Politikere svarer på nødråb

»På bare fire måneder har jeg set en helt anden side af sundhedsvæsenet. Mangelen på ressourcer er himmelråbende.« Sådan skrev en ung turnuskandidat i en kronik i Ugeskrift for Læger nr. 5 i år om sine første oplevelser i sygehusvæsenet, på en medicinsk afdeling.

Kronikken beskrev en brat opvågnen til virkeligheden, som det ofte vil være, når man forlader skolebænken. Men den beskrev også et sygehusvæsen, som er udsultet, nedslidt og fortravlet. Hvor arbejdsmiljøet har det skidt, og hvor lægerne ikke altid er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden.

Også andre røster har i de seneste uger kritiseret forhold på sygehusene. Politiken har bragt to kronikker skrevet af sygeplejersker, der beskriver medicinske afdelinger præget af underskud, både ressourcemæssigt og menneskeligt.

Mange læger har reageret. En del af deres reaktioner blev bragt i seneste nummer af Ugeskriftet. De viser, at mange genkender kronikørens billede af sygehusvæsenet.

I det følgende kommer lægeformænd og politikere på banen med kommentarer i debatten.

Vi kan ikke være det bekendt
Poul Jaszczak, formand for Foreningen af Speciallæger:

Hvad er din umiddelbare reaktion på kronikken?

»Forfatteren er ung og ambitiøs og i en situation, hvor hun som uddannelsessøgende kan stille krav. Det er på sin vis et udtryk for forkælelse, men anser det ikke i denne situation som noget negativt.

Hun tegner et billede af et sygehusvæsen, der er strømlinet og har været igennem nedskæringer. For eksempel holdt man for mange år siden op med at ansætte vikarer i ferier. Det betyder, at færre læger skal udføre de samme opgaver, fordi produktionen skal holdes. I den og andre situationer ser vi, at en læge skal udføre to personers arbejde. Det giver en øget risiko for fejl og medfører en belastende usikkerhed hos lægen: Nåede jeg nu det, jeg skulle, inden jeg forlod patienten?

I det strømlinede system, er der heller ikke tid til at mødes. Det går ud over lægernes faglighed.«

Yngste mand alene det meste af vagten. Er det i orden?

»Nej, det kan vi ikke være bekendt. Jeg vil gerne slå fast, at yngste mand aldrig skal være alene. Der skal altid være en speciallæge, de kan henvende sig til. Hvor tæt, kan diskuteres. Det er heller ikke tilfredsstillende, hvis arbejdsmængden er for stor. Er den det, må afdelingsledelsen dublere vagten. Jeg ved, at man nogle gange kan opleve, at der er så meget drøn på en vagt, at man kun når opgaverne halvt. Så er det, man overvejer at tage til Norge. Ikke fordi de ikke har travlt der, men lønnen er bedre, så kan man spare op og overveje at holde op, når man bliver 50 ...«

Hvad er løsningen på turnuslægens trængsler?

»Tag nødråbet alvorligt. Vi må konstatere, at der går yngre kolleger rundt, som er fysisk og mentalt alene. Og de mangler nogen, der kan støtte. Det må afdelingsledelserne tage ansvaret for og sørge for at undgå, når de lægger bemandingsplaner for afdelingen.«

Er det gratis?

»Nej, det koster kroner og øre. Vi har regnet ud, at uddannelsesforpligtelsen koster omkring ti procent af lægelønbudgettet. Det er ret mange penge. Så hvad sker der? Ofte skruer ledelsen afdelingen sammen på en måde, hvor man tager højde for ferier og fridage. Man glemmer uddannelsen, og så er man på vej til den situation, der beskrives i kronikken.«

Kronikken beskriver et dårligt arbejdsmiljø på sygehusene. Hvem har ansvaret for det?

»Det har afdelingsledelsen, sygehusledelsen, regionsledelsen og de bevilgende politikere. Det er ubetinget et ledelsesansvar at fortælle politikerne, hvilke rammer der skal til for at skabe et godt arbejdsmiljø. Men desværre ser vi ofte, at det økonomiske ansvar, som også ligger hos afdelingsledelsen, vejer tungere, for eksempel i tilfælde, hvor man undlader at dublere en vagt, selvom behovet er der.«

Kan læger ikke finde ud af at arbejde sammen?

