.

»Det er vanskeligt at stå i FYAM (Forum for Yngre Almenmedicinere, red. og fortælle dem, at ’nu skal I ud og købe praksis, venner – det ser sort ud’«, som Flemming Skovsgaard fra Region Hovedstaden udtrykte det.

Flere talte om stilhed før storm eller »stormvarsel«.

LÆGEVAGT I REGION HOVEDSTADEN

En helt speciel problemstilling findes i Region Hovedstaden, hvor regionen har opsagt lægevagtsordningen pr. 1. januar 2014.

»Vi synes, at det er en katastrofal beslutning. Vi er alvorligt bekymrede for lægebetjeningen«, sagde Birgitte Alling Møller, Region Hovedstaden.

»Undersøgelser viser, at læger visiterer mere effektivt og sender færre til akutmodtagelserne«, sagde hun med henvisning til, at regionen vil overlade til akuttelefonen 1813 – som er sygeplejerskebetjent – at visitere.

Oven i købet skal der visiteres til akutmodtagelserne, hvor der i forvejen ofte er overbelægning i Region Hovedstaden.

Både Birgitte Alling Møller og PLO-formand Henrik Dibbern lagde vægt på, at der er god kontakt mellem PLO, Yngre Læger og FAS med henblik på at sikre gode, ordnede vilkår for de læger, der måtte lade sig rekruttere til Region Hovedstadens kommende lægevagt.

»Det er vigtigt, at vi ikke spilles ud imod hinanden«, som Birgitte Alling Møller sagde.

PLO har i øvrigt indbragt sagen om Region Hovedstadens opsigelse af lægevagtsaftalen for Landssamarbejdsudvalget, fordi regionen i strid med overenskomsten har taget beslutningen uden forudgående drøftelser med – og sågar heller ikke nogen orientering af - de praktiserende læger.