Professionalisering af kirurgers håndtering af operationer

Det er min påstand, at den lægelige videreuddannelse i Danmark er blevet reformeret, udviklet og klart forbedret i løbet af de seneste fem år, hvilket positivt har ændret det generelle niveau blandt de nye kirurger. For kirurger er der en fortløbende diskussion om målene for den lægelige videreuddannelse, hvilket har ført til, at kravene højnes, hvad der ligeledes ændrer kravene til de nuværende speciallæger.

Understøttet af samfundets generelle fokus på kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet vil vi gerne uddanne kirurger til et højt professionelt niveau. Selvfølgelig vil vi have kirurger, der kan operere, men vi vil også have kirurger, der samtidig sikrer hurtigere og mere sikker håndtering af flere operationer, øger patientsikkerheden samt nedsætter morbiditeten og mortaliteten.

Denne nye udvikling i kirurgien er beskrevet i artiklen af Spanager et al [1], hvori der fokuseres på, at kirurgerne ikke bare skal være teknikere, men også skal beherske og anvende kompetencer fra alle de syv lægeroller i deres professionelle virke på operationsstuerne. Kompetencer, der bredt rubriceres under betegnelsen ikketekniske færdigheder, men især er indeholdt i begrebet at være professionel. Kirurgerne skal f.eks. udvise lederegenskaber, samarbejdsevner, forudseenhed, akademisk tankegang, kommunikative evner etc. i varetagelsen af de enkelte indgreb og af et helt program af operationer.

I litteratur, der beskriver undersøgelser af ikketekniske færdigheder, påvises der ofte manglende positive resultater i videnskabelig sammenhæng. Dette kan skyldes, at måleredskaber og mål for effekt er for usikkert defineret, er forkerte, eller at undersøgelsen er påvirket af konfoundere. Dette er velkendt fra publikationer om kirurgisk kvalitet. Ved undersøgelser af ikketekniske færdigheder vil der være fokus på ledelse, sociologi, psykologi, antropologi og kognitive videnskaber, hvorfor det vil være naturligt at bruge de dertil relevante metoder. Vi er dermed nødt til at udvikle os og søge hjælp fra andre akademiske fag, så vi kan lære at anvende andre mål og metoder end de traditionelt naturvidenskabelige.

Spanager et al [1] foreslår, at der udføres danske studier af ikketekniske færdigheder, hvilket jeg er enig i. Men jeg vil også foreslå, at forskningen udvides med flere interventionsstudier også uden den traditionelle randomisering eller kontrolgruppe.

Men hvordan skal vi nu komme videre? Vi skal både inden for kirurgien og i de samarbejdende specialer løbende og fremadrettet diskutere, hvordan vi kan forbedre udkommet for patienterne. Det er ikke nok at fokusere på de ikketekniske færdigheder hos en enkelt personalegruppe som f.eks. kirurger, men det er et skridt på vejen. Afhængigt af sygehusenes politik, afdelingernes indsats eller andre påvirkninger har vi nu fået præoperative tjeklister, timeoutprocedurer, teamtræning, præoperativ briefing og postoperativ debriefing. De fleste af disse tiltag er indført på basis af udenlandske serier, hvor man ikke altid har fundet en positiv effekt. Vi skal kontrollere, om disse nye metoder [2] har positive effekter ved indførelse i Danmark.

Mange kirurger har i tidens løb været på studieophold på udenlandske afdelinger, hvor fokus har været på det faglige udkomme. Jeg har dog ofte oplevet, at kulturen omkring afviklingen af de kirurgiske patientforløb kunne være det mest interessante. Det samme kan opleves ved besøg på de danske privathospitaler, hvor man f.eks. udfører fedmekirurgi, og hvor antallet af indgreb pr. dag er 2-3 gange højere end i offentligt regi!

Udfordringerne i det kirurgiske patientforløb ligger ikke kun i selve operationsforløbet, men også i varetagelsen af ambulatorium, stuegang, de kritisk syge patienter [3] og de akutte patienter [4]. Forskningen i og udviklingen af ikketekniske færdigheder, teamtræning og debriefing gennemføres f.eks. for de akutte kirurgiske patientforløb [4].

Men hvor skal den enkelte afdeling begynde? En justering af nuværende praksis kan gennemføres via konkretisering af praksis, indhentning af data fra studier, justering af praksis med fastlæggelse af mål og midler og derefter indførelse af ændringen under samtidig kontrol af data, med andre ord - forskning, innovation og kvalitetsudvikling. Det er i øvrigt et krav inden for al patientbehandling.

Korrespondance: Karsten Bech, Kirurgisk Afdeling, Køge og Roskilde Sygehuse, 4600 Køge E-mail: kabec@regionsjaelland.dk

Interessekonflikter: Ingen