Præhospital akut ultralyd - en ny modalitet med stort potentiale

Ultralyd (UL) anvendes i stigende grad af klinikere i stort set alle specialer. Det er en undersøgelse, der er hurtig at udføre, der ikke kræver forberedelse, og som kan anvendes på alle. Svagheden ligger i, at den er operatørafhængig og ikke reproducerbar, da det er en dynamisk undersøgelse. I traumemodtagelsen anvendes Focused Assessment with Sonography in Trauma (FAST) til at afklare, om der er hjertetamponade, hæmorthorax eller intraabdominal blødning ved fund af væske (blod) i perikardie, thorax eller abdomen. Anvendelsen af Prehospital FAST (PFAST) er blevet indført en række steder i Europa, hvor forholdene kan sammenlignes med Danske. Rognås et al gennemgår i en statusartikel i dette nummer en række forbedrede forudsætninger for indførelsen af PFAST. Walcher et al [1] beskriver 202 patienter, der blev visiteret med PFAST, hvilket ledte til ændret visitation hos 21% og præhospital behandling hos 30%, selv om kun 14% havde tegn til intraabdominal blødning. I 50% af tilfældene rapporteredes resultatet af PFAST, og det foranledigede i 22% ændringer på det modtagende hospital. De modtagende enheder anvendte princippet om at behandle den mest livstruende skade først (Airway, Breathing, Circulation, Disability ) jf. Advanced Trauma Life Support (ATLS), og endvidere afveg man ikke fra vanlig rutine i tilfælde af, at PFAST ikke viste tegn på intraabdominal blødning. I arbejdet konkluderes, at indførelse af PFAST i et storbymiljø formentligt ikke ville få den store effekt på overlevelsen, hvilket den derimod vil kunne få ved transport over længere distancer.

I 2001 anførtes i en leder i Ugeskrift for Læger [2] om UL ved traumer: »Hos ustabile patienter, netop resusciterede patienter, patienter, der skal transporteres til andre behandlingssteder, eller patienter, der skal gennemgå CT af andre årsager, fx kranietraumer, har man derfor behov for et »værktøj« i den tidlige traumemodtagelse, så man kan konstatere, om der er en skjult blødning«.

Ultralyd i den akutte situation er i mellemtiden blevet evalueret i en metaanalyse [3], i hvilken resultaterne er vurderet ved fund af organskader og væske intraabdominalt.

Som forventet er UL ved traumer ikke egnet til at vurdere organskade, mens tegn på blødning ved fund af »fri væske« har en sensitivitet på 75%, og en specificitet på nær 100%.

Dette taler for, at FAST fortsat skal anvendes som et værktøj i den tidligere resuscitering for at vurdere, om der er intraabdominal blødning. Ydermere har UL den fordel, at den kan gentages - og altså anvendes i en dynamisk proces. Vi er enige med forfatterne i, at FAST er en nyttig modalitet, som bør indføres - også præhospitalt. Tidsfaktoren kan dog vise sig at udgøre en ulempe for PFAST, da den særligt i storbyområder måske udføres meget kort tid efter traumet, og det er derfor et absolut krav, at den kan gentages i hele transportfasen, samt at den indføres som en generel modalitet, der kan udføres i alle relevante situationer af tilstedeværende læger eller personalegrupper og således ikke alene af anæstesiologer. Det, man endvidere må holde sig for øje ved indførelse af PFAST, er, at kvaliteten af de bærbare apparater generelt er betydeligt ringere end det stationære apparatur i modtageafdelinger og traumecentre, hvilket yderligere kan bidrage til at sensitiviteten svinger mellem 60% og 90% [4, 5], hvorfor man ikke må gå på kompromis med kvaliteten ved indkøb af apparatur.

»Ultralyd er kommet for at blive« - både i præhospitalsfasen og i mange andre medicinske specialer, men man skal huske, at UL tidligere fremstod temmelig kontroversielt i traumemodtagelsen, netop fordi man tillagde modaliteten egenskaber, som krævede en høj grad af specialisering som for eksempel at kunne redegøre for parenkymatøs organskade, hvilket UL ikke understøtter. Forholder man sig til simple, relevante problemstillinger, vil UL foretaget af ikkeradiologer bestå som en væsentlig modalitet, ellers kommer UL i miskredit.

Korrespondance: Jens G. Hillingsø , Kirurgisk Afdeling C, Abdominalcenteret, Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: jenshillingsoe@dadlnet.dk

Interessekonflikter:

Ingen