Prioritering er nødvendig, men det er uklart hvordan

Der er ikke råd til, at alle kan få den helt optimale behandling med den bedste medicin i fremtiden. Det står lysende klart for både læger og politikere. Derfor skal der prioriteres.

"Vi har et godt sundhedsvæsen idag, men når vi ser fremad, ved vi, at vi står overfor gigantiske udfordringer. Der vil komme masse nye behandlingstilbud, og vi vil ikke kunne imødekomme alle ønsker. Der er behov for en styrkelse af den politiske prioritering. Det skal ske både af hensyn til den enkelte patient og af samfundshensyn", sagde Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen på efterårskonferencen i Foreningen af Speciallæger.

Blandt de knap 200 deltagere var der stor forståelse for ønsket om prioritering, og det blev bakket op af en stikprøveundersøgelse, som FAS havde foretaget op til konferencen blandt sine medlemmer. 88 procent sagde ja til, at afstanden mellem, hvad sundhedsvæsenet kan præstere, og hvad samfundet har råd til, vil vokse så meget, at det bliver nødvendigt at prioritere mellem hvilke undersøgelser og behandlinger, der tilbydes og hvilke, der vælges fra. Men hvem skal så foretage den prioritering?

Lægeforeningens formand er ikke i tvivl:

"Lægerne skal ikke prioritere. Det er politikerne, der skal prioritere og sætte rammerne. Det betyder ikke at lægerne ikke skal være med, men de skal skabe det faglige grundlag, så politikerne kan træffe de overordnede beslutninger".

De upopulære prioriteringer

Med på konferencen var Socialdemokratiets sundhedspolitiske ordfører Sophie Hæstorp Andersen, og hun var klar til at påtage sig rollen:

" Politik er at prioritere, og vi har foretaget masser af prioriteringer i tidens løb. Vi har f.eks. valgt at prioritere, at det skal være gratis at gå til tandlæge, når man er under 18 år, og derefter er der brugerbetaling. Vi har vedtaget kræftplaner og hjerteplaner, og nu skal vi formentlig have en psykiatriplan. Et måneds behandlingsgarantien var jo også en prioritering, men nu vil vi differentiere behandlingsgarantien. Det er jo også en måde at prioritere på, og her tager vi tilmed en ret fra befolkningen. Det samme gælder jo de private sundhedsforsikringer, som jo også vil gå ud over nogle, og derfor ikke bare er en populær prioritering".

Norske prioriteringer

I Norge har de et prioriteringsinstitut, som detaljeret anviser, hvor lang ventetid, der må være på de enkelte behandlinger. "Vi skal som læger tage hensyn til den samlede ressourceindsats i forbindelse med behandlingen, men vi skal også kunne være patientens advokat," forklarede afdelingsdirektøren for det norske Nasjonalt Råd for kvalitet og prioritering i helsetjenesten i Norge" Siv Cathrine Høymork. Men der var ikke umiddelbart konsensus blandt deltagerne om denne model.

Susanne Vammen ville gerne vide, hvad det så er, vi ikke har råd til.

Hertil svarede Sophie Hæstorp Andersen:

"Vi politikere er ikke de bedste til at træffe de konkrete beslutninger. Der er mange af den slags spørgsmål, som er lægefaglige og hvor lægerne må ind over"

Det er Lægeforeningens formand helt med på: " Borgerne skal have den samme hjælp uanset hvem de er. Men beslutningen om behandling skal foregå åbent og transparent og på et fagligt grundlag. De redskaber, der skal til, er nationale kliniske retningslinier, et stærkt tværfagligt beslutningsgrundlag, belønning af den bedste kvalitet og en ny udrednings- og behandlingsgaranti", sagde Mads Koch Hansen.

Uetisk at undlade at prioritere

Forinden havde formanden for Det etiske Råd Jacob Birkler trukket dilemmaet skarpt op::

"Det er en ren illusion at tro, at vi skal behandle alle patienter i videst muligt omfang uanset hvad det koster...Det er ikke uetisk at prioritere, det er uetisk at undlade at prioritere og endnu mere, hvis vi undlader at fortælle, hvordan vi prioriterer. Ellers foregår det bare i det skjulte."

Overlægeforeningens afgående formand Erik Kristensen er helt enig i, at det er lige præcis sådan situationen er i dag: "Den grundlæggende præmis er, at vi prioriterer, men vi fortæller ikke hvordan. Derfor bliver det en form for defensiv medicin, hvor der ikke er nogen hjælp at hente for den enkelte læge."

I en kommentar til forløbet af debatten, siger Erik Kristensen, at debatten blev en meget overordnet diskussion, og at den må følges op og gøres mere operationel fremover, hvis den skal have mening. På det her overordnede niveau kommer vi ikke videre."

- Men hvordan kan den videre proces så forløbe:

"Kliniske retningslinier er en forudsætning for at gå ind i prioriteringsdiskussionen, alene det at udbarbejde dem og de tilhørende vejledninger vil være en form for prioritering."

Derimod er Erik Kristenssen ikke imponeret over den politiske vilje til at ville prioritere. "Politikerne vil ikke rigtigt tage opgaven på sig og gå ind og forholde sig til den økonomiske virkelighed."