Professor: Israel viser vejen til et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen

I Israel har politikerne valgt at gå all in på det nære sundhedsvæsen. Og det med så stor succes, at Israel scorer højere end Danmark i de fleste kvalitetsmålinger på trods af et væsentligt lavere sundhedsbudget.

»Det er lykkedes os at skabe et ekstremt effektivt system, hvor pengene bliver brugt på at få mest mulig kvalitet for flest mulige patienter. Blandt andet ved, at man fra politisk side har valgt at flytte mange af speciallægerne og specialklinikkerne ud i nærområderne i stedet for at have dem på hospitalerne«, siger Shlomo Vinker, der er professor og sundhedsdirektør for en af de fire organisationer, der driver det israelske sundhedsvæsen.

Ligesom Danmark har Israel et skattebetalt sundhedsvæsen. Men systemet er mere konkurrencestyret, da borgerne frit kan vælge mellem de fire landsdækkende organisationer.

»Det har den fordel, at der er indbyrdes konkurrence om at udbyde den bedste service, fordi de bliver betalt pr. borger, som vælger dem«, forklarer Shlomo Vinker.

Tættere på patienterne

Tidligere stod sygehusene for langt over halvdelen af det samlede sundhedsbudget i Israel. I dag er det byttet rundt, så over halvdelen af sundhedsudgifterne bliver brugt på almen praksis med tilhørende speciallægeklinikker og såkaldte home care units, der blandt andet har ansvaret for at tage sig af tidligt udskrevne patienter fra sygehusene.

Årsagen er ifølge Shlomo Vinker en kombination af økonomisk og lægelig rationalitet. Det er ganske enkelt meget billigere og lægefagligt fuldt ud på højde med sygehusene, at man eksempelvis varetager flertallet af de behandlingskrævende kronikere uden for sygehusene. Og at man har speciallæger og ambulatorier ude i nærområderne i stedet for på sygehusene.

»Fordelen for patienterne er, at de ikke behøver at tage ind på hospitalerne for at blive undersøgt. Men det er også en fordel for lægerne, fordi de ikke samtidig skal tage sig af operationer og andre patienter, der kræver deres opmærksomhed«, siger Shlomo Vinker.

Samtidig er det en økonomisk gevinst, fordi de praktiserende læger i Israel behandler væsentligt flere patienter i timen end sygehuslægerne.

Men der er også en bagside af medaljen:

»Den øgede konkurrence om patienterne har gjort sundhedsvæsenet langt mere effektivt. Men bagsiden er, at lægerne og sundhedspersonalet på hospitalerne er pressede til det yderste, fordi man hele tiden arbejder på at opnå fuld kapacitet. Det slider på personalet«, siger Shlomo Vinker.

Til gengæld mener han, at Danmark med fordel kan lade sig inspirere af den måde, som Israel har valgt at indrette sit sundhedsvæsen på.

»Vores udfordring er, at vi er begrænset af et lavt budget. Men med det sundhedsbudget I har i Danmark, vil I kunne få et fantastisk velfungerende og effektivt sundhedsvæsen. Det er jeg slet ikke i tvivl om«, siger Shlomo Vinker. —

Israel vs. Danmark

• Israel har henover en længere årrække brugt en stabil lav andel af BNP på sundhed, men andelen i Danmark har været stødt stigende. Andelen af BNP brugt på sundhed udgør i Israel 7,6 procent mod 10,2 procent i Danmark.

• Ifølge Bloomberg index rangerer Israel på en sjetteplads af sundhedssystemer med den højest målte effektivitet. Danmark rangerer på en fyrretyvende plads.

• Den forventede levetid for israelske mænd er den højeste blandt OECD lande med 80,7 år mod 79 år for danske mænd. Israelske kvinders forventede levetid er 84,2 år mod 82,8 år for danske kvinder.

• I Israel tjener de praktiserende læger 50-100 procent mere end speciallægerne på hospitalet, og de har markant kortere arbejdstid i dagstiden end hospitalslægerne.

• For at fastholde de ældre praktiserende læger er det muligt at få reduceret arbejdstid med uændret indkomst.