PLO: lovende takter i rapport om honorarstrukturen

For det første: Der skal være langt færre ydelseskoder og typer af honorarer i de praktiserende lægers aftale med regionerne – de nuværende mere end 200 ydelseskoder skal skæres ned til omkring 20. For det andet: Der skal etableres en honoreringsmodel, der i højere grad støtter op om samarbejdet mellem den praktiserende læge, sygehusene og kommunerne og dermed om indsatsen for de patienter, der har det største behov – f.eks. ældre, kronisk og multisyge samt mennesker med psykiske lidelser.

Sådan lyder to centrale forslag fra Honorarstrukturrådet i rapporten »Forenkling og faglighed med fokus på patienten«, som rådet fremlægger i dag efter et års arbejde.

Rådet blev nedsat i foråret 2022 af Danske Regioner og PLO og fik til opgave at komme med forslag til, hvordan honorarmodellerne kunne forbedres – læs: forenkles – og rapporten skal nu indgå i arbejdet med og forhandlingerne mellem PLO og regionerne om den kommende aftale for almen praksis: Aftale-25.

Og der er gode toner i rapporten, lyder det fra PLO-formand Jørgen Skadborg:

»Rådet er kommet med nogle konkrete forslag til forenkling, og så har det – prisværdigt nok – også bevæget sig lidt ud på kanten af kommissoriet og har kigget på den kontekst, aftalen skal indgå i, og hvad den skal kunne i fremtiden. Aftalen skal ikke kun forenkles, men også kunne spille ind i de strukturforandringer i sundhedsvæsenet, vi ved, der kommer, ligesom den skal kunne understøtte behovet for et langt bedre tværsektorielt samarbejde«, siger Jørgen Skadborg.

Formanden for rådet, Leif Vestergaard Pedersen, lægger i en pressemeddelelse i forbindelse med rapportens offentliggørelse heller ikke skjul på, at en forenkling gennem en markant nedbringelse af antallet af ydelseskoder har været et mål i sig selv, fordi det nuværende system er blevet alt for detaljeret og kompliceret:

»Lige nu er vi på et helt forkert spor, hvor der hele tiden kommer nye koder og honorartyper til, uden at det har skabt klarhed over opgaverne i almen praksis. Det er tværtimod kimen til mange af problemerne og frustrationerne hos de praktiserende læger. Derfor har vi foreslået en mere enkel og langtidsholdbar struktur, som også støtter op om de sundhedspolitiske mål om sammenhæng og forebyggelse af ulighed«, udtaler Leif Vestergaard Pedersen, der bl.a. er tidligere adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

»Hvis udfordringerne for sundhedsvæsenet skal løses, er der brug for at udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen. Forslaget til ny honorarstruktur vil kunne ruste almen praksis bedre til fremtidens udfordringer. Vi har lagt særlig vægt på, at vores forslag skal støtte de praktiserende læger i altid at sætte patienten i centrum og i at varetage den vigtige opgave, de har i vores sundhedsvæsen«, siger han.

En ny form for kontrol

Jørgen Skadborg »hilser det velkommen«, at rådet også har forholdt sig til kontrolsystemet, selvom det ikke var en del af dets kommissorium, for der er en logisk sammenhæng mellem det og hele ydelseskodejunglen, påpeger han, og en forenkling af ydelseskoderne vil give plads til en anden og mere udviklende form for kontrol:

»Vi har over 200 ydelseskoder i dag, og rådet foreslår det afløst af bare en snes. Dermed vil antallet af enkeltydelser, der kan udløse tvistigheder og misforståelser hos såvel de 3.500 alment praktiserende læger og i regionerne, hvor der nu er forskellige fortolkninger fra region til region, nedbringes markant. Men hvis man forenkler til langt færre koder, giver det ikke længere mening at basere sin kontrol af og indsigt i, hvad almen praksis leverer, på koderne«, konstaterer Jørgen Skadborg.

»Jeg synes, rådet ser helt rigtigt, når det foreslår at flytte fokus væk fra kontrol af enkeltregninger og i stedet bruge kræfterne på at kontrollere, om den enkelte praksis leverer i det hele taget. Overholder klinikken sin åbningstid, og er man tilgængelig på de forskellige former for tilgængelighed? Leverer man de ydelser, man skal? Hvordan er det med henvisningsmønstret – laver man for lidt selv og sender for meget videre?«

PLO-formanden hæfter sig ved, at rådet har fået DSAM til at lave en nøje beskrivelse af opgaverne i almen praksis – og at det »har haft en rigtig god effekt for rådets arbejde«.

»Det kan få en væsentlig betydning for almen praksis, at DSAM har formuleret, hvad det præcist er, vi skal forvente, at alle praktiserende læger skal kunne. Den nuværende sundhedsminister sagde, sidst hun var sundhedsminister, at vi skulle fortælle hende, hvad det er, vi laver, og hvordan vi arbejder – og det er det, DSAM gør nu. Med det kan vi sige, at det her, det skal alle praktiserende læger kunne levere, og den samlede pakke kan vi så kontrollere på, og så er der heller ikke brug for alle de alt for mange forskellige koder«, siger Jørgen Skadborg.

