Lægelivet begynder for 1.400 unge, der lige nu begynder på medicinstudiet på landets fire universiteter. Og det populære studie tiltrækker unge, der gerne vil gøre en konkret forskel for mennesker samt have et sikkert job – og en god løn, siger uddannelsesforsker.
Når over 1.400 nye medicinstuderende i disse dage stimler sammen på universiteterne, træder de samtidig ind på et af de allermest populære studier.
Medicinstudiet på Københavns Universitet blev i år det mest populære studie med 2.419 ansøgere, efterfulgt af sygeplejerskeuddannelsen og jura på Københavns Universitet, ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I alt kom 551 unge ind på medicinstudiet på Københavns Universitet, Aarhus Universitet byder velkommen til 481 medicinstuderende, 329 begynder lægelivet på Syddansk Universitet, mens 60 begynder medicinstudiet på Aalborg Universitet. Samlet kom 1.421 ind på medicinstudiet de fire steder, og det er to pct. flere end sidste år.
Ifølge Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, er uddannelsen så populær, fordi den altid vil føre til et af de mest respekterede og højtprofilerede job, man kan have.
»Når man spørger de unge, siger de typisk, at de har valgt studiet, fordi de vil gøre noget for andre og generelt have med mennesker at gøre. Men en anden grund – som de unge måske ikke siger så højt – er, at lægehvervet har og altid vil have stor prestige i samfundet. Alle kan se noget fornuftigt i at være læge«, siger Palle Rasmussen.
Han mener også, at de unge vælger studiet, fordi det er en stabil karrierevej med en arbejdsløsheden på stort set nul.
»Desuden får læger en ganske god løn, men lønnen er ikke i sig selv det vigtigste, for udsigten til et sikkert job betyder mere for unge«, siger Palle Rasmussen.
Koblingen mellem det naturvidenskabelige og den mere omsorgsfulde del af lægegerningen, får helt sikkert også mange unge til at søge ind på medicinstudiet, siger professoren.
»I forbindelse med en undersøgelse for nogle år siden fulgte jeg en dreng gennem gymnasiet; han var i 2. g var meget i tvivl om, hvad han skulle. Han var interesseret i og god til de naturvidenskabelige fag, men havde også en humanistisk interesse. Og da jeg interviewede ham i 3. g havde han fundet ud af, at han skulle læse medicin, for dermed at kople de to aspekter. Og sådan tænker mange unge«, siger Palle Rasmussen.
Hvorfor vil du være læge?
»Min stedfar fik en blodprop i hjertet, da jeg var ti år. Jeg havde meget lyst til at hjælpe ham, men det kunne jeg jo ikke. Han blev sendt til operation i Danmark og fik det fint efterfølgende. Men jeg vil gerne kunne gøre en forskel, så man også vil kunne blive opereret i Grønland uden at blive sendt til Danmark. Siden den episode med min stedfar er min interesse for medicin bare steget og steget, og heldigvis fik jeg en plads på studiet her i København. Og efter at have boet et helt liv i Grønland, er jeg kommet til Danmark for to uger siden«.
Ved du allerede nu, hvilken slags læge du vil være?
»Nej, men jeg tror, at jeg interesserer mig mest for hjertet, både på grund af episoden med min stedfar, og fordi grønlændere har mange hjerteproblemer – måske på grund af den fede mad. Men jeg kunne lige så godt blive en anden slags læge«.
Hvilket slags lægeliv håber du på?
»Jeg håber, at mit lægeliv bliver praktisk. At jeg kommer til at se, hvordan tingene fungerer i kroppen, og hvordan en operation foregår. Jeg ved, at jeg skal læse en masse, men jeg er meget nysgerrig efter det praktiske ved lægelivet«.
Har du læger i familien?
»Nej, ikke en gang en sygeplejerske«.
Hvorfor vil du være læge?
»Det har bestemt ikke været en barnedrøm. Men jeg vil gerne læse et naturvidenskabeligt fag, fordi jeg både har flair for det og synes, det er sjovt. Og så skulle det være et arbejde, hvor jeg hver dag kunne gøre en forskel – eller forsøge på at gøre det. Medicinstudiet har også en tilpas fordeling mellem selvstudie og fællesundervisning, for jeg kan godt mangle motivationen, hvis jeg selv skulle side alene det meste af tiden«.
Ved du allerede nu, hvilken slags læge du vil være?
»Slet ikke, og det ville være arrogant over for faget, hvis jeg kunne svare nu. Jeg tror dog ikke, at jeg vil være praktiserende læge. Det virker som om, at de ved lidt om alting og hele tiden giver bolden videre. Jeg vil hellere specialisere mig mere snævert«.
Hvilket slags lægeliv håber du på?
»Jeg håber, at jeg får mulighed for at komme til
udlandet som læge. Ellers får man præsenteret
lægelivet i en masse film og tv-serier, hvor man får
fornemmelse af, at man redder liv hver dag. Sådan er det måske også en gang imellem, men der er sikkert også masser af hverdag, hvor man skal gå efter de små sejre. Og så er der sikkert masser af papirarbejde«.
Har du læger i familien?
»Min morfar var læge på Bornholm, men valget han nu været helt mit eget«.
Hvorfor vil du være læge?
