Prioriteringsrådet fremlægger et »enighedens landkort«

Arbejdskraften er den mest knappe ressource i sundhedsvæsenet, og det bliver kun en større udfordring i de kommende år, samtidig med at væsenet oplever et stigende opgavepres. Derfor er det bydende nødvendigt at have fokus på, hvordan vi bruger ressourcerne bedre.

Sådan sagde Lægeforeningens formand Camilla Rathcke til indledning, da hun – som rådets formand – åbnede den afsluttende og fuldt besatte konference i Sundhedssektorens Prioriteringsråd på Christiansborg den 9. februar. Her fremlagde rådet sine endelige anbefalinger, der blev overrakt til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Baggrunden for rådets arbejde har været den velkendte præmis: Hvis ikke gabet mellem mængden af opgaver i sundhedsvæsenet og antallet af patienter på den ene side og antallet af sundhedspersoner og ressourcer på den anden bare skal vokse, er det nødvendigt at gentænke og omprioritere den måde, (personale)ressourcerne bliver brugt på. Men det handler også om at lægge langt større vægt på forebyggelse og sundhedsfremme for at mindske presset på sundhedsvæsenet.

»Sundhedsfremme er blevet hård valuta«, konstaterede Camilla Rathcke.

Rådets anbefalinger er ikke en facitliste, slås det indledende fast i rådets slutrapport. De er »et udgangspunkt for en debat«, men på den anden side er de heller »ikke kun en samling forslag«, lyder det.

»Det er tunge og vigtige anbefalinger, vi kommer med. Men rådet har ikke kun værdi, fordi vi peger på løsninger og starter en debat, men også vi peger på, hvor der er bred opbakning. Anbefalingerne udgør et enighedens landkort«, sagde Camilla Rathcke i sin præsentation af rapporten – med henvisning til den brede sammensætning af rådet, der bl.a. har inkluderet både erhvervsliv, fagforeninger, eksperter og patientrepræsentanter.

Det handler om at skabe klare rammer for prioritering, men også om at lægge langt større vægt på forebyggelse og sundhedsfremme for at mindske presset på sundhedsvæsenet.

Rådet håber nu, at anbefalingerne vil indgå i og inspirere det politiske arbejde med en omkalfatring af sundhedsvæsenet, der for alvor kan ventes at tage fart, når Sundhedsstrukturkommissionen om et par måneder fremlægger sin rapport – og sine anbefalinger.

»Vi håber selvfølgelig, at politikerne her på Christiansborg ikke kun læser anbefalingerne med interesse, men også tager dem med videre i de beslutninger, de skal tage om sundhedsvæsenets fremtid. Og vi håber, at vi sammen kan holde fast i prioriteringsdebatten«, sagde Camilla Rathcke, inden hun på rådets vegne overrakte rådets slutrapport til Sophie Løhde.

Tre temaer

Rådets i alt 20 anbefalinger er opdelt i tre temaer.

Det første har fokus på, hvordan man kan fordele roller og ansvar på andre måder, så det giver bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne ved at udnytte personaleressourcerne bedre på tværs af sektorerne.

Det handler bl.a. om at definere et entydigt ansvar for patientovergangene, en opprioritering af det nære sundhedsvæsen og af behandling i eget hjem og lettere adgang til patientoplysninger for alle relevante aktører. Men også om at sikre, at der er færre multisyge patienter pr. praktiserende læge og om at indtænke forbruget af arbejdskraft som et kriterium i forbindelse med indkøb – på lige for med kvalitet og pris.

Det andet tema handler om styrkelse af sundhedsfremme og forebyggelse, og ja, der er indlysende nok fokus på forebyggelse af de skader, der er forårsaget af nikotin, tobak og alkohol, og på at se forebyggelse og udbredelse af viden om forebyggelse som en investering.

Men det handler bl.a. også om bedre sundhedsstøtte til udsatte grupper, at udsatte patienter skal have en fast læge i kommunerne, at der skal indføres nye tilbud til hjemløse patienter og om at forebygge infektioner og komplikationer og smitsomme sygdomme gennem vaccinationer.

