Praktiserende læger og den ny førtidspensionsreform

Som omtalt under Lægeforening og samfund er der trådt en ny førtidspensionsreform i kraft den 1. januar 2003.

Pensionsreformen har været længe undervejs. Det har været en proces, hvor bistandsloven i 1998 blev erstattet af Lov om social service, Lov om aktiv socialpolitik og Lov om retssikkerhed.

Det var også i 1998 at Social-ministeriet og Den Almindelige Danske Lægeforening blev enige om en »fælleserklæring«, hvor arbejdsdelingen mellem læge og kommune blev præciseret.

I årene herefter har man talt om »det rummelig arbejdsmarked« og fleksjobbene er blevet indført.

Udviklingen generelt

I årene forud for arbejdet med den nye pensionsreform var antallet af førtidspensionister jævnt stigende. Ambitionen er at fastholde antallet af førtidspensionister omkring 15.000 årligt. Alt tyder på at arbejdsmarkedet kommer til at mangle arbejdskraft på grund af de små fødselsårgange. Der er brug for arbejdskraften.

Fra klient til borger

Den nye pensionsreform taler om borgeren som aktiv medspiller. Der tales ikke længere om klienten, som signalerer passivitet. Borgeren skal inddrages aktivt i sagsbehandlingen og har et medansvar for at finde frem til egne ressourcer og overskride egne barrierer. Sagsbehandlingen skal foregå i dialog mellem borger og sagsbehandler.

Ressourceprofilen

Ressourceprofilen består af 12 elementer der skal afklares for at vurdere borgerens arbejdsevne.

Et af de 12 elementer er helbred. Når dette element skal vurderes, ønskes en dialog med borgerens praktiserende læge og/ eller behandlende speciallæge.

Lægens rolle

Vi skal indgå i dialog med borger og sagsbehandler om helbredsforholdenes betydning for borgerens arbejdsevne. Vi skal foretage en individuel vurdering af diagnosers/ prognosers betydning for borgerens funktionsevne, herunder begrænsninger og skånebehov m.m.

Vi skal beskrive og forklare vores lægelige vurdering gennem mundtlig og skriftlig dialog, evt. ved at deltage i de såkaldte rundbordssamtaler, men det pointeres at beslutningskompetencen ligger hos de sociale myndigheder.

De praktiserende læger har en vigtig rolle tidligt i et sygdomsforløb. Vi kan hjælpe med til at borgeren/patienten undgår at blive udstødt fra arbejdsmarkedet.

Attester

I den undervisning de kommunale sagsbehandlere har modtaget, har der været en skærpet opmærksomhed omkring attester i sagsbehandlingen. De er vigtigt at spørge konkret for at få præcise svar fra lægerne.

Der er for indeværende ikke foretaget ændringer i de nu gældende attester fra 1998.

Der er på hver enkelt attest allerede i 1998 gjort opmærksom på, at læger ikke har beslutningskompetencen i sociale sager. Afgørelsen træffes af kommunen.

Kun én type pension

Der vil fremover kun forekomme én type pension. Om årsagen til den manglende arbejdsevne er at finde i helbredsforholdene eller i de andre elementer i ressourceprofilen, spiller ingen rolle. I visse sager vil helbredsforholdene fortsat være helt afgørende.

Konklusion

Der er i loven lagt op til en individuel vurdering af borgerens samlede ressourcer og barrierer. Helbredsforholdene er et af elementerne, der skal vurderes, for at finde frem til om borgeren kan udføre konkrete specificerede arbejdsopgaver.

Det kræver samarbejde mellem de forskellige aktører og et rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked. Det bliver spændende at følge udviklingen.