Praktiserende læger glemmer hjertepakkerne

Ganske få patienter, der er i pakkeforløb på hjerteområdet, er blevet henvist af egen læge. En overlæge oplever, at det er sølle én ud af ti.

Mod hensigten er det heller ikke lykkedes at ændre henvisningerne fra de praktiserende læger, som var meningen med forløbsbeskrivelserne for de hjertepakker, der blev indført 1. januar 2010.

Overlæger på landets kardiologiske afdelinger bliver derfor i høj grad nødt til at omvisitere patienterne fra de almindelige henvisninger til pakkeforløb på hjerteområdet.

Det fastslås i en ny rapport, der offentliggøres i dag, fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), bestilt af Danske Regioner.

Den understreger samtidig, at de praktiserende læger ikke altid får udført de nødvendige undersøgelser, før en patient henvises:

»Vi skal have klædt de praktiserende læger bedre på, så vi kan mindske presset på afdelingerne. Det er i alles interesse. Vi skal sikre os, at de rigtige patienter bliver visiteret til de rigtige forløb«, siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S).

Hun glæder sig over rapportens konklusioner om, at pakkeforløbene har ensartet og sikret hurtigere patientforløb. Men det store pres på de kardiologiske afdelinger, som rapporten dokumenterer, vil regionerne nu have mindsket.

Overlægerne ønsker mere ensartede og strukturerede henvisninger både i form og indhold, mens de praktiserende læger ønsker mere ensartede henvisningsstrukturer til alle afdelinger, viser rapporten.

PLO: Pakkerne opleves ikke som særligt nødvendige

Når de praktiserende lægers prævisitation ikke bliver oplevet som fyldestgørende, er der en god grund, påpeger formand for de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Henrik Dibbern:

»Pakkeforløbene på hjerteområdet er af mange praktiserende læger nok ikke blevet oplevet som særligt nødvendige, fordi der i forvejen har været god service fra hjerteafdelingerne til at modtage patienter med mulig hjertesygdom hurtigt«, siger han og fortsætter:

»Pakkesystemet skal fra almen praksis' synspunkt sikre, at patienterne hurtigt tilbydes relevant udredning på sygehusene. Vi ser ikke pakkerne først og fremmest som et redskab til at gøre den visiterende overlæges arbejde nemmere, men som et middel til at sikre patienterne hurtigere udredning«.

Når almen praksis' rolle i forbindelse med hjertepakkerne kritiseres i rapporten, kan der - ifølge forfatterne bag - være en god grund. For patienter, der er relevante til hjertepakker, udgør en meget lille del af de praktiserende lægers opgaver.

I rapporten skønnes det, at hver praktiserende læge i snit henviser én patient til hjerteudredning om måneden.

Tre af hjertepakkerne er relevante for almen praksis (hjerteklap, hjertesvigt og stabil angina pectoris), hvor lægerne skal afklare ud fra meget specifikke kriterier, om der er tale om en begrundet mistanke, før henvisningen sendes til en kardiologisk afdeling.

Desuden skal lægen - dog i varierende grad alt efter pakke - sammen med henvisningen sende anamnese, oplysninger om komorbiditet og resultater fra forskellige diagnostiske undersøgelser. Det sker langtfra altid.

Overlægerne udtrykker dog forståelse for de praktiserende lægers rolle og for, at »hjertepakkerne drukner« mellem de mange andre opgaver, som en overlæge formulerer det.

Fokus på hjerte til OK-forhandlinger

Med de kommende overenskomstforhandlinger mellem Danske Regioner og PLO in mente understreger Henrik Dibbern også, at med »stramme vækstbegrænsninger for aktiviteten i praksis nytter det ikke«, at overlæger og regioner i forbindelse med pakkeforløb forventer, at praksis skal overtage forundersøgelsesopgaver for sygehusene.

»Hele sundhedsvæsenet er underlagt stramme økonomistyringskrav, og vi kan ikke imødekomme disse krav ved at flytte opgaver over til andre. Resurserne skal følge opgaverne«, siger Henrik Dibbern.

Danske Regioner afviser, at »det her har noget at gøre med overenskomstforhandlinger«.

»At de praktiserende lægers undersøgelser skal leve op til det, der skal foretages, og at de er fagligt klædt på til opgaven, har for mig ikke noget med kroner og øre at gøre. Men vi har en informations- og dialogopgave. Det er jo også nyt for de praktiserende læger at arbejde med pakkeforløb. Og måske er forarbejdet ikke lavet grundigt nok«, siger Ulla Astman og fortsætter:

»Det drejer sig om, at vi sikrer os, at den faglige kvalitet i almen praksis svarer til det, der er udgangspunkt for hjertepakkerne, så vi får dem til at køre bedst muligt«.

I dag modtager hospitalsledelserne rapporten, og på det kommende møde i efteråret skal dens konklusioner gennemgås i Sundhedsstyrelsens Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.