Det tredje tema har overskriften »Behandling efter behov«, og her har rådet diskuteret, hvordan man bedre kan undgå overbehandling. Hvordan kan man behandle patienterne, som de har brug for det, og som de ønsker det? Livskvaliteten skal i centrum, og patienter og pårørende skal inddrages mere, når det drejer sig om behandlingen i den sidste del af livet.

Men det kræver også bedre retningslinjer, og her peger rådet på, at de lægevidenskabelige selskaber skal have »mere støtte og struktur i deres arbejde med at udvikle og opdatere fælles retningslinjer«, der både »skal sikre en høj faglig kvalitet« og »tage højde for de samfundsøkonomiske konsekvenser og bidrage til at undgå at bruge ressourcer på unødvendige undersøgelser, behandlinger og procedurer«.

Ting tager tid

Rådet peger på, at ting tager tid – men ikke lige lang tid. For hver anbefaling er derfor anslået et estimat for, hvor lang tid det vil tage at gennemføre det konkrete tiltag – fra beslutning til realisering. Tre eksempler er de tre første anbefalinger i rapporten – den del, der handler om nye roller i sundhedsvæsenet:

At få defineret og indført et entydigt ansvar for patientovergange mellem sektorer, regioner og kommuner vil tage mellem et og tre år, vurderer rådet – det er det mellemlange sigt.

At få opprioriteret det nære sundhedsvæsen, så det kan rumme en større del af det samlede sundhedsvæsens fremtidige vækst, kræver en finansieringsstruktur, der understøtter omstillingen fra sygehuse til det nære sundhedsvæsen. Og så kræver det en omfordeling af penge, kompetencer og personale internt i det nære sundhedsvæsen. Det er en opgave af de større, lyder det fra rådet, som kan realiseres på lang sigt – og det vil sige mere end tre år.

I den hurtigere ende vurderer rådet, at mere behandling i patientens eget hjem, både akut og planlagt behandling og monitorering – som kræver en klar fordeling af ansvar og roller og adgang til faglig sparring for personalet i det nære sundhedsvæsen – kan indføres på kort sigt. Det vil, mener rådet, kunne gøres inden for et år.

Løhde: Et grundvilkår

Sundhedsminister Sophie Løhde takkede i sin tale først Lægeforeningen for a have taget initiativet til rådets arbejde, og så kvitterede hun for rådets 20 anbefalinger, »der favner meget bredt«.

Hun konstaterede som Camilla Rathcke, at sundhedsvæsenet allerede befinder sig midt i udfordringen med mangel på arbejdskraft, og at den dårlige nyhed jo er, at det kun ser ud til at blive værre.

»Udfordringen er et grundvilkår, og det fordrer, at vi tænker nyt«, sagde hun – og konstaterede, at »det nok er slut med at gå til valg på, at vi bare kan ansætte noget mere sundhedspersonale«.

Sophie Løhde sagde, at hun særligt havde hæftet sig ved et par anbefalingerne og fremhævede to af dem:

For det første, at der skal skabes bedre adgang til patientoplysninger, så alle aktører omkring patienten har adgang til alle de oplysninger, der er relevante for behandling og patientforløb.

For det andet pegede hun på anbefalingen af, at det nære sundhedsvæsen skal opprioriteres.

»Det er jeg helt enig i. Det er godt for patienten og godt for vores måde at bruge ressourcerne på«, sagde hun.

Desuden sagde Sophie Løhde, at hun deler vurderingen af, at der er behov for at gå videre med forebyggelse og sundhedsfremme – og hun stillede i udsigt, at regeringen oven på tidligere politiske aftaler kommer til at gå videre med den dagsorden.

Hurtig proces forude

I den kommende politiske proces, sagde Sophie Løhde, skal politikerne på Christiansborg skabe rammer for den prioritering, der skal foretage ude i hverdagen.

»De prioriteringer kræver fagligt mod, og der skal vi fra politisk side være bedre til at sikre legitimitet til sundhedspersonalet, og vi skal som politikere indse, at tiden er inde til at tage prioriteringsdebatten med en bredere tilgang«, sagde hun.