»Læger har ofte problemer med at arbejde sammen, selv om man forsøger. I studietiden arbejder de lægestuderende meget sammen. Men derefter spredes de som avner for vinden. Det skyldes dels en kultur. Mange bliver solister, som har svært ved at spille sammen i et orkester. Og dels travlheden. Man kommer for eksempel til at betragte konferencer eller møder som spild af tid; lægerne føler, de har for travlt til at sætte sig ned, selv et kvarter.

Men det skal de, og det er ledelsens ansvar at skabe rammerne til det. Det betyder meget, både socialt og fagligt, for unge som for ældre læger. Det kan ledelsen godt sikre uden at få penge til det. Det kommer igen, blandt andet i form af faldende sygelighed.«

Det går langsomt den rigtige vej
Mette Worsøe, formand for Yngre Læger:

Hvad er din reaktion på kronikken?

»Jeg tror, de fleste kan genkende det hele eller noget af det, kronikøren beskriver. Men det er de færreste, der gør noget ved det og for eksempel skriver en kronik, så det er flot.

Det er i sig selv svært med overgangen mellem at være stud.med. og cand. med. Det prøver Yngre Læger at gøre noget ved. For eksempel tilbyder vi overlevelseskurser for turnuslægerne, hvor vi giver dem noget ballast til at stå imod med i overgangsperioden.

Men desværre tror jeg også, at kronikkens mere generelle beskrivelse af et nedslidt og fortravlet sygehusvæsen med dårligt arbejdsmiljø bliver genkendt af mange.«

Hvad kan Yngre Læger gøre?

»Hvis vi tager problemet, med at yngste mand ofte er alene i vagten om alt for mange opgaver, så er det et af vores indsatsområder, som vi også er i dialog med Danske Regioner om. Vi har konkret taget fat på især medicinske afdelinger, hvor det er mest udbredt. Her hjælper vi med at analysere arbejdsopgaverne, og vi kommer med forslag til forbedringer. Det kan være at tynde ud i de opgaver, der ligger til vagtholdet. Det kan måske gøres om dagen i stedet. Og hvis der ikke er ældre eller erfarne læger tilgængelige, så opfordrer vi til at gøre noget ved det. Vi er også i dialog med speciallægerne, og de er mange steder klar til at deltage i vagtarbejdet. Så udviklingen glider langsomt den rigtige vej, hvad det angår.«

Burde der ansættes flere folk?

»Nogle steder, ja. Men nu ligger det i regionernes planer at lukke de små steder og samle lægerne på større enheder. Det vil øge mulighederne for, at lægerne kan hjælpe hinanden.«

Skal turnuslæger i dagarbejde?

»Nej, det er ikke løsningen. Vagtarbejdet er en vigtig del af at være læge, og der skal de fortsat være. Men de skal være der sammen med en ældre og erfaren læge.«

Er læger dårlige til at samarbejde?

»Ja. Nogle gange. Det er til dels et ledelsesproblem. De skal i hvert fald forholde sig til det, dels ved at være rollemodeller og dels ved være gode til at facilitere samarbejde og ikke acceptere, hvis de ansatte ikke vil hjælpe hinanden og samarbejde. Mange steder går lægerne desuden rundt i egne cirkler som en del af en sygeplejerskegruppe. De skal ind i mindre samarbejdsgrupper med and re læger.«

Så hvad skyldes det dårlige arbejdsmiljø og konsekvenser heraf - mangel på ressourcer eller en dårlig organisation?

»Begge dele. Ressourcer er vigtige, men det er ikke nok i sig selv. Man skal tænke i organisation og i uddannelse. Der er så meget fokus på produktion og for lidt på uddannelse på sygehusene. Hvis man gør noget mere ud af at uddanne lægerne, så giver det en øget kompetence, og det igen giver øget produktion.«

Der skal investeres i sygehusvæsenets fremtid
Lars Løkke Rasmussen (V), Indenrigs- og sundhedsminister

Hvilket indtryk gør beskrivelsen på dig?

