Skip to main content

Praktiserende læger skal dække hele landet

Patienter kan altid beholde deres praktiserende læge, uanset hvor i landet de flytter hen. Det kan ifølge PLO få konsekvenser for både læger og patienter.
Tegning Lars-Ole Nejstgaard.
Tegning Lars-Ole Nejstgaard.
Britt Lindemann, brl@dadl.dk
22. jan. 2019
06 min

Patienter tvinges ikke længere til at skifte praktiserende læge, selvom de flytter til en anden kommune eller sågar en anden landsdel. Det er én af en række ændringer i reglerne omkring lægevalg, der trådte i kraft med ”Bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren” 1. januar 2019. Tidligere var det kun muligt at beholde sin praktiserende læge, hvis praksis havde åbent for tilgang, og dermed ikke befandt sig i et lægedækningstruet område.

Det kan ifølge Praktiserende Lægers Organisation betyde, at læger skal til at bruge dyrebar tid på landevejen fremfor sammen med patienterne, hvis de fremover skal foretage sygebesøg på tværs af kommunegrænser.

Den nye praksis på området vækker undren hos Praktiserende Lægers Organisation.

”Det giver ingen mening, for det løser ikke nogle problemer. Tværtimod risikerer det at gøre nuværende problemer med lægedækning endnu større, og det kan blive sværere at sikre det patientflow, der giver bedst mulighed for at få en læge i ens nærområde,” siger Mireille Lacroix, medlem af PLOs bestyrelse og praktiserende læge.

”En læge tæt på dig” lød overskriften på et udspil fra Sundheds- og Ældreministeriet i juni 2018, men PLO frygter, at med 70 pct. af landets lægepraksisser lukket for tilgang, vil det betyde at mange holder fast i deres praktiserende læge på trods af flytning.

”Det kan virke som et subtilt problem, men konsekvenserne kan blive, at områder der i forvejen lider af lægemangel kan blive blokeret af patienter, der for længst er flyttet, imens tilflyttere ikke kan få adgang til den nære læge,” forklarer Mireille Lacroix.

Bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren var i høring i februar 2018. Høringen handlede alene om ændringer i bekendtgørelsen i relation til et ensartet og konsekvent sprog, samt muligheden for lægeskifte ved fast tilknyttet læge på botilbud. Adgangen til at opretholde hidtidig læge uanset flytning, var ikke en del af høringen, men indgik ved udstedelse af bekendtgørelsen i december 2018 med henvisning til regeringens afbureaukratiseringsreformen fra september 2018. Der er således ikke sket en høring over ændringen med fastholdelse af hidtidig læge, hvilket PLO har kritiseret bl.a. i et brev til Folketingets sundheds- og ældreudvalg.

Mindre mobilitet kan give større problemer

I nærheden af storbyerne, hvor mange unge flytter til i forbindelse med studie eller arbejde, risikerer patienterne især at lide under et manglende flow, siger Mireille Lacroix.

”Der er allerede stor lægemangel i de store byer, men hvis mange benytter sig af retten til at beholde samme læge når de flytter fra byen igen, så lammer vi mobiliteten. Det, der skulle være en fordel for patienter, risikerer på sigt at betyde, det bliver endnu sværere at få en læge, der hvor man flytter til,” siger Mireille Lacroix.

Hun mener, at der også er en positiv ting ved loven, som er muligheden for at bevare kontinuiteten i patientforløbet.

”Uanset hvor god den her regel kan være på nogle områder, så løser den ikke nogle problemer. Der er ikke nok læger at vælge mellem. Det nytter ikke at blokere dem, der er,” siger Mireille Lacroix.

Hun forklarer, at en stor udfordring med den nye lægevalgsbekendtgørelse kan vise sig at være de ældre patienter, der oftest har brug for lægebesøg.

Mireille Lacroix kører selv på akutte lægebesøg et par gange om ugen, men hvis hendes patienter fremover kommer til at bo væsentligt længere væk, kommer det til at have klare konsekvenser for alle hendes patienter.

Tiden hun bruger på landevejen er tid, hun ikke bruger sammen med patienter på et tidspunkt, hvor der i forvejen er knappe lægeressourcer.

Lægen arbejder bedst tæt på

Selvom det kan være svært for Mireille Lacroix at se en logisk begrundelse for, hvorfor en patient vælger en læge, der ligger langt væk fra deres bopæl, så er det allerede en realitet.

I Mireille Lacroix’ praksis oplever hun, at unge der flytter væk for at studere gerne vil beholde lægen hjemme ved forældrene. Det kan fungere så længe, der kun er brug for lægen til rutinemæssige besøg i forbindelse med for eksempel celleforandringsprøver eller blodprøvetagning, men når man for alvor har brug for ens læge ved akut opstået sygdom, giver det udfordringer.

”Så ringer en ung kvinde med 40 i feber og kan slet ikke overskue at komme de 40 kilometer fra Odense og ned til mig på Sydfyn, og så har vi balladen. For jeg udskriver ikke penicillin over telefonen og patienten vil ikke komme til den konsultation, jeg tilbyder,” fortæller Mireille Lacroix.

Derfor giver hun heller ikke så meget for de nye lægevalgsregler, der fremstiller det som en service, at en patient nu kan have læge langt væk. I tilfældet med den unge patient, der havde høj feber, så fik hun sin konsultation ved at ringe at ringe til lægevagten kl. 16 og på den måde kunne blive tilset af en læge i Odense.

”Når man bliver akut syg, er det rart at lægen er tæt på, uanset hvor praktisk andet kan virke, så længe man er rask og ikke tænker på den dag man har 40 i feber og sidder 40 kilometer væk fra ens læge,” siger Mireille Lacroix.

Faktaboks

Fakta

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen