Hele 70 pct. af de praktiserende læger er så bekymrede over dataudnyttelse og -fortrolighed, at de kunne finde på at droppe datafangstmodulet i deres it-systemer. Det viser en ny meningsmåling.
Myndighedernes udnyttelse af data fra de praktiserende lægers systemer gør lægerne utrygge. Så meget, at 70 pct. ifølge en ny undersøgelse kunne finde på at slukke for det it-modul, der opfanger informationer om patienterne – datafangstmodulet – til brug for kvalitetskontrol og -udvikling.
Undersøgelsen er lavet på initiativ af lægegruppen SPRAL (Selvstændigt Praktiserende Læger) og omfatter 368 praktiserende læger, hvoraf nogle er SPRAL-medlemmer og andre ikke. Kun 5 pct. svarede, at de ikke kunne finde på at slukke for modulet, mens resten svarede ”ved ikke”..
Årsagen til utrygheden over for datafangst er blandt andet, at lægerne ikke føler, at de kan leve op til deres tavshedspligt over for patienterne, når fortrolige data kan opsamles automatisk og formidles videre til systemer, hvor de kan ses af alle mulige andre – f.eks. speciallæger og hjemmesygeplejersker.
Ifølge undersøgelsen opfatter alle det som ”meget vigtigt” eller ”altafgørende” at kunne overholde tavshedspligten i det daglige arbejde, men 81 pct. føler sig ikke sikre på at kunne gøre det, når de koder i deres praksis.
Så en række praktiserende læger har allerede slukket for datafangstmodulet. Men ifølge DAK-E - den enhed, der administrerer den database, som opfanger informationerne – er antallet stabilt.
”En afmelding ville ses hos os som funktionsproblemer, men vi oplever ikke, at der er mange, der har funktionsproblemer”, siger praktiserende læge, ph.d. Janus Laust Thomsen, der er faglig chef for DAK-E.
P.t. er 98,3 pct. af alle lægepraksis tilmeldt datafangst.
Afmeldingen fra datafangst er altså p.t. ikke massiv, men det kan skyldes, at de utrygge praktiserende læger finder andre måder at registrere dataprotesten på.
”Det, jeg hører, er, at folk i stigende grad er begyndt at kode mere uspecificeret af hensyn til patienternes retssikkerhed”, siger praktiserende læge i Kastrup, Imran Rashid, der har været med til at gennemføre undersøgelsen.
”Datafangstmodulet er så integreret i nogle systemer, at det kan få computerne til at gå ned, hvis vi begynder helt at ville fjerne det”, siger han.
Men selv om ikke alle læger følger op på deres lyst til at slukke for datafangst, viser undersøgelsen med al ønskelig tydelighed, at der er utryghed.
”Jeg synes, den peger i retning af, at der er et kæmpestort ubesvaret spørgsmål, som står og flagrer. Grundlæggende handler det om, at det stille og roligt er ved at gå op for de praktiserende læger, at noget (datafangsten, red.), som blev iværksat og solgt ind som et kvalitetssikringsværktøj, er ved at ændre karakter. Det er den erkendelse, undersøgelsen afspejler”, siger han.
