Problemer i hver femte virksomhed, der producerer råstoffer til medicin

Kineserne på en fabrik sjuskede så meget med fremstillingen ofloxacin, som er et antibiotikum, at patienternes sikkerhed var i fare. Det opdagede de danske lægemiddelinspektører, der var på besøg, hurtigt og besluttede sig for, at overtrædelserne af reglerne var så grove, at de helt usædvanligt udsendte et såkaldt »rapid alert« og besluttede sig for at kalde eksisterende batches af lægemidlet, hvor råstoffet indgik, tilbage fra det danske marked samt forbyde firmaerne at bruge råstoffet.

Sagen er det alvorligste resultat af Lægemiddelstyrelsens 55 inspektioner i lande som Kina og Indien siden 2005. På et andet besøg i Kina opdagede inspektørerne, at medarbejderne på en fabrik på den ene side af vejen fremstillede råstoffet allopurinol. Det gjorde de også på fabrikken lige ved siden af - men det var en såkaldt »skyggefabrik«, hvor fremstillingen skete fuldstændig uofficielt. Det fandt de danske inspektører fra Lægemiddelstyrelsen ud af, da de kom på uanmeldt besøg. Råstofferne blev opbevaret forkert, hvilket betød en stor risiko for, at de forurenede hinanden. Samtidig var der generelt meget dårlige forhold, og fabrikken levede ikke op til god fremstillingspraksis for råstoffer.

For mange problemer

Hvor der i ofloxacin-sagen var tale om, at lægemiddelvirksomheder i Danmark også havde købt fra fabrikken, var der i den sidstnævnte sag tale om udenlandske indkøbere af det pågældende produkt. Derfor fik det ingen konsekvenser for danskerne, men det gjorde det for andre europæere.

Ligesom de danske lægemiddelvirksomheder selv tager ud og inspicerer råstofleverandørerne, tager the European Directorate for Quality of Medicine (EDQM), som certificerer råstoffer til brug i lægemidler i EU, også ud på besøg, enten for at tjekke at de lever op til deres certifikater eller for at tildele dem et certifikat. Sidste år var resultatet, at de europæiske kvalitetsmyndigheder fandt problemer med medicinråvarer i 21 procent af de virksomheder, de inspicerer. Det svarer til otte virksomheder eller hver femte. To af disse virksomheder ønskede slet ikke inspektion, og seks virksomheder levede ikke op til kravene.

»Det er for meget. Det er ikke godt nok«, siger kontorchef Anne-Marie Vangsted fra LægemiddelstyreLsen.

Derfor har myndighederne nu intensiveret deres indsats med hensyn til kontrol af råstoffer.

Regler fra 2005

Indtil 2005 var der ingen regler for, hvordan et råstof præcist skulle produceres. Det ændrede EU-regler på, så virksomhederne nu blandt andet skal leve op til god fremstillingspraksis. Blandt andet for at blive certificeret. Myndighederne foretager både stikprøveinspektioner og regelmæssige, aftalte inspektioner for at tjekke, at de virksomheder, som har fået et certifikat, også lever op til det, de har lovet.

Både de nationale og de europæiske lægemiddelmyndigheder tager på inspektionsbesøg hos de virksomheder, der producerer råstoffer. Det er imidlertid ikke kun en myndighedsopgave. Dybest set er det medicinalvirksomhederne selv, der har ansvaret for, at deres produktion er i orden. I heparin-sagen (se anden artikel i Ugeskriftet) var råstofleverandøren smart nok til at lave noget, der ikke kunne fanges i de grundige analyser, virksomhederne og myndighederne udfører.

Og grundighed er nøgleordet, hvis man spørger hos Novo Nordisk og H. Lundbeck. De tjekker, tjekker og tjekker én gang til. Tager prøver, tester råstoffer, tester batches og ser, om alt lever op til alle kvalitetssystemer, at alle dokumenter er i orden, og at alle medarbejdere er trænede i, hvordan kvaliteten sikres.

