Content area

|

Portræt af et virus: Forvirringens mester

Den ny coronavirus SARS-CoV-2 slår til, uden at nogen opdager den. Rammer både unge og gamle. Strejfer nogle og slår andre ud. Den er uforudsigelig, og derfor er den så svær at få styr på. Og forskerne er først lige begyndt at forstå, hvordan den havde held til at sætte hele verden i stå. Ugeskrift for Læger tegner her et portræt – igennem et »interview« med virussen, som alle taler om.
Illustrationer af coronavirus . Rammefoto: Colourbox
Forfatter(e)
Antje Gerd Poulsen antje@videnskabogsundhed.dk

Du er blevet kaldt for lidt af hvert: Et tog, en ildebrand og en indbrudstyv. Da du slog dig ned i New York, sagde statens guvernør: »Vi så først et godstog – nu er det et højhastighedstog«. Og WHO’s chef har sagt: »Man bekæmper ikke en ildebrand med bind for øjnene«,mens en amerikansk virolog fra Johns Hopkins har beskrevet dig som »en indbrudstyv, somødelægger ting, roder over det hele og får 10.000 babyer, inden han forlader huset«. Passer den beskrivelser på dig?

Det må andre afgøre. Det er rigtigt, at jeg har fart på, og at jeg kan ødelægge væv, når jeg slår til. Og det er også rigtigt, at jeg har succes med at kopiere mig selv via menneskeceller. Inden for få timer kan jeg få en enkelt celle til at producere 10.000 kopier. Men jeg synes, at de udtalelser mest vidner om, at det er lykkedes mig at overraske og skabe forvirring. Og det undrer mig ærligt talt, for der er mange virologer, immunologer og den slags, som i årevis har talt om, at sådan en som mig ville slå til. Det er ren matematik. Og WHO kom så sent som i september sidste år med en rapport, der advarede om en pandemi. Men dengang var hele verden optaget af klimaforandringer,
og jeg var allerede på vej …

Den amerikanske molekylærbiolog David S. Goodsell, som arbejder med computerbiologi på Scripps Research Institute, har gjort det til sit speciale at male virus og andre mikrober i vandfarver. Han går helt tæt på og maler ofte udsnit, så man kan se de enkelte molekyler. Altid med stor videnskabelig præcision. Her har han i februar i år portrætteret coronavirus. Han er også tilknyttet som forsker på Rutgers University. Den amerikanske molekylærbiolog David S. Goodsell, som arbejder med computerbiologi på Scripps Research Institute, har gjort det til sit speciale at male virus og andre mikrober i vandfarver. Han går helt tæt på og maler ofte udsnit, så man kan se de enkelte molekyler. Altid med stor videnskabelig præcision. Her har han i februar i år portrætteret coronavirus. Han er også tilknyttet som forsker på Rutgers University.

I den forbindelse blev folk rådet til at søge mod øer bl.a. Island, New Zealand og Australien, men der er´du også i dag?

Ja, der er så stor rejseaktivitet over hele verden, at jeg kommer alle steder.

I starten blev du sammenlignet med en sæsoninfluenza, hvad siger du til det?

Jeg blev da lidt stødt. Ikke et ondt ord om sæsoninfluenza, men jeg er væsentlig mere kompleks, og mit genom er mere end dobbelt så stort. Jeg er meget mere smitsom og mere dødelig end en almindelig influenza. Det giver bedre mening af sammenligne mig med SARS – vi er nært beslægtet. Men jeg er hurtigere til at sprede mig – og ikke nær så dødelig som SARS.

Du stammer oprindelig fra en koloni af flagermus i Kina – hvordan har den baggrund påvirket dig?

Hesteskonæsede flagermus vel at mærke. Der er 1.400 arter af flagermus, og I kender kun en fjerdedel af dem. Men lad nu det ligge. Vi var tusinder af virus og flere hundrede fra min egen familie, coronafamilien, som levede fredeligt sammen med flagermusene. De er vores naturlige værter, så vi levede tæt og blandede os med hinanden på kryds og tværs. Og flagermusene blev ikke syge. Så det var et livligt, men fredeligt barndomshjem, som vel bare har givet mig mod til at søge ud i verden.

