Praktiserende læge Kaj Sparle Christensen: »Vi er inde i en god udvikling«

Set fra den praksis, som praktiserende læge Kaj Sparle Christensen driver i Aarhus, er behandlingen af de ikkepsykotiske patienter blevet forbedret i de seneste år.

Behandlingsgaranti for patienter i psykiatrien, adgang til at henvise til specialambulatorium i Aarhus og bedre muligheder for at henvise til psykolog er alt sammen med til at lette behandlingen af ikkepsykotiske patienter for praktiserende læge Kaj Sparle Christensen.

»Jeg oplever ikke den samme afmagt som tidligere. Jeg har flere muligheder i dag for at hjælpe patienterne og er ikke så hurtig til at udskrive medicin. Vi er inde i en god udvikling«, siger lægen.

»I forrige uge havde jeg i min praksis en svært deprimeret mand, som truede med selvmord. Vi aftalte en omlægning af medicinen, og jeg kunne give ham en henvisning til et specialambulatorium, hvor han kunne komme til inden for to uger. Det hjalp ham. Tidligere ville jeg have oplevet meget længere ventetid til psykiatrisk behandling«, forklarer han.

Kaj Sparle Christensen har som seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus været med til at udarbejde de nye retningslinjer for henvisning fra almen praksis til psykolog, som Sundhedsstyrelsen sender ud omkring den 1. marts. Han mener, at de yderligere vil styrke behandlingen af ikkepsykotiske patienter ved at sikre en mere kvalificeret behandling og smidigere samarbejde mellem almen praksis og psykologerne.

Retningslinjerne vil bl.a. tydeliggøre, hvad lægerne skal foretage sig i udredningen, og de kommer til at omfatte krav til psykologernes epikrise, som har været genstand for diskussion. Desuden vil det fremgå, at kognitiv terapi eller interpersonel terapi, der er korttidsterapi med fokus på patientens forhold til de nære relationer, skal være førstevalgsbehandling. Og endelig er der i retningslinjerne indbygget principper fra stepped care. Det vil sige, at patienten efter en nærmere defineret periode i én behandling skal henvises til næste behandlingsniveau, hvis der ikke er sket en bedring i tilstanden.

Patientforløb

Det er muligt at organisere collaborative care på forskellige måder. Kernen i modellen er, at den praktiserende læge samarbejder med psykiatrien, og at en case manager koordinerer og fastholder patienten i behandlingen. Her er skitseret et eksempel på et forløb hentet fra xxxxx

Screening/praktiserende læge. Patienten henvender sig i almen praksis, og der foretages ved mistanke om depression eller angst en screening med Prime-MD eller GHQ efterfulgt af et afgrænset diagnostisk interview.

Behandlingsplan/praktiserende læge og case manager. Patienten vil efter screening og diagnosticering sammen med lægen og case manager lægge en behandlingsplan med vægt på patientens ønsker. Patienten tilbydes patientkursus om angst og depression, og patientens ønsker indgår i tilrettelæggelse af behandlingen.

Ordination/praktiserende læge. Den praktiserende læge ordinerer den valgte behandling bestående af psykofarmaka og/eller psykoterapi.

Aftaler og telefonkontakt/case manager. Ved medicinsk behandling vil case manager aftale monitoreringsforløb, herunder konsultationer og telefonkontakter. Ved psykoterapi aftaler case manager antal terapisessioner.

Undervisning/case manager. Patienter undervises ved case manager.

Monitorering/case manager. Case manager monitorerer behandlingsforløbet, herunder effekten af den instituerede behandling og drøfter denne ved supervision med psykiater samt ved konference med den praktiserende læge.