Hverken Lundbeck eller Novo er i Kina

De problemer, Lægemiddelstyrelsen har set, er forekommet i Kina, ligesom Heparin-sagen havde rødder i Kina. Hverken Lundbeck eller Novo Nordisk køber råstoffer i Kina. For Lundbeck er forklaringen primært kulturel:

»Vi vurderer løbende forholdene i Kina, som ind imellem har nogle meget billige tilbud. Men dels er import af varer fra Kina meget omkostningstungt, dels har de en anden tradition for kvalitet, som dog er ved at ændre sig. Indtil nu har vi derfor fravalgt dem, da vi har vurderet, at den billige pris ikke opvejer ulemperne«, siger kvalitetschef Lene Andersen fra Lundbeck.

Mens Novo Nordisk historisk set aldrig har købt aktive ingredienser i Kina.

»Vi har fra gammel tid produceret alt vores insulin selv. Langt det meste af det, vi producerer, er terapeutiske proteiner - insulin, væksthormon, NovoSeven. Produktionsprocesserne er komplicerede, og det er noget, som vi i mange år har vurderet, er så kritisk, at vi gør det selv. Det vil ikke blive outsourcet«, siger Lars Karlsen, som er kvalitetsdirektør i Novo Nordisk. Og det heparin, som Novo Nordisk har brug for, køber de hos Leo Pharma. Her har Novo Nordisk en aftale om, at det heparin, firmaet har brug for, ikke kommer fra Kina, men fra Europa.

Lars Karlsen forklarer, at hver ingrediens risikoanalyseres, og fabrikker med de råstoffer, der befinder sig i de højeste risikogrupper, bliver inspiceret flere gange end fabrikker med mindre risikable råvarer. Han har ikke set forfalskninger af Novo Nordisks råstoffer, men der har været situationer, hvor leverandørernes systemer ikke levede op til firmaets krav, for eksempel dokumentation for, at leverandøren sorterede partikulære forureninger fra i sæbe.

HEPARIN-SAGEN
Amerikansk bekymring over råstoffer fra Kina

Kina er på vej til at blive verdens største producent af råvarer til medicin. Det sker bl.a. som konsekvens af, at man lukker medicinfabrikker i USA og i Europa. Medicinalproducenter som AstraZeneca, Bayer, Baxter og Pfizer har annonceret, at de vil outsource dele af deres produktion til Kina. De amerikanske sundhedsmyndigheder er alvorligt bekymrede. De har ikke en chance for at kontrollere, om de råvarer, der importeres, er forurenede. Værst ser det ud i Kina. Det har allerede kostet de første menneskeliv.

Langt den største andel af antibiotika bliver i dag produceret i Kina og Indien. Produktion af aspirin bliver det næste store marked for Kina. Men kontrollen nærmer sig det groteske. Der er alt for få inspektører, og deres chancer for at nå at gribe ind, er forsvindende små.

Problemet med manglende kontrol har været kendt i flere år. Da US Food And Drug Administration, FDA, sidste år orienterede bl.a. Lægemiddelstyrelsen om, at det blodfortyndende præparat heparin var forurenet, og at bivirkninger sandsynligvis havde kostet 81 mennesker livet, blev præparatet omgående kaldt tilbage. FDA indrømmede senere, at man aldrig havde kontrolleret den fabrik, som havde produceret heparin.

Men det var åbenbart heller ikke så lige til. I en større artikel i New York Times, offentliggjort i november sidste år, fremgik det, at inspektører fra FDA allerede i 2001 inspicerede medicinfabrikker i Kina, men navne og adresser gjorde det umuligt at skelne den ene fabrik fra den anden. FDA havde sidste år under 500 importinspektører til at monitorere bl.a. produktion af medicin i udlandet, og med det antal ville det tage 50 år at kontrollere alle fabrikker. Der mangler også overblik over, hvor mange kinesiske fabrikker, der eksporte rer medicin til USA. Angivelserne svinger fra 3.000 fabrikker til 6.800 fabrikker. FDA ved ikke, hvor mange af disse fabrikker, der nogensinde har været inspiceret. Amerikanske politikere og advokater er skeptiske over udviklingen, og selvom man kunne ønske et forbud mod salg af medicinske råvarer produceret i Kina, er landet blevet en så central producent, at det amerikanske sundhedssystem ville kollapse, hvis det blev effektueret.

Journalist Anne Weimar, anneweimar@mac.com

Kilde: New York Times.