Skip to main content

PLO og Region H aftaler plan mod lægemanglen

PLO og Region H har aftalt en 23-punkts plan der skal afhjælpe lægemanglen i de mest sårbare dele af hovedstadsregionen.

Flemming Skovsgaard, PLO Hovedstaden: "Vi er gået positivt ind i samarbejdet af hensyn til vores kollegaer i de områder med lægemangel".
Flemming Skovsgaard, PLO Hovedstaden: "Vi er gået positivt ind i samarbejdet af hensyn til vores kollegaer i de områder med lægemangel".
2. maj 2016
2 min.

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Hovedstaden og Region Hovedstaden forhandlet sig frem til en plan med 23 indsatspunkter, som skal fastholde og rekruttere læger til hovedstadsområdets sårbare områder.

”Jeg har fået mandat til at arbejde videre med en plan med 23 punkter. Den gælder for alle områder, der har svært ved at skaffe læger”, siger regionrådsmedlem Per Seerup Knudsen (S), der som formand for Praksisplanudvalget har deltaget i forhandlingerne, til Frederiksborg Amts Avis.

En lægedækningsundersøgelse for 2016 viser, at lægedækningen overordnet set er god i Nordsjælland og Region Hovedstaden, og at de praktiserende læger ønsker flere patienter, end de har. Derimod oplever områder som Halsnæs, Bornholm, Brønshøj-Husum og Vestegnen problemer med lægemangel.

”I sidste ende er lægedækning Region Hovedstadens ansvar, men vi er gået positivt ind i samarbejdet og er kommet med kreative forslag af hensyn til vores kollegaer i de områder med lægemangel, siger Flemming Skovsgaard, områdeformand for PLO Hovedstaden, til avisen.

De 23 punkter handler om at fastholde og rekruttere læger i de sårbare områder i Region Hovedstaden, og det drejer ifølge Per Seerup Knudsen om initiativer som skal sættes i gang allerede i år. Det slår regionrådsmedlem Per Seerup Knudsen.

Som formand for Praksisplanudvalget skal han nu drøfte planens forslag med bl.a. kommunerne og lægeuddannelsen, lige som papiret skal forelægges en række regionale udvalg.