Og den politiske proces med at finde den kommende struktur for sundhedsvæsenet – den starter snart, og den bliver relativt kort, sagde ministeren. De politiske forhandlinger starter i juni, og målet er, at en aftale skal være klar i august-september.

»Så budskabet herfra i dag til Folketingets sundhedspolitikere er, at de nok ikke skal regne med at holde ferie i august«, sagde hun – og understregede, at det både haster med en aftale, fordi problemerne er presserende, og fordi det er politisk essentielt at have en afklaring inden kommunal- og regionsrådsvalget, der skal afholdes i november 2025 - og i god tid inden folketingsvalget, der kommer senest i oktober 2026.

Parate politikere

I en efterfølgende paneldebat fik tre af de politikere, der nu ikke kan holde ferie i august, fordi de skal forhandle om en ny struktur for sundhedsvæsenet, mulighed for at fremhæve en af rådets 20 anbefalinger.

Det Konservative Folkepartis Per Larsen pegede på det afgørende i styrkelsen af det nære sundhedsvæsen, og det bakkede både SF’s Kirsten Normann Andersen og Moderaternes Monika Rubin op om.

»Det er meget vigtigt, at vi meget hurtigt bliver klogere på, hvordan det bedst gøres – og hellere i går end i dag. For vi skal jo ikke bare styrke det nære sundhedsvæsen – vi skal styrke et nært og sammenhængende sundhedsvæsen«, siger Kirsten Normann Andersen.

»Ja, det handler ikke kun om at flytte nogle penge. Vi skal netop se på strukturerne«, understregede Monika Rubin, der fortalte, at hun selv som læge har stået i akutmodtagelsen og modtaget patienter, der aldrig skulle være kørt på sygehuset, men både kunne og skulle være taget hånd om i primærsektoren og i kommunalt regi.

Hun pegede på, at der måske er behov for at oprette ydernumre til speciallæger i geriatri, så flere af de ældre patienter kan få den rigtige hjælp tættere på hjemmet.

Kirsten Normann Andersen plæderede for, at der skal tænkes i samlede udredningsforløb – specielt på ældreområdet, hvor de meget specialiserede sygehuse ikke er svaret, sagde hun – og i øget brug af tværfaglig tilgang til patienterne. Det er også en måde at sikre en bedre opgave- og rollefordeling i sundhedsvæsenet, påpegede hun.

Sundhedsministeren havde jo stillet en hurtig politisk forhandling i udsigt, og de tre politikere i panelet meldte sig klar. Nu er det nu, lød det.

»Det er fantastisk at mærke, at der er så bred enighed om, at nu skal der ske nogle forandringer«, sagde Monika Rubin – og erklærede samtidig, at hun tror på, at det ender med en meget bred politisk aftale.

Kunsten at mødes

I sine afsluttende kommentarer tilsluttede Camilla Rathcke sig begejstringen over den brede, nærmest unisone opbakning til at tænke nyt og handle på det. Og hun pegede på, at arbejdet i Sundhedssektorens Prioriteringsråd – både med sin bottom-up-tilgang og med rådsmedlemmernes vilje til at bøje sig mod hinanden – har vist vejen.

»Det har været super-interessant og udfordrende – og også en kunst at nå frem til de 20 anbefalinger. Men det gjorde vi, og hele rådet står samlet bag alle 20 anbefalinger«, sagde hun.

Nu er rådet nedlagt – og derfor blev Camilla Rathcke til sidst bedt om at tage rådsformandshatten af og i stedet tage sin Lægeforenings-ditto på og udpege de anbefalinger, der er vigtigst for hende. Og det blev til fire bud, som alle har at gøre med det, hun selv som lægernes formand kommer til at arbejde videre med, sagde hun:

Det handler om sikre, at behandling sker efter behov, og om at sikre mere struktur i inddragelsen af patienterne – ikke mindst de ældre og meget syge patienter.

Der skal være mere transparens i forhold til de kliniske retningslinjer, så alle ved, hvad man kan forvente af behandling.

Og så, sagde Camilla Rathcke, handler det om et absolut hjertebarn: bedre og mere forebyggelse.

Med de udgangsord sluttede konferencen, og så begyndte resten af det 2024, som, hvem ved, måske bliver det helt store sundhedsår.