Skip to main content

Elektronisk patientjournal, elektronisk medicinprofil, digital signatur, elektronisk tidsbestilling, elektronisk shared care og self-management. Ja, begreberne er mange. Selvom de ikke er daglig sprog for os alle, er det begreber, der ofte optræder i begejstrede vendinger om de muligheder, som internettet og den elektroniske udvikling giver. En udvikling der nogle gange fremstilles som en nødvendighed, hvis vi ønsker at sikre den fremtidige kvalitet i patientbehandlingen, minimere utilsigtede hændelser og optimere patientforløb tværs over afdelinger og amtsgrænser. Men hvis begejstringen og fascinationen af de mange muligheder tager overhånd, og dagligdagens rammer glemmes, er der risiko for, at de udviklede systemer ikke opfylder brugernes behov og ønsker. Alt for ofte udtænkes it-løsningerne langt fra den praktiske og stressede hverdag, hvor brugerne lever.

»Internettet er først nu ved at lære, at der i opbygningen også skal tænkes i markeder og segmenter. Grundlæggende skal brugernes behov opfyldes, når der udvikles elektronisk tilbud. Det er ikke brugerne, der skal opfylde systemets behov«, siger adjunkt, ph.d. Lene Nilsen, Institut for Informatik, Handels-højskolen i København.

Teknisk barriere for lægerne

Lene Nielsen forsvarede den 1. oktober sin ph.d.-afhandling, Engaging Personas and Narrative Scenarios - a study on how user-centered approach influenced the perception of the design process in the e-business group at AstraZeneca. Afhandlingen analyserer processen omkring udviklingen af AstraZenecas interaktive astmawebsite LinkMedica, der blev etableret i maj 2000.

LinkMedica er en service for astmapatienter og læger. Hjemmesiden indeholder dels en åben del med faktuelle oplysninger om astma og astmabehandling samt nyheder vedrørende astmabehandling, og dels en lukket side, hvortil der kræves en adgangskode.

Patienterne kan logge sig på deres personlige side og her taste deres peak flow, antal medicindoser anfaldsmedicin, samt om de har haft natlige anfald astmasymptomer inden for 24 timer det seneste døgn ind i den elektroniske dagbog. Umiddelbart herefter får de en konkret vurdering af deres aktuelle »astmastatus« og med en konkret anvisning på, hvad de bør gøre i forhold til behandlingen.

Anvisningen gives meget konkret, som f.eks. du skal fordoble dosis af din steroidinhalationforebyggende medicin. Budskabet forstærkes af en farveangivelse med farverne grøn, gul eller rød, hvor den røde farver angiver, at patienten bør søge læge. De konkrete anbefalinger er udarbejdet af uafhængige eksperter og baserer sig blandt andet på GINA-guidelines. LinkMedica er produktneutral. Den eneste branding, der finder sted på LinkMedica, er af AstraZeneca som firma.

Selvom LinkMedica blev modtaget positivt af både læger og patienter, holdt begejstringen ikke ved. Det viser en nylig publiceret undersøgelse.

»Umiddelbart kan det opfattes selvmodsigende, at begejstringen forsvandt, men jo mere jeg har arbejdet med projektet og tænkt resultaterne igennem, så er de logiske. For et elektronisk system skal være en integreret del af brugernes hverdag for at blive accepteret«, siger læge Jacob Anhøj, Business Communication, AstraZeneca A/S.

Det var et af LinkMedicas hovedproblemer. De praktiserende læger fandt det teknisk svært at bruge, for der kunne nemt gå dage eller uger imellem, at de have en astmapatient, der benyttede systemet.

Det gav dem en manglende fortrolighed med systemet, idet de særskilt skulle logge sig ind i systemet, hvilket ikke kunne ske direkte fra deres praksissystem.

Lægerne var også modvillige til at bruge den nødvendige tid på at instruere patienterne i den elektroniske dagbog, hvorimod de gerne gjorde opmærksom på dens eksistens eller udleverede en papirudgave. Årsagen skal findes i tidsforbruget.

»Hvis lægerne oplevede, at det tog tid fra dem, så var det en klar barriere mod at bruge systemet«, siger Jacob Anhøj.

Selvbestemmende patienter

Patienterne benyttede LinkMedica forskelligt, hvilket afhang af deres behov og personlighed. Nogle benyttede systemet dagligt til at kontrollere deres sygdom, hvorimod andre brugte det til at få et svar på et konkret problem. Vidt forskellige behov og hvor det er spørgsmålet, om et system kan opfylde dem begge.

»Den gruppe, der ønskede kontrol med deres sygdom, benyttede dagbogen oftest, men det var samtidig dem, der var mest anarkistiske i forhold til at følge LinkMedicas behandlingsanvisninger. Umiddelbart lyder det også ulogisk, men det er det ikke. For de bruger systemet til at få kontrol over deres sygdom og tager derefter selv ansvar for denne. Hvis de ikke er enige i behandlingsanvisningen, så følger de den ikke. Vi står altså med et system, der ønsker at give målgruppen konkrete anvisninger, men hvor gruppen ikke nødvendigvis ønsker anvisningerne«, siger Jacob Anhøj.

