Privathospitaler i fordobling på ti år: Læger efterlyser klar politisk stillingtagen

Langt størstedelen af aktiviteten i det danske sundhedsvæsen foregår stadig på offentlige sygehuse. Privathospitalerne har dog på ti år fordoblet deres aktivitet i det danske sundhedsvæsen. Og mere end halvdelen af opholdene på privathospitalerne er offentligt finansieret. Det viser en helt ny analyse af antallet af operationer, indlæggelser med mere, som Lægeforeningen har udarbejdet. Den altoverskyggende årsag er den politisk bestemte behandlingsgaranti, som betyder, at offentlige sygehuse skal henvise til – og betale for – behandling på privathospital, hvis de ikke selv kan leve op til fristen.

Det store boom i privathospitalernes aktivitet får Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, til at efterlyse, at politikere og andre beslutningstagere får gennemtænkt, om det er sådan, det skal være i Danmark.

»Er sundhedsvæsenet indrettet rigtigt, når den urealistisk korte frist for behandling koster offentlige sygehuse millioner af kroner og skaber øget efterspørgsel på privathospitaler? Har man politisk tænkt over og taget stilling til, hvordan den private kapacitet bedst bruges til størst gavn for alle i sundhedsvæsenet? For mig at se er svaret nej, og derfor er det på tide at tage den debat nu«, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

»Det er vigtigt at slå fast, at det her ikke handler om ideologi og om at være for eller imod privathospitaler. Kernen er, at vi som samfund skal sikre, at den kapacitet, der er på privathospitaler, bruges optimalt i samspillet med de offentlige sygehuse. Ellers risikerer vi at smide penge ud ad vinduet, og at specialiseret arbejdskraft trækkes fra det offentlige sundhedsvæsen og de mest syge patienter til det private, der groft sagt tager sig af de nemmeste, mindst syge patienter. Det er uholdbart. Ikke mindst i en situation med massiv mangel på arbejdskraft, hvor vi skal tænke grundigt over, hvordan vi bruger personaleressourcerne klogest«, siger Camilla Rathcke.

Her spiller de politisk fastsatte ventetidsgarantier en central rolle. Det offentlige betaler for mere end halvdelen af de samlede ophold på privathospitalerne, ikke mindst på grund af behandlingsgarantien. Lige nu er tidsfristen midlertidigt sat til 60 dage, men medmindre regeringen tager en anden beslutning, ændres den tilbage til 30 dage til nytår. Det hører med til historien, at sundhedsvæsenet siden coronaepidemien har kæmpet med ventelister, som generelt er længere end 60 dage.

»I forvejen er fristen på 60 dage urealistisk lav med tanke på, at sundhedsvæsenet mangler arbejdskraft. Samtidig er behandlingsgarantien baseret mere på en skrivebordstankegang end på, hvad der lægefagligt giver mening. Ideelt set skulle sundhedsvæsenet kunne prioritere, så vi kunne sætte de mest syge patienter først, men det bremser behandlingsgarantien. Den gør, at det er antal dage, der er det styrende – ikke alvorligheden og kompleksiteten i patientens tilstand«, siger Camilla Rathcke.

»Behandlingsgarantien er ude af trit med virkeligheden, for sundhedsvæsenet kan ikke leve op til den. Der er brug for en realistisk og gennemtænkt behandlingsgaranti version 2.0«, understreger Lægeforeningens formand.