Er der en læge til stede?

Han hæfter sig også ved, at rådet lægger op til, at der skal udvikles et spor for kvalitetsudvikling, hvor man i dialog med den enkelte praksis kan tale om og føre tilsyn med kvaliteten.

»På den måde deler man tilsynskonceptet op i tre: den traditionelle regningskontrol, en leverancekontrol, hvor man kigger på overholdelse af regler og aftaler, og så på kvaliteten af indholdet. Det er en helt anden form for kontrol, der er langt mere udviklingsorienteret – for alle parter – og mere meningsfuld også for patienterne. Den maskinelle enkeltregningskontrol er ikke særlig produktiv for noget som helst«, siger Jørgen Skadborg.

Men behovet for at ændre på tilsyn og kontrol hænger også sammen med en anden udvikling, påpeger han:

»Det er desværre nødvendigt at stille det helt basale spørgsmål: Er der en læge til stede i klinikken? Det behov er blevet accentueret med fremvæksten af koncerndrevne klinikker, som har ejere, der ikke engang bor i Danmark, og hvor det faktisk er relevant at spørge, om der en læge til stede. Det burde man længe have interesseret sig for, men nu er der så et eksternt råd, der peger på, at det skal man til at kigge mere på«, anfører Jørgen Skadborg.

Kig på sammenhængene

Honorarstrukturrådet fremlægger også i rapporten en forslag til, hvordan man kan opbygge en differentieret honorarstruktur, der kan tilgodese de praktiserende lægers arbejde med de stadig flere ældre, kronikere og multisyge patienter. Men hvordan det skal se ud er for tidligt at sige, mener PLO-formanden.

»Der er patienter, der har større behov end andre, men hvordan det skal løses og løftes i forhold til en differentiering af honorarerne, det er et åbent spørgsmål, som vi skal besvare, når vi skal forhandle med regionerne. Honorarstrukturrådet har et kreativt forslag, man kan kigge på. 

Men jeg er da glad for, at rådet foreslår at afskaffe det system, vi har i dag, hvor man får et fast årligt vederlag for KOL- og diabetespatienter, for det giver ikke længere mening, at man har en særlig afregning, bare fordi en patient har en speciel diagnose. Alle patienter uanset diagnose skal kunne rummes inden for et system med differentierede konsultationer«, siger Jørgen Skadborg – og peger på, at det også handler om en del af honorarsystemet, som rådet ikke er gået ind i:

»En differentiering af basishonoraret er kun lige nævnt i rapporten, og der er ikke fremlagt forslag til modeller for, hvordan det kan gøres. Men i en tid, hvor vi skal arbejde os frem mod 5.000 praktiserende læger, bliver vi nødt til at kigge på sammenhængene mellem patienttyngde og både basishonorarets og normtallets sammensætning. Normtallet skal først skrues ned der, hvor man har brug for mere tid til patienterne, og der har vi behov for en proces, der kan afdække, hvilke metoder og modeller vi kan bruge i de kommende år i tilpasningen til en demografisk udvikling med flere ældre og multisyge«, siger Jørgen Skadborg.

Ikke et nulsumsspil

Han peger på, at der ikke kan blive tale om et nulsumsspil for de praktiserende læger:

»Der vil løbende skulle tilføres midler på grund af den demografiske udvikling – penge, der skal anvendes til at sikre en retfærdig fordeling i forhold til geografi og tyngde. Desuden må man politisk gøre noget aktivt for at få læger derhen, hvor de mangler, og der skal nok tilføres midler til de områder, hvor der virkelig mangler læger. Men alt det er noget, vi tager i forhandlingen med modparterne i regioner, kommuner og stat«, siger Jørgen Skadborg.

»Fra PLO-C skal vi selvfølgelig løbende diskutere hele rammen for honorarstrukturen med vores modparter – forhåbentlig også før forhandlingerne om Aftale-25 starter efter nytår. Men det er meget vigtigt for mig, at vi intenst kommer hele vejen rundt til alle regioner og medlemmer og får talt det her godt igennem, så vi har et stærkt grundlag at forhandle på«, siger Jørgen Skadborg.

Også hos den direkte forhandlingsmodpart, Danske Regioner, bliver der taget godt imod Honorarstrukturrådets forslag:

»Honorarerne skal være bygget op på en måde, så de støtter lægernes arbejde. Men desværre må vi erkende, at vi er røget den modsatte vej og er endt med et alt for stort og kompliceret honorarsystem, som kræver meget af lægerne at finde rundt i. Derfor er vi glade for, at Honorarstrukturrådet lægger op til et langt mere enkelt honorarsystem. Og til et system, der er med til at sikre dækning med praktiserende læger i alle dele af landet«, siger formanden for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), Heino Knudsen (S).

Læs pressemeddelelsen og find rapporten fra Honorarstrukturrådet her