Den gruppe patienter, der kun benyttede LinkMedica, når de stod med et konkret problem, kom ikke i gang med den daglige brug af den elektroniske dagbog, for de bekymrede sig ikke om sygdommen, når de ikke mærkede noget til den.

»Spørgsmålet er, om det er muligt at nå alle grupper. Vores erfaringer kan føre til spørgsmålet om f.eks. Sundhed.dk kan nå så bredt ud, som det er lagt op til. Der er ingen tvivl om, at man skal gøre sit hjemmearbejde godt, før man kaster sig ud i den slags projekter«, siger Jacob Anhøj.

Glemmer brugerne

Et grundlæggende hjemmearbejde, før programmeringen af et internetprojekt sættes i gang er grundigt at analysere brugernes behov, ønsker og den kontekst, som brugerne bevæger sig i.

»Hvis projektgruppen for eksempel ikke har diskuteret sig frem til en fælles forståelse af, hvem brugerne er, så fører det til, at alle i projektet har hver deres billede på en bruger. Det billede afhænger af, hvem den enkelte er. Og så længe man sidder med et stykke papir og tænker sig om, så koster det ikke noget - men det gør det, når programmeringen går i gang«, siger Lene Nielsen.

Det er nødvendigt at foretage brugerundersøgelser, inden der udvikles nye it-løsninger, understreger Lene Nielsen, også selvom undersøgelserne kan være dyre. Gennem spørgeskema-undersøgelser og interviews kan brugernes behov analyseres, og ikke mindst kan det give et konkret billede af, hvor brugeren befinder sig, når systemet skal bruges.

»Systemet kan ikke få brugeren til at gøre noget, hvis systemet ikke opfylder brugerens behov. Ud fra vores brugerundersøgelse blev det klart, at mange brugere af LinkMedica var kvinder. Ved at leve sig ind i deres hverdag, så viste det sig, at det kan være svært for dem at få tid til at sætte sig ved en computer og taste deres værdier ind dagligt. I stedet skrev flere patienter deres værdier ned på et papir for efterfølgende at taste dem ind i systemet en gang om ugen. For dem ville en papirbaseret løsning eller mobiltelefonen være at foretrække. Set ud fra lægens synspunkt, så ønsker patienten at opnå så godt et helbred som muligt, men hos patienterne trænger hverdagen sig på og forhindrer dem i at benytte de redskaber, der ka n hjælpe dem«, siger Lene Nielsen.

Fælles it-platform

Hos Netdoktor genkender chefredaktør, læge Rikke Esbjerg, de både tek-niske og kulturelle barrierer, som inter-nettet giver. Det er også erfaringerne hos Netdoktor, at de største barrierer findes hos lægerne.

»For de praktiserende læger handler det om, at det skal være så let og så lidt tidsrøvende som muligt. Det er vigtigt, at lægerne oplever, at det er en hjælp for dem at bruge systemet, og at de bliver honoreret«, siger Rikke Esbjerg.

På sigt håber Rikke Esbjerg, at Sundhed.dk kan blive den fælles it-platform, hvor forskellige leverandører kan levere relevante interaktive løsninger som f.eks. et depressionssite eller en astmaskole. Hvis lægerne på denne måde får et fælles login til faciliteterne, øger det deres fortrolighed med disse, og dermed håber Rikke Esbjerg, at lægerne med tiden vil opleve det som mindre tidsrøvende.

»Lægerne skulle gerne erfare, at de på en hurtigere og bedre måde bliver opdateret omkring behandlingen, får viden om hvornår patienten skal henvises til sekundærsektoren og får en større indsigt i den behandling, der sker der.

Med tiden skal lægerne måske også vende sig til, at bruge mere tid på de forskellige it-løsninger og mindre tid på at tilegne sig ny viden gennem f.eks. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Det er en kamel at sluge, men de skal med tiden lære at bruge disse it-redskaber, for de er oplagte til bl.a. vidensdeling og til vedvarende at blive opdateret«, siger Rikke Esbjerg.


Referencer

  1. Anhøj J, Nielsen L. Quantitative and Qualitative Usage Data of an Internetbased Astma Monito-rering Tool. J Med Internet. Res.2004;6(3):e23.[www.jmir.org/2004/3/e23/]
  2. Anhøj J, Jensen AH. Using the Internet for Life Style Changes in Diet and Physical Activity: A Feasibility Study. J Med Internet Res 2004;6(3):e28.[www.jmir.org/2004/3/e28/]
  3. Nielsen L. Engaging Personas and Narrative Scenarios - a study on how user-centered approach influenced the perception of the design process in the e-business group at AstraZeneca. Samfunds-litteratur, 2004.
  4. www.linkmedica.dk