»Den gør naturligvis indtryk. Og bekræfter mig i, at der fortsat er et stort behov for at udvikle sundhedsvæsenet. Det er min opfattelse, at det danske sundhedsvæsen generelt er professionelt, og forskellige undersøgelser viser, at flertallet af både patienter og ansatte er tilfredse, men eksempler på det modsatte gør alligevel indtryk. Derfor forsøger vi også af alle kræfter at gøre noget for at forbedre det.

Lad mig nævne nogle eksempler. Vi har tilført sundhedsvæsenet ekstra 12 milliarder og lavet om på finansieringsmekanismerne, så pengene i højere grad går derhen, hvor der kommer flere patienter. Vi gør en indsats for at skaffe flere læger ved at øge optaget på lægestudiet, lette udlændinges adgang og vi er i færd med at forkorte speciallægeuddannelsen. Vi har fået ny struktur med fem stærke regioner. Endelig prøver vi at lette arbejdsforholdene på sygehusene ved at komme med ideer til at udvikle arbejdet på. For eksempel med LEAN, diagnostiske pakker og bedre ledelse også i den enkelte afdeling.«

Hvordan kan patienter over hele linjen få den behandling, de har krav på, og sygehusene få et godt arbejdsmiljø? Er det nødvendigt med en økonomisk saltvandsindsprøjtning ved næste økonomiaftale?

»Vi har siden 2001 hvert år givet sygehusene en markant saltvandsindsprøjtning. Da jeg overtog ansvaret for sundhedsvæsenet, overtog vi alenlange ventelister, som vi har prioriteret at fjerne. De er væk nu. Og vi har netop oprettet fem regioner. Det betyder, at vi nu har den rigtige struktur til at investere i bygningsmæssige faciliteter, der kan indfri både patienters og personalets ønsker til et moderne sygehusvæsen. For ingen tvivl om, at faciliteterne nogle steder ikke lever op til nutidens forventninger. Derfor har vi nu givet regionerne håndslag på, at det er nu, der skal investeres i sygehusvæsenets fremtid.«

Har effektiviseringen og den megen fokus på ventelister haft utilsigtede konsekvenser, som for eksempel at medicinske afdelinger er blevet nedprioriteret?

»De medicinske afdelinger er ikke blevet nedprioriteret. De har også fået ekstra midler. For eksempel går halvdelen af den såkaldte løkkepose til de medicinske afdelinger. Så succesen med at forkorte ventelister er ikke gået ud over de medicinske afdelinger. Men vi er også i gang med målrettede tiltag over for de medicinske, kroniske patienter. Med kommunalreformen har kommunerne fået tildelt arbejdet med at forebygge overflødige indlæggelser på især de medicinske afdelinger. Vi har også tiltag, der betyder, at diabetikere og egen læge udvikler et samarbejde uden for sygehuset, hvorved diabetikeren lettere kan få rådgivning og bedre kan håndtere sig egen sygdom. Så jeg ser ingen modsætning mellem at arbejde for et effektivt sundhedsvæsen og et sundhedsvæsen af høj kvalitet. Tværtimod.«

Vi har nok forsømt de medicinske afdelinger
Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner:

Hvad er din umiddelbare kommentar til kronikken?

»Det er trist læsning, at der er så presset og nedslidt på nogle medicinske afdelinger, sådan som kronikken beskriver. Der er flere årsager. Vi har problemer med de fysiske rammer, som mange steder er meget nedslidte og gammeldags. Så er der normeringer og organisation på afdelingerne. Vi må spørge os selv, om vi skruer afdelingerne rigtigt sammen. Satser vi for meget på bureaukrati, som er nødvendigt for at kunne dokumentere vores arbejde? Går det ud over det patientnære arbejde?

Vi bliver nødt til at forene de to satsninger. Eventuelt må vi have mere personale. Men så er vi inde på en anden af de største udfordringer, nemlig hvordan vi fastholder personalet.«

Er det medicinske område blevet forsømt?

»Ja, vi har nok forsømt det område. Medicinske patienter er ofte svage patienter, og ofte gamle, nedslidte og ensomme. De er svære at se på som en samlet gruppe med specifikke behov, som kan kalde på en overskrift i pressen, ligesom for eksempel kræftpatienter, der har behov for strålebehandling.«

Derfor behøver sygehusejerne vel ikke at overse dem?

