Politisk krig om hverdagens kemikalier

Som regel kan du hverken se, føle, lugte eller smage dem - men de er overalt omkring dig i hverdagen. I dit gulvtæppe, dine møbler, din madras i sengen, din hårspray og din sminke, dit opvaskemiddel og dine børns modellervoks. Din bil er fyldt med dem, og de er blevet brugt til at lave computeren på dit kontor.

Kemikalierne. Selv den skjorte eller de strømper, du har på, er temmelig sikkert blevet behandlet med flere forskellige kemiske substanser.

Det moderne menneske kommer i kontakt med tusinder af kemikalier i dagligdagen. Det er en af verdens mest lukrative og nyskabende industrier, og en af tidens største potentielle trusler mod sundheden for mennesker, dyr og planter.

Over 100.000 forskellige kemikalier omgiver os i Europa. Mange af dem er aldrig blevet registreret, og for de flestes vedkommende kender vi ikke deres virkning på naturen og den menneskelige organisme.

Man kan finde sundhedsskadelige kemikalierester i de fleste hjems støv på gulvet, og ophobede kemiske substanser i fedtlaget hos en isbjørn på Nord-polen. Debatten om dette hav af kemikalier har raset i årevis, men først nu gør EU et forsøg på at lave ét enkelt, fælles regelsæt for registrering, vurdering og godkendelse.

To år efter den første hvidbog om en ny europæisk kemikaliepolitik præsenterede kommissionen den 7. maj et første udkast, som med det samme blev sendt videre til yderligere otte ugers konsultation på internettet. Bagefter venter forhandlinger med Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer, som kan tage flere år.

Slaget mellem lobbyister fra kemikalieindustrien på den ene side og miljø- og forbrugerorganisationer på den anden er langtfra overstået. Begge parter er rasende over kommissionens udspil, der forsøger at balancere mellem sundhed og økonomi.

Ukendte kemikalier

»Et moderne samfund har brug for kemikalier, men samtidig skal vi være sikre på, at vi har styr på risikoen«, sagde miljøkommissær Margot Wallström, da hun præsenterede kommissionens udkast sammen med erhvervskommissær Erkki Liikanen.

Wallström understregede, at der overhovedet ikke er styr på stoffernes farlighed i dag.

»Vi er konstant udsat for kemikalier i vores omgivelser, men vi ved meget lidt om de fleste af dem. Samtidig ser vi en dybt bekymrende stigning i tilfælde af allergi og kræft. Der er stigende problemer med forplantningsevnen, og alle mulige farlige kemikalier dukker op rundt omkring i miljøet, selvom de er forbudt«, sagde hun.

Miljøkommissæren pegede på, at produktionen af kemikalier i EU er steget fra cirka 1 million ton om året i 1930'erne til over 400 millioner ton om året i dag. Der findes en række forskellige regelsæt for forskellige typer af kemikalier, som blandt andet kræver notifikation af nye stoffer introduceret på markedet efter 1981. Men langt de fleste kemikalier er der meget lidt eller slet ingen kontrol af, og det er op til myndighederne at bevise en eventuel fare for miljøet eller helbredet.

»Det eksisterende system er ineffektivt og langsomt, og det garanterer ikke sikkerheden«, sagde Margot Wallström.

Derfor foreslår kommissionen at erstatte de nuværende over 40 forskellige direktiver og forordninger på området med en ny, enklere og mere omfattende kemikalielovgivning.

Der skal skabes et europæisk kemikalieagentur (ECA), som skal administrere et nyt system for registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier (REACH).

Alle kemikalier, som virksomhederne producerer eller anvender over 1 ton om året af, skal registreres. Hvis mængden overstiger 100 ton årligt, kræver systemet mere omfattende undersøgelser, vurdering og godkendelse.

De farligste typer kemikalier vil uanset mængden altid kræve vurdering og godkendelse, og de skal registreres hurtigt. Det drejer sig om kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer og persistente, bioakkumulerende kemikalier eller hormonforstyrrende stoffer.

Den vigtigste grundlæggende ændring er, at det i fremtiden bliver op til virksomhederne at bevise sikkerheden ved kemikalierne, og ikke omvendt.

Kommissionen vurderer, at de nye regler i løbet af en gradvis optrapning på 11 år vil føre til registrering og vurdering af omkring 30.000 kemikalier, der i dag endnu ikke er omfattet af nogen form for kontrol.