»Jeg har altid ville være læge, men jeg havde ikke et højt nok karaktergennemsnit fra HF, så jeg har gjort en masse for at kvalificere mig. Jeg har bl.a. læst farmaci i tre år, og i alle fag, der havde noget med kroppen at gøre, havde jeg det bedst. Så medicinstudiet er drømmen. Det er kombinationen af et praktisk arbejde og den enorme viden om kroppen, der er perfekt for mig«.
Ved du allerede nu, hvilken slags læge du vil være?
»Jeg vil gerne lave noget som læge, hvor man skal åbne folk. Og kigge. Jeg har en stor fascination af kroppen, og hvordan den fungerer. Og ikke mindst, hvordan fikser vi det, når den ikke fungerer. Det er egentlig meget lavpraktisk, og jeg har en gang hørt udtrykket 'rørlæggere' om nogle slags læger, og det fascinerer mig«.
Hvilket slags lægeliv håber du på?
»Jeg håber, at jeg skal arbejde på hospital. Jeg kan lide effektiviteten og atmosfæren på et hospital. At man i fællesskab kan få tingene til at fungere og få behandlet patienterne. Som læge står man nok med ansvaret, og det kan godt skræmme mig lidt. Lægelivet er nok også hårdt, men sikkert også fedt, når det går godt«.
Har du læger i familien?
»Nej, begge mine forældre er gartnere, så jeg er familiens første universitetsstuderende«.
Hvorfor vil du være læge?
»Det er vigtigt for mig, at jeg kommer til at arbejde med noget, der giver mening. At kunne være med til at gøre en forskel for andre mennesker. Og så ligger det nok lidt til familien at blive læge: Min far, farfar og storesøster er alle læger, og selv om min far altid har frarådet mig at vælge det, fordi man aldrig har tid nok til familielivet, valgte jeg det alligevel. Og så synes min far, det var sejt alligevel«.
Ved du allerede nu, hvilken slags læge du vil være?
»Jeg kunne godt tænke mig at lave noget med neurologi. Jeg har været med i en gymnasiekonkurrence, som Lundbeck afholdt, hvor man skulle udvælge en sygdom og forsøge at finde en kur. Jeg kiggede på alzheimers, og det var fascinerende så lidt man ved om en af kroppens vigtigste dele«.
Hvilket slags lægeliv håber du på?
»Jeg har indtryk af, at det er svært at have et 8-16-job, og det kan godt bekymre mig lidt. Så bliver det en livsstil, hvor jobbet fylder for meget. Jobbet skal ikke fylde alt. Min far arbejdede meget, og jeg blev tit afleveret som den første i skole og hentet som den sidste. Min far boede også alene med mig, så hvis jeg har en ikkelæge som kæreste, kan det måske gå. Og hvis arbejdet bliver så fedt og så spændende, gør det måske ikke noget, at man bruger så lang tid på det«.
Har du læger i familien?
»Ja, min far, farfar og storesøster«.
Hvorfor vil du være læge?
»Jeg interesserer mig meget for det naturvidenskabelige og har fået gode karakterer i fagene, så medicinstudiet har altid været en mulighed. I starten handlede det måske mest om, at faget havde prestige, og at man kunne tjene mange penge, men i slutningen af gymnasiet havde jeg meget med kost og træning at gøre, og lagt sammen giver det mening, at jeg nu skal læse til læge«.
Ved du allerede nu, hvilken slags læge du vil være?
»Jeg vil gerne kombinere medicin og idræt, så måske kardiolog, som har med kredsløbet at gøre. Men det er nok for tidligt at sige«.
Hvilket slags lægeliv håber du på?
»Jeg håber, at jeg kan blive ved med at grave mig ned og få mere viden. At min hverdag vil byde på noget nyt hele tiden. Og også et liv, der også har plads til
familielivet, så lægelivet ikke fylder det hele«.
Har du læger i familien?
»Ja, min onkel er arbejdsmediciner, men han ikke
påvirket mig til at skulle blive læge«.
Hvorfor vil du være læge?
»Jeg altid gerne villet være læge, men jeg havde det lidt for sjovt i gymnasiet til at kunne komme direkte ind på medicinstudiet. Jeg begyndte med at læse farmaci, og mens jeg læste, blev jeg bekræftet i, at jeg skulle være læge. Derefter har jeg været frivillig på et hospice og arbejdet hos en speciallæge i ortopædkirurgi, så på den måde er det et meget velovervejet valg. Jeg synes, at den kommunikative del som læge er meget spændende. At kunne se patienterne i øjnene, forstå dem og have indflydelse på deres behandling. Det vil jeg ikke kunne som farmaceut«.
Ved du allerede nu, hvilken slags læge du vil være?
»Jeg har en lille drøm om neurokirurgi, som er det
ypperste i min verden. Hjernen er så kompleks og så svær at forstå. Min gamle chef sagde, at man aldrig lærer alt om hjernen, fordi man netop bruger hjernen til at forstå hjernen. Men det fascinerer mig helt vildt«.
Hvilket slags lægeliv håber du på?
»Jeg håber, at jeg kommer til at hjælpe andre. Det er nok en kliche, men det er vel dybest set det, lægelivet handler om«.
Har du læger i familien?
»Nej, ikke en eneste«.
(Ved en fejl er en række af billederne af de seks medicinstuderende blevet ombyttet i det trykte Ugeskrift for Læger, der udkommer mandag 1. september. Redaktionen beklager).
