Skip to main content

Privathospitaler i ukendt land

Journalist Mette Breinholdt

2. nov. 2005
3 min.

Hvad er et privathospital egentlig? Definitionen blæser i vinden. Mens speciallægeklinikkerne er en fasttømret del af det danske sundhedsvæsen, er privathospitalerne en nyskabelse som strækker sig tilbage til 1980 eller 1990 alt efter hvem man spørger.

Henrik Erichsen, direktør for Erichsen’s Klinik og formand for Sammenslutningen af Privathospitaler, mener hans klinik er det ældste privathospital med startår i 1984. Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, mener til gengæld, privathospitalernes æra startede med Mermaid Clinic, der blev oprettet i 1990 – for siden at gå konkurs et par år senere.

Mens sundhedsmyndighederne ikke har nogen definition af et privathospital, endsige styr på hvor mange vi har i Danmark, og hvor mange sengepladser de råder over, har Sammenslutningen af Privathospitaler valgt at definere et privathospital som en udbyder af speciallægeydelser med minimum fem senge, som skal være åbne konstant.

Sammenslutningen af Privat-hospitaler har i alt syv medlemmer.

I modgang

Kjeld Møller Pedersen fortæller, at baggrunden for privathospitalerne var de voksende ventelister i midten af 1980’erne. I 1990’erne kom en højere grad af individualisering til. Men de to ting har med økonomiprofessorens ord aldrig skabt et blomstrende marked.

Faktisk er privathospitalernes tidlige historie præget af konkurser. De bedst huskede er nok Mermaid i 1992, Privathospitalet i Borup og senere Privathospitalet Skørping, der har været mål for indtil flere redningsaktioner.

Flere af de hospitaler, der ikke er gået konkurs, kæmper med årlige underskud. Det gælder eksempelvis Hamlet, som Keld Møller Pedersen selv er næstformand i bestyrelsen for.

Kjeld Møller Pedersen peger på Mølholm ved Vejle som et eksempel på et privathospital, der formår at give overskud. Mølholm er ejet af de læger, som arbejder der, og Kjeld Møller Pedersen tror, det er en vigtig årsag til, at hospitalet kører rundt. Både fordi omkostningerne er variable alt efter aktivitetsniveauet, og fordi lægerne er interesserede i, at hospitalet også skal være en god forretning.

Det samme gælder Erichsen’s Klinik, der er ejet af to læger, som selv arbejder der, og som derud-over trækker arbejdskraft ind alt efter behov.

Målrettet behandling

Privathospitalernes historie er dog ikke ren modgang. Omsætningen har været stigende gennem årene, selvom der ikke har været tale om en eksponentiel vækst.

Omsætningsstigningen skyldes ikke mindst de efterhånden mange helbredsforsikringer.

Mens nogle hospitaler kun tilbyder et enkelt eller to specialer, eksempelvis hjerteoperationer eller idrætsmedicin, satser andre på et bredt spekter. Hovedaktiviteten hos alle er dog kirurgi og de deraf afledte aktiviteter som genoptræning og ambulatorieundersøgelser.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen tilbyder ingen af privathospitalerne akut behandling, ligesom uddannelse og forskning stort set også ligger uden for deres aktiviteter.

I sommeren 2002 indførte regeringen en ventelistegaranti, som indebærer, at patienter der skal vente over to måneder på en behandling, i stedet med offentlige penge i ryggen kan søge behandling på et privathospital eller en klinik. Det eneste krav er, at hospitalet skal have indgået aftale med Amtsrådsforeningen.

Ifølge hjemmesiden www.sygehusvalg.dk har Amtsrådsforeningen i dag aftale med ca. 70 danske privathospitaler og klinikker.