Vi virusser har altså fulgt dyr og mennesker altid. Ja, faktisk var vi her på planeten før jer. Det er spillets regler, at vi også somme tider får modspil, og så kan der opstå et våbenkapløb.

Hvorfor begyndte du så at smitte mennesker?

Fordi jeg kunne. At sprede sig er nu engang hele formålet for en virus. Jeg har kun mit RNA – jeg kan hverken æde, drikke eller have sex. Faktisk bliver jeg ikke rigtig regnet for levende. Jeg kan kun én ting: Og det er at trænge ind i celler og få dem til at kopiere mig. Det er jeg så – i al beskedenhed – ret god til. Og så har jeg tilfældigvis lige præcis et protein, som passer som en nøgle i et nøglehul til en menneskelig celle. Det er piggene her, »protein spikes«, hedder de. Så da jeg fik chancen, gik jeg ombord i et menneske. For jo flere værter, desto bedre kan jeg sprede mig.

Hvorfor lige Kina?

Jamen, nu kommer jeg fra Kina, og kineserne har en dejlig tradition med at fange og spise vilde dyr, og hygiejnen er ikke helt i top, så det fremmer jo mine muligheder. Men jeg må sige, at da jeg først ankom til det der alpehotel! Hold da op, hvor det var et godt sted at sprede sig: Høj musik og fulde mennesker, som stod helt tæt og sang og råbte lige ind i hovedet på hinanden. Det er nok ikke sidste gang, jeg tager på skiferie.

Der har været spekulationer om, at du er fremstillet i et laboratorium?

Nu er det nok de færreste, der kan huske deres egen tilblivelse. Men nogle amerikanske forskere har nærstuderet mit RNA, og de har vist, at 98 procent af mit arvemateriale har jeg fælles med coronavirus hos flagermusene. Det taler for, at jeg stammer derfra.

Hvorfor har du slået så hårdt til?

Jeg er, som du ved, en zoonose, ligesom Zika, Ebola, MERS og hiv for resten også og min nære slægtning SARS, »den klassiske SARS«, som nogle kalder den nu. Vi har skiftet værter fra dyr til mennesker. Dyr er vores naturlige værter, og ofte bliver dyrene ikke syge. Men når vi så skifter, skal vi tilpasse os den nye vært, og ligesom I ikke kender mig, kender jeg heller ikke jer. Det betyder, at jeg kan agere mere aggressivt end nødvendigt, og at jeres immunsystem også overreagerer på mig. Husk på, jeg har ingen interesse i at slå min vært ihjel, for så kan jeg ikke sprede mig. Når vi har tilpasset os hinanden, så bliver jeg nok mildere og bedre til at sprede mig. Det er i hvert tilfælde set med andre zoonoser før.

Kan du fortælle om de særlige våben, du har, som »den klassiske SARS« ikke havde?

Våben – hvad mener du? Jeg tænker altså ikke sådan om mig selv, at jeg har »våben« – jeg er bare en virus, som gør, hvad en virus skal: Jeg spreder mig.

Men du gør det jo på en særlig »snedig« måde. Du går »under radaren«, fordi du smitter, før symptomerne viser sig, og så er der nogle, som får en let snue, mens andre bliver alvorligt syge af COVID-19?

For mig er det jo bare sådan, jeg gør, fordi det virker. Det er ikke noget, jeg specielt har udtænkt.

Vi virusser har altså fulgt dyr og mennesker altid. Ja, faktisk var vi her på planeten før jer. Det er spillets regler, at vi også somme tider får modspil, og så kan der opstå et våbenkapløb.

Men de særligt alvorlige tilfælde blandt især gamle og svage, men også nogle unge, som får COVID-19 – hvorfor rammer du lige dem så hårdt?

Nu er det jo faktisk ikke mig, men immunsystemet, der går amok i de tilfælde. Det er en overreaktion, som jeg var inde på før. Og når det sker hos unge, kan det være, fordi de er genetisk disponeret for den reaktion.

Jeg har læst, at dine proteinpigge er særligt gode til at få fat i en celle og fastholde den?

Ja, det er der nogle, der siger. Jeg ved ikke, om det er sådan, det hænger sammen. Jeg går ikke så højt op i det.

