“Vi har meldt dem begge til politiet netop nu, fordi tiden er vigtig. I øjeblikket er både Datatilsynet og Statens Serum Institut ved at udrede lovligheden af DAMD, hvis skæbne i sidste ende bestemmes af Sundhedsministeriet. Men vi mener, at alle tre interessenter er parter i sagen, og derfor nytter det ikke noget, at de undersøger sig selv. Derfor skal vi have en uvildig retsindsats til at undersøge sagen,” sagde Thomas Birk.
Meddelelsen om politianmeldelsen kom kort efter, at flere hundrede tilhørende rejste sig op og klappede af praktiserende Trine Jeppesen, der på scenen havde sået tvivl om hele lovligheden af dataindsamlingen.
“Jeg håber, at DAMD bliver lukket, data slettes og vi bygger en ny database op, der fokuserer på de kroniske sygdomme og ikke samler private og meget intime detaljer ind, der videreviges,” sagde Thomas Birk.
Det er anden gang, at en den omstridte database DAMD er kernen i en politianmeldelse fra praktiserende læger.