»Nej. Men vi er ikke upåvirkede af pressens fokus. Desuden har vi en økonomi, som gør, at politikere må prioritere. Det betyder, at vi skal vælge til. Det får vi sjældent ros for. Og vælge fra. Det får vi skældud for. Og så kommer det måske til at gå ud over dem, der råber mindst op. Det er også et spørgsmål om målbarhed af indsatsen. En dags kortere ventetid er nemt at måle. Sådan er det ikke med pleje, mere snak og mere omsorg, som er svære at måle og sætte tal på. Det er en kold kendsgerning.«

Vil det medicinske område fortsat blive nedprioriteret?

»Nej. Jeg tror, at vi sammen med kommunerne må blive enige om, at her er et kerneprojekt med en kernepatientgruppe, som skal løftes op i det nye samarbejde mellem regioner og kommuner. Løsningen er næppe at hæve normeringen på de medicinske afdelinger med x antal personer. Måske skal løsningen slet ikke først og fremmest findes på sygehusafdelingerne. Men derimod i et andet tilbud for denne gruppe, hvoraf mange er kronikere.

Kommuner og regioner må sætte sig sammen og udvikle det tilbud. De nye sundhedsaftaler skal bane vej for, at mange af de patienter, der i dag er indlagt på sygehusets medicinske afdelinger, bliver behandlet og plejet i eget hjem. Efter først at have været på sygehuset og blevet udredt af en speciallæge. De, der er bedst tjent med en hospitalsindlæggelse, skal naturligvis fortsat have det. Men der vil være færre på de medicinske afdelinger.«

Tilbage til sygehusene, hvor arbejdsmiljøet beskrives som meget dårligt i kronikken. Hvad siger du til det?

»Kronikken er en rimelig alvorlig påmindelse om, at vi ikke kan have et sundhedsvæsen med fri og lige adgang for patienter i et offentligt system, uden at der er mennesker til at fylde det ud. Vi skal gøre op med, at det bare er hårdt arbejde med skiftende vagter osv. Det er en ledelsesmæssig udfordring at skabe arbejdspladser med et spændende og udviklende arbejde. Den skal tages op på de enkelte afdelinger, og så må hver region skabe de rammer, der skal til.«

Vi bør have en renoveringsplan for sygehusene
Birthe Skaarup (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg

Birthe Skaarup har ikke læst kronikken, men kommenterer gerne på andre beskrivelser, der har været af forholdene på nogle medicinske afdelinger, blandt andet i Politiken.

»Jeg tror ikke, det er så slemt på alle medicinske afdelinger. Men ud fra beskrivelserne må vi konstatere, at der nogle steder er meget travlt og nedslidt. Det er selvfølgelig heller ikke acceptabelt, at der skal ligge patienter på gangene, som vi har set i de seneste dage, selv om det nok er det tidspunktet på året, hvor ældre typisk bliver syge.«

Hvad er så din reaktion på det?

»Med hensyn til de fysiske forhold så mener jeg, at der bør lægges en plan for en renovering af sygehusene. Det synes jeg også er logisk at gøre i forbindelse med sygehusreformen, hvor vi samler specialer. Regionerne har meldt ud, at det vil koste 50 milliarder kroner. Om det er det beløb, ved jeg ikke, men jeg har også i Folketinget spurgt til en langsigtet renoveringspl an for sygehusene.«

Med strukturreformen skal regioner og kommuner til at lave sundhedsaftaler. Bent Hansen foreslår i den forbindelse, at regioner og kommuner finder ud af i højere grad at behandle patienterne - ikke mindst kronikerne - i eget hjem. Er du enig?

»Kommunerne har fået til opgave at forebygge, og de skal til at betale for borgere, der er indlagt på sygehuset. Så de vil være interesserede i at forebygge indlæggelser. Men jeg vil advare mod discountløsninger, hvor borgeren får billigere, men ikke lige så god behandling i kommunen.

Men med den nye teknologi, hvor man blandt andet elektronisk kan overvåge patienter hjemme, kombineret med hjemmesygeplejerskebesøg, så er det bestemt en mulighed.

Læs mere på WWW

En turnuskandidats bekendelser og en masse svar (Ugeskr Læger 2007;169:666-9)

En turnuskandidats bekendelser (Ugeskr Læger 2007;169:432-3)