Nogle kinesiske forskere har analyseret dit RNA, og de foreløbige resultater tyder på, at du kommer nemmere om ved at spalte piggen i to ved at udnytte et enzym, som menneskecellen producerer. Og det er en forudsætning for at sætte den proces i gang, hvor du kaprer cellen, og får den til at kopiere dit RNA?

Nå, ja forin hedder enzymet. Ja, det er muligt. Det er klart en fordel, hvis man kan få afleveret sit RNA hurtigt og sikkert.

De siger også, at celler i både luftvejene og lungerne, leveren og tyndtarmen producerer enzymet. Det betyder, at du kan invadere andre vævstyper end cellerne i slimhinderne, som vi først troede, du gik efter. Og det kan forklare symptomer på bl.a. leversvigt hos nogle patienter, mener de her forskere. Hvad er det for mekanismer, der er i spil der?

Nu er det foreløbige resultater, så det synes jeg ikke, jeg vil kommentere.

Der er også et andet hold forskere, nogle amerikanske forskere i strukturbiologi, som har opdaget, at forbindelsen mellem pigge og receptorer er 10-20 gange så stærk hos dig som hos »klassisk SARS«. Risikoen for, at forbindelsen afbrydes, er derfor ikke så stor, og det kan forklare, at du er så smittestærk?

Ingen kommentarer. Men selvfølgelig – helt generelt: Jeg arbejder hele tiden på at blive bedre. Hvem gør ikke det?

De her resultater kan bruges til at udvikle midler imod dig, som kan blokere for dine pigge eller for receptorerne på cellerne. Eller simpelthen styrke cellemembranen. Hvad siger du til det?

Jamen, det er helt o.k. Vi virusser har altså fulgt dyr og mennesker altid. Ja, faktisk var vi her på planeten før jer. Det er spillets regler, at vi også somme tider får modspil, og så kan der opstå et våbenkapløb. Så må man bare håbe – for jer – at forskerne tænker i flere forskellige strategier og kombinationer, for når først jeg møder modstand, så finder jeg jo også nye veje …

Forskerne har jo rigtig meget, de gerne vil vide om dig, kan du hjælpe med at opklare nogle af spørgsmålene? For eksempel vil de gerne vide noget om dit samspil med immunforsvaret, og hvor længe den immunitet, vi kan opnå efter smitten, kan holde. Og børns rolle i smittekæden – vi ved, at virus som dig holder længere i slimhinden i deres svælg og hals end hos voksne, så hvad betyder det for dig?

Jeg er så ny endnu i mennesker, så jeg faktisk ikke selv har svarene. Endnu eksperimenterer jeg med mennesker som værter, og derfor kan jeg desværre ikke svare.

Er det rigtigt, at du ikke kan lide varme, så du forsvinder, når det bliver varmt i vejret?

Jeg bryder mig ikke om varme. 40 grader er faktisk en alvorlig grænse for mig. Men det betyder ikke, at jeg giver op, så snart solen skinner. Tænk på Spanien og Italien, hvor jeg har opholdt mig rigtig meget – der har været lune temperaturer, mens jeg spredte mig der.

Er der noget, du frygter?

Ja, sæbe og sprit! Det ødelægger mig. Og afstand mellem mennesker.

Lige til sidst: kommer du igen?

Måske, måske ikke – det er ikke afgjort endnu. Men en ting kan jeg sige med sikkerhed: Hvis jeg ikke kommer, så kommer der en anden virus. Jeg er hverken den første, den værste eller den sidste af min slags.
Og det er ikke ment som en trussel. Det er bare fakta.

Til baggrund for artiklen har vi talt med professor i immunologi Rune Hartmann fra Aarhus Universitet og epidemiolog og professor i folkesundhed Lone Simonsen fra Roskilde Universitet.

Blad nummer: 

Right side

af Julius Vindbjerg Nissen | 14/08
1 Kommentar
af Ulrich Fredberg | 14/08
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 13/08
3 kommentarer
af Susanne Mejlby Nielsen | 06/08
4 kommentarer
af Gunvor Kramshøj Larsen | 04/08
28 kommentarer
af Olaf Bjarne Paulson | 03/08
1 Kommentar
af Hanne Hulgaard | 02/08
4 kommentarer
af Christian Stefan Legind | 28/07
1 Kommentar
af Connie Lærkholm Hansen | 23/07
1 Kommentar