Skip to main content

Prioritering til debat

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

21. apr. 2008
3 min.

I 1990'erne fabrikerede den amerikanske stat Oregon en prioriteringsliste, der viste i hvilken rækkefølge sygdomme skulle behandles i. Listen kom til at spille en rolle i en debat om prioritering, som danske politikere, også i 90'erne, forsøgte at starte. Det var næppe alene uhåndterligheden af sådan en liste, der gjorde, at debatten døde hen. Det blev også endnu en gang erkendt, at prioritering ikke står på listen over den direkte vej til genvalg for politikere.

Men nu gør regionernes formand, Bent Hansen et nyt forsøg på at få en debat om prioritering. Det skete ved regionernes generalforsamling i forrige uge. I sin tale sagde Bent Hansen blandt andet:

»Er tiden ikke inde til en god gammeldags prioriteringsdiskussion. Er det for eksempel hensigtsmæssigt, at alle patienter har samme ret til hurtig behandling, uanset hvad de fejler? Skal det udvidede frie valg træde i kraft for alle, eller kan man vente længere på en åreknudeoperation end på behandlingen af en smertefuld ryglidelse? For nu at bruge en omskrivning af Kierkegaard vil dette ikke at foretage en prioritering også være en prioritering til fordel for nogle og ulempe for andre. Vi kan altså ikke alt, altid og for alle«.

Bent Hansen uddyber:

»Det handler om at sige, at ikke alt er lige, hvad sygdom angår. Dertil kommer tre faktorer, som vi kommer til at mærke mere til, som gør det yderligere vigtigt at prioritere: En aldrende befolkning. Nye behandlingsmuligheder. Et sundhedspersonale, der bliver ældre og dermed vil mangelen blive forværret.

Derfor vil der komme en prioriteringsdiskussion og den bør vi tage højt. Borgerne kan godt snakke prioritering og i den lægefaglige verden ved man godt, at der nogle gange finder en overbehandling sted. Vi vil gerne tage det første skridt til at åbne op for den diskussion«.

Formanden for Foreningen af Speciallæger, Poul Jaszczak, ser gerne en prioriterings-diskussion:

»Bent Hansen har ret. Ser vi på enmånedsgarantien, så er den et resultat af en politisk kappestrid og ikke en faglig vurdering. Et godt udgangspunkt for en prioriteringsdiskussion kunne være antallet af diabetikere, som forventes fordoblet inden for få år. Vi kunne stille spørgsmålet om vi vil gøre noget ved det. For det er en prioritering«.

Han fortsætter:

»Jeg tror også, at der er brug for at sige, at nogle patienter er blevet ret forkælede, det kan man for eksempel se på skadestuer, hvor der kommer mennesker, der reelt ikke har brug for skadestuebehandling. Sådan ser verden ud for klinikere og det kan vi godt sige højt. Men jeg tror, at det er vigtigt at også Christiansborg er med i diskussionen, så de ikke endnu en gang overtager prioriteringen fra os«.

Formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, siger:

»Det er en vigtig debat, som Bent Hansen åbner. Og den diskussion ligger også på Christiansborg. Det drejer sig om, hvad der er vigtigst: Hurtig behandling af mindre ortopædiske lidelser eller hjertebehandling? Lægeforeningen ønsker en faglig prioritering i behandlingerne og den mangler i dag«.

Jens Winther Jensen tror ikke på prioriteringslister, men foreslår, at Danmark skeler til den norske model.

»I Norge har man ikke en generel ventetidsgaranti som vi kender dem. I stedet lægger man individuelle fagligt begrundede behandlingsfrister for hver enkelt patient med en dato for behandling. Derudover har de indført et ombudsmandsystem, som understøtter systemet. Den model kunne vi godt lade os inspirere af«.