Skip to main content

Praktiserende speciallæger rykker tættere på sygehussektor

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

29. apr. 2011
5 min.

En årlig aktivitetsstigning på over 4 pct. hos de praktiserende speciallæger er afløst af en stram økonomisk styring. Frem til 2014 må aktiviteten i sektoren højst vokse med godt 1 pct. om året - og hvis for mange speciallæger blot giver los og behandler løs, får det konsekvenser: Så modregnes der i den automatiske regulering af honorarerne, så alle de praktiserende inden for specialet rammes på økonomien.

Mikkel Holmelund indrømmer, at det kan blive lidt af en udfordring at få individualistiske praktiserende speciallæger til at agere kollektivt solidarisk, så enkelte medlemmer ikke ved overdreven foretagsomhed vælter kalkulen.

Loft over aktiviteten

»Det er selvfølgelig en udfordring«, siger Mikkel Holmelund. »Men også en udfordring, som speciallægeorganisationerne har en vis erfaring i at håndtere. Men der ligger da en stor udfordring i at orientere medlemmerne om, at den enkelte selv må tage et ansvar for at holde rammen«.

Før der bliver tale om at reducere reguleringsprocenten, kræves det dog, at hele sektoren overskrider sin ramme. Der sker ikke nødvendigvis noget, fordi et enkelt speciale overskrider rammen. Hvis andre specialer holder sig under deres grænser, bliver det balanceret ud, forklarer Mikkel Holmelund.

Og så er det altså heller ikke mere rigidt, tilføjer han:

»Hvis man overtager en praksis på vågeblus fra en ældre kollega, har man naturligvis brug for at skyde omsætningen i vejret. Og det vil der selvfølgelig være plads til, for der er hele tiden andre kolleger, som er i færd med at nedtrappe aktiviteten«.

Men hvis jeg for et år siden har købt en praksis til en pris, som er baseret på forventningen om en fortsat stigende aktivitet, har jeg vel et problem?

»Reguleringen sker ikke på praksisniveau, men på specialeniveau over hele landet. Det giver en vis buffer - men det er da klart, at hvis man forestiller sig, at alle øger aktiviteten, vil specialet som helhed komme til at betale for det«.

Mikkel Holmelund oplyser, at han faktisk er på vej fra et møde i FAPS, hvor denne problemstilling blev drøftet, og hvor de ældre speciallæger gav udtryk for en vilje til at give plads til, at yngre speciallæger, som har overtaget ældre kollegers praksis, kan »komme op i omdrejninger«.

Mikkel Holmelund tolker også aktivitetsloftet som en mulighed for øget bibeskæftigelse:

»Der har lydt kritik mod os for, at vi lader private opgaver gå ud over vores sygesikringsaktiviteter«, siger han. »Nu er der lagt et loft over, hvor meget Danske Regioner ønsker at gøre brug af os - og det må jo implicit betyde en større frihedsgrad til at arbejde med andre opgaver - selvfølgelig forudsat, at man har opfyldt sine forpligtelser over for Sygesikringen«.

Tæt samarbejde med sygehusene

Overenskomsten mellem FAPS og regionerne tager et syvmileskridt i retning af et tættere samarbejde mellem sygehussektoren og de praktiserende speciallæger. Således lægger overenskomsten op til, at kapaciteten udnyttes bedre. Det skal ske ved, at der fremover friholdes 20 pct. af kapaciteten hos de enkelte speciallæger, som kan anvendes til lokale aftaler.

FAPS og regionerne har længe diskuteret et tættere samarbejde, og der er ingen tvivl om, at det er godt for sygehusene. Men hvad er fordelen for dig i din egen praksis i Helsingør?

»Udviklingen går i retning af, at mere og mere sker ambulant, og vi har i årevis argumenteret for, at det, der kan laves ambulant, lige så godt kan laves i en speciallægepraksis som i et sygehusambulatorium, for vi er jo væsentligt billigere«.

»Den store fordel for os vil være, at regionerne nu har en forpligtelse til sammen med speciallægerne i hvert speciale i de enkelte regioner at planlægge, hvad der er hensigtsmæssigt at lave i henholdsvis speciallægepraksis og i sygehusregi. Vi får en formaliseret dialog, som vi har savnet. Når regionerne siger, at de ønsker os integreret og vil bruge os i højere grad, ser jeg det som en klar fordel for os«.

20 pct. af jeres arbejdstid skal stå til rådighed for regionerne ...

»Regionerne vil gerne bruge speciallægepraksis til at udføre konkrete opgaver. Hvis en region har en bestemt undersøgelse eller behandling, som de gerne vil have lavet nogle flere af, betyder aftalen, at speciallægerne har reserveret 20 pct. af deres kapacitet til at indgå aftaler om det. Det kan være ydelser, som allerede eksisterer i vores overenskomst, som man ønsker at få nogle flere af, eller nye ydelser, som man skal forhandle betingelserne for. Men det betyder ikke, at man altid skal gå og holde igen, så man altid har 20 pct. fri kapacitet. Regionen skal på forhånd melde ud, om de ønsker at bruge ens kapacitet, og hvor lang en periode, det drejer sig om«, siger Mikkel Holmelund. Han tilføjer, at det er ikke den enkelte speciallæge, der laves aftaler med, men gruppen af speciallæger i regionen, og at FAPS vil være med som bisidder.

Millioner til kvalitet

Overenskomsten har i øvrigt sikret en permanent finansiering af kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis. 35 mio. kr. er der afsat ekstraordinært til at udvikle en kvalitetsstruktur, som både skal inddrage speciallægepraksis i Den Danske Kvalitetsmodel og samtidig kan stå for kvalitetsudviklingsprojekter inden for specialerne.

»Hvis vores sektor i fremtiden skal konkurrere med sygehusambulatorier og privathospitaler, bliver vi - ud over prisen - nødt til at gøre det på kvaliteten«, siger Mikkel Holmelund og erklærer sig tilfreds med, at de praktiserende speciallæger på den måde vil kunne leve op til de samme kvalitetskrav som hospitalerne og dermed sikre »vores vigtigste adgangsbillet til sundhedsvæsenet«.

Fakta: Godt nyt til tutorlæger

Overenskomsten mellem FAPS og regionerne har godt nyt til praktiserende læger, der virker som tutorlæger: Den uddannelsessøgende læges løn betales af regionen - og den øgede omsætning i tutorlægens praksis til-falder tutorlægen i de seks måneder, uddannelseslægens ophold varer. Samtidig forhøjes knækgrænsen i det pågældende år med ca. 16.700 kr. for hver måned, en uddannelsessøgende læge har været ansat. Lægen skal dog selv afholde alle udgifter til etablering af uddannelseslægens arbejdsplads.