For lidt og for langsomt

Selvom den nye lovgivning vender bevisbyrden og sørger for registrering og test af langt flere kemiske stoffer, end det er tilfældet i dag, bliver forslaget alligevel modtaget med voldsom kritik fra Europas miljø- og forbrugerorganisationer.

Organisationerne angriber kommissionen for at have udvandet forslagene i den oprindelige hvidbog efter pres fra industrien, blandt andet ved at fjerne klare krav om, at farlige kemikalier altid skal erstattes med andre, hvis der findes brugbare alternativer.

De klager også over, at systemet ikke giver mere information til forbrugerne om kemikalier i dagligdags produkter som tekstiler, gulvtæpper, tapetpapir, møbler eller legetøj.

Som en lempelse til industrien har kommissionen endda undtaget polymerer, der blandt andet bruges som råstof i fremstillingen af plastic og rengøringsmidler, fra de fleste krav om registrering. Det samme gælder såkaldte halvfabrikata, som er kemikalier, der bruges til at fremstille andre kemikalier.

Der kan også gøres undtagelser for produkter, der indeholder kemikalier, hvis producenten kan påvise, at stofferne ikke kommer i direkte kontakt med mennesker eller miljø på en måde, der umiddelbart skader naturen eller helbredet. Det kan for eksempel betyde, at tv-apparater eller computere importeret fra USA ikke skal testes eller registreres.

Men mest af alt er organisationerne rasende over, at kommissionen efter flere års forberedende arbejde alligevel har afsat otte uger mere til en konsultation på internettet, før det endelige forslag er klar. På grund af Europa-Parlamentets kalender og det kommende parlamentsvalg næste sommer frygter mange, at de få ugers udskydelse kan ende med en forsinkelse på 1 til 2 år.

Kommissionens formand, Romano Prodi, bliver holdt personligt ansvarlig af organisationer som Verdensnatur-fonden, Greenpeace, Friends of the Earth og EEB, der er paraplyorganisation for 134 europæiske miljøorganisationer.

»Prodis mangel på lederskab i denne sag er årsag til en forsinkelse, der ifølge kommissionens egne tal vil forårsage op til 4.300 årlige tilfælde af kræft, som kunne være undgået«, siger Stefan Scheuer fra EEB, som omfatter Dan-marks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd.

I Danmark mener også Forbrugerrådet, at kommissionens forslag er for dårligt, fordi det ikke omfatter alle markedets 100.000 kemikalier, og fordi det ikke forbyder alle de farligste.

For meget og for dyrt

Kommissionen forsvarer sig ved at sige, at kemikalielovgivningen er ekstremt kompleks, og at emnet i lige så høj grad er ømtåleligt for industrien, som også har en række reelle argumenter.

»Det er svært at finde den rigtige b alance, og derfor må vi tage den nødvendige tid for at ramme rigtigt. Hvis vi kvæler enhver form for innovation og vækst med regler, så hjælper vi hverken økonomien eller den offentlige sundhed«, siger erhvervskommissær Erkki Liikanen.

Han håber på en hurtig sagsbehandling i Europa-Parlamentet og EU's ministerråd bagefter, men kan ikke love, at kemikalieloven bliver færdig, før det nuværende parlament træder af om godt et år.

I det hele taget virkede Liikanen mest optaget af at berolige industrien, da forslaget blev præsenteret.

»De nye regler vil styrke mulighederne for innovation, fordi systemet vil give forbrugerne mere tillid til nye kemiske produkter. I dag er folk ofte bange for nye produkter, og så venter de et par år med at købe dem«, sagde erhvervskommissæren.

Han forsikrede, at det nye system skaber så få administrative omkostninger som muligt, og at der er særligt lempelige regler for små og mellemstore virksomheder, ligesom kemikalier anvendt til forskning er undtaget fra de nye regler.

»Europa er verdens førende inden for produktion af kemikalier og levering af de materialer, der sikrer den europæiske industris innovationspotentiale, herunder i mange højteknologiske sektorer«, sagde Erkki Liikanen, der forsøgte at afdramatisere omkostningerne ved det nye system.

Kommissionen vurderer de direkte udgifter til omkring 30 milliarder kroner, mens de indirekte omkostninger »kan være svære at gætte på«, som Liikanen sagde. Det har kemikalieindustrien selvfølgelig gjort alligevel med overslag på mellem 200 og 300 milliarder kroner.

»De nye regler vil betyde yderligere omkostninger for de fleste produkter, og det vil tage længere tid, før de kommer på markedet. Konsekvensen er tab af job og større import af varer produceret uden for EU«, lød det i en udtalelse fra den europæiske kemikalieindustris organisation, CEFIC.

Endnu et slag venter

Miljøkommissær Margot Wallström svarer, at sygdomme og miljøskader koster de europæiske samfund mange flere penge end de par hundrede milliarder kroner, industrien taler om.

»Alene i Tyskland er udgifterne til allergi på 29 milliarder euro (cirka 215 milliarder kroner) årligt. Det er meget dyrere at betale bagefter«, siger Wallström, »og kan nogen for resten vise mig nogen som helst anden industri, der producerer 400 millioner ton om året stort set uden for kontrol?!«

Alligevel er det svært for kommissionen at se stort på massive trusler fra industri og regeringer om, at for kraftige indgreb kan koste hundredtusinder af job.

Med 1,7 millioner ansatte og en årlig omsætning på næsten 4.000 milliarder kroner alene i EU har kemikalieindustrien enorm indflydelse på økonomi og beskæftigelse i Europa. Derfor bliver der lyttet, når kemi-kæmper som tyske BASF advarer om, at de nye udgifter til analyse og registrering vil tvinge mange virksomheder til at trække deres produkter tilbage fra markedet.

Nogle repræsentanter for industrien hævder, at de nye regler vil tvinge dem til at holde op med at fremstille mellem 20 og 40 procent af deres produkter. Og det er ikke kun den europæiske kemikalielobby, der er på spil.

Amerikanerne er så nervøse for at se en milliardeksport over Atlanten truet, at de længe har kæmpet med næb og kløer mod de europæiske planer. Kort efter præsentationen af kommissionens forslag i begyndelsen af maj sendte den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, besked til alle USA's diplomatiske repræsentationer i EU om at fortsætte presset for at få bremset den nye europæiske lovgivning. Amerikanerne truer endda med en sag i Verdenshandelsorganisationen WTO.

For kemikaliekrigen er slet ikke overstået endnu.

Når det endelige forslag kommer fra kommissionen i juli, er hele EU-maskinen på vej på sommerferie. Først i løbet af efteråret kan Europa-Parlamentet og de 15 landes regeringer iværksætte en fælles beslutningsprocedure, som kan blive meget dramatisk.

Anført af Tyskland er regeringerne fra en række lande dybt bekymrede for, at den nye kemikaliepolitik vil jævne store dele af en vigtig europæisk industrisektor med jorden.

På den anden side mener store grupper i Europa-Parlamentet, at kommissionens forslag bør tage endnu mere hensyn til miljøet og borgernes sundhed.

Som om der ikke skulle være nok at diskutere allerede, så får de nye regler en helt anden ubehagelig konsekvens: Selvom kommissionen opfordrer industrien til at holde antallet af dyreforsøg nede, kan det ikke undgås, at millioner af forsøgsdyr kommer til at lade livet i laboratorier over hele Europa. Der skal jo registreres 30.000 kemikalier, som aldrig er blevet testet før.

»Det bryder vi os bestemt ikke om«, siger miljøkommisær Margot Wallström.

»Men den barske sandhed er, at alle disse kemikalier i dag bliver testet på de vilde dyr i naturen - og på os mennesker«.

Fakta

Topvidenskabsfolk advarer mod for lempelig lovgivning

68 forskere fra 15 europæiske lande har skrevet under på en erklæring, hvor de opfordrer til en reduktion i anvendelsen af bioakkumulative og hormonforstyrrende kemikalier og til at finde alternativer, som er mere sikre. Det hedder bl.a. i erklæringen om kemikalier, helbred og miljøbeskyttelse:

»Idet vi er bevidste om de åbenlyse problemer, der er ved at anvende kemikalier, som hober sig op i mennesker og dyr, mener vi, at kemikalier med disse egenskaber er uønskværdige.

Vi støtter en indsats mod brugen af meget persistente og bioakkumulative kemikalier ... og hvor mere sikre alternativer skønnes at være til rådighed bør det være et krav, at de finder anvendelse«.

Ifølge generalsekretær Lisette Tiddens-Engwirda fra den europæiske lægeorganisation, CPME, har de europæiske lægeforeninger endnu ikke formuleret en fælles holdning til problemet.