Prioriteringsinstitut: Bent Hansen siger ja, Nick Hækkerup siger nej

Presset af stigende udgifter til sygehusmedicin puster formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), nu igen liv i ønsket om at få et dansk prioriteringsinstitut, der kan prioritere mellem dyre lægemidler.

”Med den nuværende fart på væksten i medicinudgifter kan det ikke blive ved. Grænsen nærmer sig. De tre absolut største områder, vi kommer til at diskutere til sommerens forhandlinger med regeringen, er medicin, medicin og medicin. Vi kan ikke længere bare effektivisere os ud af det”, siger Bent Hansen og tegner konsekvenserne af de stigende medicinudgifter op på denne måde:

”For at dække de stigende udgifter har vi nedlagt senge, omlagt til ambulant og med nyt udstyr effektiviseret så meget, som vi kan”, siger han.

Allerede i 2011 foreslog Bent Hansen et dansk prioriteringsinstitut efter at have besøgt det engelske prioriteringsinstitut NICE. Imidlertid satte Bent Hansen dog ønsket på pause året efter, da bl.a. evalueringen af kommunalreformen på sundhedsområdet kom på tværs. Men når udgifterne viser sig at blive ved med at stige, er tiden inde igen, siger han.

”Jeg har tidligere forsøgt foreslå et dansk prioriteringsinstitut uden held. Men den siddende regering kan ikke både før og efter et folketingsvalg negligere udviklingen. Enten må staten til lommerne og sige, at al vækst i den offentlige sektor skal gå til sundhed, eller også skal vi stramme kravene, inden vi tager nye lægemidler i brug”, siger Bent Hansen.

Nick: Vi skal ikke sætte kroner og øre på liv

Selv om regeringen aldrig åbent har støttet et dansk prioriteringsinstitut, har der tidligere internt i ministeriet været planer om netop et dansk institut, der kunne hjælpe lægerne med at prioritere mellem dyre lægemidler. Det interne notat, som Altinget.dk beskrev indholdet af i 2012, er dog ikke nået nærmere en realitet, og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) afviser klart, at der skal etableres et dansk prioriteringsinstitut i stil med NICE.

”Jeg bryder mig grundlæggende ikke om, hvis vi skal til at sætte kroner og øre på, hvor meget det må koste at redde eksempelvis en kræftpatients liv. Jeg har det klare udgangspunkt, at patienterne skal tilbydes den medicin, de har gavn af. Det kan lade sig gøre i dag, og det skal også kunne lade sig gøre fremover. Men det er klart, at hvis man ønsker nulvækst og ikke er parat til at finde de penge, der skal til, så bliver det svært at få økonomien i vores sundhedsvæsen til at hænge sammen, og så vil der givetvis ikke være råd til at give alvorligt syge patienter den bedste behandling”, udtaler ministeren i en skriftlig kommentar til Ugeskrift for Læger.

Dermed holder han fast i systemet, hvor Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) på baggrund af faglige vurderinger tager stilling til, hvilken sygehusmedicin patienterne skal tilbydes, mens Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) med behandlingsvejledninger bidrager til at skabe faglig konsensus om den bedste lægemiddelbehandling.

Lægeforeningen har omvendt hele vejen været positivt stemt over for et prioriteringsinstitut, og så sent som i årets første leder i Ugeskrift for Læger slog Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen fast:

”Vi håber ikke mindst på politisk forståelse for, at Danmark får et uafhængigt prioriteringsinstitut, som samler den faglige rådgivning om behandlingsmetoder”.