Praktiserende læge og professor Hanne Hollnagel hædret med Friederichs mindelegats nordiske pris

Uddrag fra Hanne Hollnagels takketale ved modtagelsen af den Nordiske pris fra Friedrichs mindelegat (Den uforkortede tale med dias og litteraturliste kan ses på www.gpract.ku.dk - Hanne Hollnagel)

Min forskning er dels befolkningsundersøgelser dels konsultationsforskning. Befolkningsundersøgelsen af 1936-populationen i Glostrup

For 30 år siden helbredsundersøgte jeg alle 40-årige i fire kommuner omkring Glostrup. Jeg spurgte om sociale forhold, levevaner og sociale problemer, og helbredet blev målt ud fra fire dimensioner:

• Selvvurderet helbred (symptomer og det generelle helbred)

• Sygdomsadfærd

• Kliniske test (blodprøver, ekg m.m.)

• Lægevurderet helbred

Min disputats handlede om sammenhænge mellem disse forhold.

Gruppen følges stadig! I dag vil jeg fremhæve et enkelt resultat, som har betydning for almen praksis. Det vedrører patientens egen vurdering af sit generelle helbred.

Hvordan vurderer du selv dit helbred alt i alt?

Inden helbredsundersøgelsen udfyldte de 40-årige et spørgeskema med blandt andet følgende spørgsmål: Hvorledes vil De selv bedømme Deres helbred i det sidste års tid?

Svarmuligheder: usædvanlig godt, godt, mindre godt, elendigt.

Vi har set på, hvordan det er gået de fire grupper fremover og finder, at selvvurderet helbred er en prædiktor af død og iskæmisk hjertesygdom. Det spændende er, at det er en uafhængig prædiktor, dvs. resultatet gælder, hvad enten der er høje eller lave værdier af kolesterol, blodtryk eller andre traditionelle risikofaktorer samt god eller dårlig livsstil.

International forskning finder, at det samme gælder fra 25-års-alderen. Selvvurderet helbred er også prædiktor af diabetes og nedsat funktionsevne.

Forskerne konkluderer, at folk har en viden om deres helbred, som lægerne ikke kan få fra andre kilder end ved at spørge folk selv, lige meget hvor teknologisk sofistikeret lægernes undersøgelser bliver.

Derfor skal patienterne spørges i konsultationen, når det er relevant, om hvordan de selv vurderer deres helbred alt i alt. Det er en viden, der skal inddrages i vores daglige kliniske arbejde og i vores forskning.

Konsultationsforskning

Den anden del af min forskning er konsultationsforskning i samarbejde med praktiserende læge, professor Kirsti Malterud fra Bergen.

Min almenmedicinske sygdomsmodel ser på balancen mellem patientens belastninger og helbredsressourcer. Vi kalder det sundhedsbrøken: En person kan blive syg, hvis belastningerne er større end ressourcerne, og hvis personen ikke er i stand til at genskabe balancen ved at reducere belastningerne og øge ressourcerne.

Den praktiserende læges arbejde består derfor i at hjælpe patienterne til at genskabe denne balance, ikke kun ved at mindske det negative, men også ved at styrke det positive.

Imidlertid anvender vi i vores almenmedicinske konsultationer det meste af tiden på at fokusere på belastninger og risikofaktorer. I forskningen medtages der også sjældent oplysninger om personernes helbredsressourcer. Risikoforskningen publicerer 80.000 artikler på fem år, mens vi i samme periode kun kunne finde 200 artikler om ressourcer.

Det var denne voldsomme diskrepans, som gjorde, at vi startede et forskningsprojekt med titlen »Positive sundhedsfaktorer - en bedre balance mellem risikotænkning og ressourcetænkning«.

Vi udviklede en konsultationsmodel, som kan anvendes i almen praksis. Artiklen med modellen er publiceret i Family Medicine. I modellen inkluderes helbredsressourcer i både lægens og patientens perspektiv.

Jeg må også høre om dine stærke sider

For at finde ud af patientens selvvurderede helbredsressourcer har vi anvendt Kirsti Malteruds forskningsbaserede metode til udvikling af nøglespørgsmål og fandt frem til spørgsmålet:

»Vi skal ikke kun snakke om problemer, jeg må også høre om dine stærke sider. De fleste mennesker har jo stærke sider, som plejer at holde dem raske. Hvilke er dine stærke sider?«

Patienterne kan svare, vi kan få en dialog om det, og vi kan anvende svaret i handlingsplanen.

Mine vigtigste budskaber er:

• Patientens viden om sit generelle helbred og sine stærke sider skal inddrages i konsultationen.

• Det kan gøres ved hjælp af nøglespørgsmål, som åbner for en dialog.

• Patienterne har et ressourcesprog.

• Lægerne skal finde deres eget ressourcesprog frem og anvende det.

Fakta

Magda og Svend Aage Friederichs mindelegat gives til forskere i almen medicin som anerkendelse for en stor indsats. Legatet uddeler i år en nordisk pris på 100.000 kr., som er tildelt praktiserende læge, professor, dr.med. Hanne Hollnagel, leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i København.

Professor Hanne Hollnagel har igennem mange år udført et succesfuldt arbejde for at udvikle den almenmedicinske forskning og opbygge et frugtbart forskningsmiljø i København. På nordisk plan har Hanne Hollnagel etableret et forskningssamarbejde dels som gæsteprofessor i Bergen og dels ved tilknytning af en række kapaciteter fra Norge, Sverige og Finland til det københavnske miljø.