Præcis kommunikation fremmer forståelsen

»Har du stadig underlivssmerter?«, spørger lægen på dansk til den grønlandsktalende patient, der får oversat spørgsmålet af en tolk.

»Naamik«, svarer patienten og begrunder sit nej med, at smerterne i underlivet er forsvundet.

Sådan beskriver Peder Kern, der er administrerende overlæge på Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, en typisk samtale med en grønlandsktalende patient. Korte spørgsmål efterfulgt af korte svar.

»Det gælder om at komme ind til problemets rod med det samme - og undgå for mange mellemregninger, der kan forstyrre billedet. For hvis der kommer en lang talestrøm fra patienten, opstår muligheden for at komme ud på et sidespor, og eventuelle misforståelser kan ske,« siger Peder Kern.

Han har gået stuegang på landshospitalet i Nuuk siden 1977 og ved, at ord ikke er nok:

»Parallelt med samtalen har jeg et fokus på både tolkens og patientens ansigter for at tjekke, om de har forstået, hvad jeg siger. På den måde opsnapper man hurtigt, om man skal omformulere, hvad man lige har sagt«, siger Peder Kern.

Mange grønlændere er i stand til at føre en samtale på dansk. Alligevel bruger Peder Kern, der efter mange år i Grønland selv forstår en del grønlandske gloser, som hovedregel tolk, når han taler med grønlandske patienter - også hvor patienten forstår en del dansk.

Dels så patienten bedre kan opfange vigtige nuancer og svære fagudtryk på sit modersmål end på sit andetsprog. Dels modtager patienten i realiteten budskabet to gange, da han/hun får beskeden af både lægen og tolken. Begge forhold er meget betryggende for patienten.

»Umiddelbart kan det muligvis lyde lidt mærkelig, at en dobbeltsproget patient skal have en tolk. Men selv om man behersker et fremmedsprog til hverdagsbrug, er det langtfra sikkert, at man er i stand til fuldt ud at beskrive sine symptomer eller forstå sundhedsfaglige udtryk på det pågældende sprog. Hvor mange danskere ved eksempelvis, hvad blindtarmsbetændelse hedder på engelsk«, spørger overlægen.

Tolk fungerer som kulturel oversætter

Pauline Frederiksen, der er tolk på samme afdeling som Peder Kern, påpeger, at man ikke kun oversætter patienten og lægens ord:

»Man fungerer også som en form for kulturel oversætter. Det skal forstås på den måde, at en grønlænder tillægger visse ord en anderledes betydning, end en dansker gør. Her er det min opgave at forklare den danske læge de tvetydige begreber i stedet for bare at komme med en direkte oversættelse«.

Grønlændere er spontane

Den erfarne tolk oplever, at mange af patienterne er glade for at have en grønlandsk tolk i nærheden; det virker betryggende og skyldes ikke mindst, at mange især ældre grønlændere opfatter læger som en autoritet og er tilbageholdende med at stille lægen spørgsmål.

Det sker også jævnligt, at Pauline Frederiksen tager en samtale med en patient, inden lægen kommer, så patienten føler sig mere tilpas.

»Det kulturelle aspekt skal man ikke glemme, når der skal oversættes. At have indsigt i den grønlandske kultur betyder, at mange grønlandske patienter føler sig mere tilpasse, når de taler med lægen«, fastslår Pauline Frederiksen.

En holdning, som Peder Kern deler. Med sit mangeårige virke i det grønlandske sundhedsvæsen oplever han tydeligt de kulturelle adfærdsforskelle mellem grønlandske og danske patienter. Han tager eksempelvis særlige hensyn, når han skal overbringe en ubehagelig nyhed til en grønlandsk patient. Han sørger for, at der altid er familiemedlemmer omkring patienten samt plejepersonale:

»Grønlændere er meget mere spontane og følelsesladede end danskere i disse situationer. Derfor er det vigtigt med et beredskab, så de lige kan blive trøstet og komme til sig selv. Og når der så er gået fem-ti minutter, og de er kommet mere til sig selv, så kan jeg tage over igen«, siger han og påpeger, at de kulturelle aspekter kan gøre forskellen på blive forstået og misforstået.