Praksis i cyberspace

Senest ved udgangen af år 2007 skal alle alment praktiserende læger kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, speciallæger, apoteker og Sygesikringen.

Forpligtigelsen er nedfældet i den nye overenskomst, men allerede nu opfylder 87 pct. af de almene lægepraksis kravene. Dermed regner formand for P.L.O., Jørgen Lassen, heller ikke med, at den del af aftalen bliver et problem.

Men ud af overenskomsten lyser en forventning til, at de praktiserende læger i nær fremtid også vil være on-line med patienterne. Blandt andet indeholder overenskomsten honorar for e-mailkonsultationer og beskriver muligheden for elektronisk tidsbestilling og receptfornyelse via Internettet. Overenskomsten anbefaler, at det sker via lægens hjemmeside.

- Jeg tror, mange læger vil føle den elektroniske tidsbestilling og receptfornyelse som en lettelse, fordi det vil aflaste telefonerne, siger Jørgen Lassen. Til gengæld tror han, der vil gå lidt længere tid, før e-mailkonsultationer bliver almindelige - i hvert fald ud over det at give prøvesvar pr. e-mail.

Opreklameret behov

Praksisudvalgsformand i Københavns Amt, Frede Heilberg, hører med sin solopraksis til de ca. 13 pct. som endnu ikke er online med resten af sundhedsvæsenet. Faktisk råder hans praksis ikke over en eneste computer, og det har han heller ikke tænkt sig den skal gøre, så længe han har noget at skulle have sagt.

- Jeg har en af landets største lægepraksis med 2.530 gruppe 1-patienter tilmeldt. Alligevel har jeg ikke senere fri end de af mine kolleger, der benytter sig af edb. Da min telefon er åben hele dagen, har mine patienter heller ikke noget væsentligt problem med at komme i kontakt med mig, siger han.

Frede Heilberg kan dog godt se en fordel for patienterne i elektronisk tidsbestilling. Men fordelen opvejer ikke ulemperne i form af store investeringer, udgifter til vedligehold, og den forringede kommunikation med patienterne, som han mener edb kan føre til.

- Især flere af mine ældre patienter føler, at edb-skærmen bliver skudt ind mellem dem og lægen. De der er skiftet til mig fra en anden læge udtrykker, at de synes, det er dejligt, når jeg sætter mig lige foran dem i stedet for at have min opmærksomhed ved skærmen, siger han.

Argumentet om, at prøvesvar kan komme hurtigere ud til patienterne, hvis det sker via e-mail køber Frede Heilberg heller ikke. Det tager i forvejen op til tre uger at få svar på nogle undersøgelser, så om svaret når patienten en dag før eller senere, er rimeligt underordnet. Og i de få tilfælde, hvor det er akut, fungerer faxen udmærket, mener han og tilføjer, at det er sjældent, et prøvesvar kan klares ved envejskommunikation.

- Man kan ikke bare svare: Jo dit stofskifte er lidt forhøjet - eller jo, der var lidt med de celler, men ikke noget alvorligt. Det kræver mere svar, siger han og understreger, at det er den personlige kontakt, der tæller.

Aktuel patientinformation

Allan Gravesens lægehus i Korsør har haft en hjemmeside* de sidste par år. Allan Gravesen har selv lavet den, og med godt 5.000 besøgende mener han, at den opfylder et behov.

- Vi vil gerne vise, hvem vi er. De af vores patienter, som ikke kommer her så ofte, kender os ikke alle sammen, siger han om siden, der blandt andet har billeder af samtlige seks læger og syv ansatte i lægehuset. Desuden oplyser siden blandt andet om adgangsforhold, telefontider, telefonnummer til vagtlægen, priser på vacciner og erklæringer. Siden har også et link til Amtsrådsforeningens oplysninger om, hvad patienterne selv kan gøre i tilfælde af lettere sygdom.

Desuden har patienterne mulighed for elektronisk tidsbestilling og receptfornyelse.

Men Allan Gravesen bruger også Internettet aktivt i forbindelse med konsultationerne.

- Eksempelvis kan jeg lige slå ventetiderne op, mens patienten er her, eller vi slår op i Lægemiddelkataloget, siger han.

Fleksibel kommunikation

Første september sidste år tyvstartede Hanne Hjortkjær Petersens københavnske tre-mands kompagniskabspraksis med e-mailkonsultationer. Det skete i et samarbejde med Københavns Kommune i et forsøg på at forbedre tilgængeligheden til praksis.

Samtidig indførte de elektronisk tidsbestilling og receptfornyelse.

Nu godt et år efter vurderer Hanne Hjortkjær Petersen, at den elektroniske kommunikation klart er en fordel for både patienter og praksispersonale.

- Patienterne kan kontakte os, når det passer dem, og vi kan svare, når det passer os, siger hun.

Langt størstedelen af e-mailkonsultationerne består i prøvesvar.

For de ansatte i praksis åbner e-mailkommunikationen mulighed for en mere fleksibel arbejdsdag.

- Vi laver mange forebyggende undersøgelser af raske mennesker.

Og hvis vi kan få nogle af de raske væk fra telefonen om morgenen, bliver der bedre plads til de akut syge samt til dem, der ikke bruger e-mail, siger hun.

Strukturerede spørgsmål

Mange frygter, at e-mailkonsultationer vil tage alt for meget tid, fordi patienterne stiller alenlange spørgsmål, eller fordi de er alt for upræcise. Men det er langtfra erfaringen i Hanne Hjortkjær Petersens praksis.

For at forebygge de lange spørgsmål skriver patienterne til lægen i en formular, der er begrænset til otte linjer, uden mulighed for at vedhæfte bilag.

- Patienterne er gode til at strukturere spørgsmålene. De er meget konkrete, og bruger det ikke som en brevkasse. Og vi kan sagtens svare på langt det meste med en enkelt mail, siger hun.

På hjemmesiden står der klart, at patienterne ikke skal bruge metoden for at få svar på akutte problemer. Lægerne har en svartid på tre dage. Spørgsmål, der ikke egner sig til en e-mailkonsultation bliver afvist af lægerne, som i stedet beder patienten ringe.

Selvom Hanne Hjortkjær Petersens praksis har oplyst en del om muligheden for e-mailkonsultationer, er de dog langtfra blevet væltet over ende af henvendelser. Siden september sidste år har de givet 992 prøvesvar pr. mail, 176 spørgsmål fra hjemmesiden er blevet besvaret, mens de har måttet afvise 29 spørgsmål. Alt i alt omkring fire e-mailkonsultationer om dagen.

- Det er jo ikke så mange, der bruger det endnu. Men vi slipper for en del utilfredshed, fra patien-ter, der ikke synes, de kan komme igennem hos os, siger Hanne Hjortkjær Petersen.