Praktiserende læger er gode til at opspore depressioner

I et nyligt afsluttet forskningsprojekt konkluderes det, at der ikke er behov for systematisk screening. Nu skal et nyt projekt afdække, hvordan lægerne kan blive endnu bedre til at bruge redskabet »klinisk mistanke« og dermed opdage depressioner i tide.

De danske praktiserende læger er generelt gode til at opdage depressioner hos deres patienter. Det tyder et nyligt afsluttet forskningsprojekt på, men det kan altid blive bedre, og projektet skal nu følges op med et nyt, der kan give de praktiserende læger bedre redskaber i jagten på depressioner. Det er Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, der har stået for det foreløbige projekt, og som også skal stå for det efterfølgende:

»Vi ville gerne se på, om lægerne skal til at screene patienter, der er i risikogruppe for at få depression, og en konklusion er, at det skal de ikke«, siger seniorforsker og praktiserende læge, ph.d. Kaj Sparle Christensen fra forskningsenheden.

»De læger, der deltog i projektet, testede i en periode på to måneder alle patienter, der var i risikogruppe for at få depression. Formålet var at se, om det ville give en tillægsgevinst i forhold til de undersøgelser, de i forvejen foretog ved klinisk mistanke om depression. Og forskningsresultatet giver ikke anledning til at foreslå en sådan systematisk screening«.

Ifølge Kaj Sparle Christensen er det således fortsat det, man kalder »sund fornuft« i form af klinisk mistanke, der er det bedste redskab, når de praktiserende læger skal fange depressioner. Men skemaer og skalaer kan hjælpe den praktiserende læge i dette arbejde, og det skal et nyt projekt bidrage til.

Syvogtredive praktiserende læger med et grundlag på 700 patienter har deltaget i første runde af projektet om opsporing af depression i almen praksis. Nu følger så næste runde.